Feedback Form

Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 07-08-2008

Dyrkningsvejledninger 

Oprettet: 25-05-2005

Byg/ært til helsæd

Økologisk dyrkningsvejledning
Ajourført den 25. maj 2005

Byg/ært til helsæd
Produktionsmål Plantetal Ukrudt
Jordbund Såbedstilberedning Sygdomme og skadedyr
Sortsvalg Såning Høsttidspunkt
Sædskifte Såning af udlæg Høst
Udsæd Gødskning

Produktionsmål til top
Byg/ært høstet som helsæd har en høj fordøjelighed. Grovfoderets fordøjelighed spiller en stor rolle især i rationer uden roer, når der samtidig ønskes en stor grovfoderoptagelse.

Ren ærtehelsæd kan give store udbytter af letfordøjelig ensilage, men i økologisk drift vil det for de fleste være mere dyrkningssikkert at vælge et passende blandingsforhold af byg og ærter til helsæd, da afgrøden bedre holder sig oprejst og konkurrerer bedre overfor ukrudt om foråret.

En planlagt helsædsproduktion med iblanding af ærter i vårbyg er kun aktuel, hvor afgrøden kan sikres en tilstrækkelig vandforsyning, eller hvor der er begrænsede gødningsmængder til rådighed på ejendommen. Jo flere ærter, der satses på i blandingen, jo mere skal man være opmærksom på konkurrencen fra ukrudt, idet afgrøden bliver mere åben om foråret.

Jordbund til top
Som til almindelig vårbygdyrkning er de gode kornjorder bedst egnede. På lettere jorder bør der være mulighed for vanding. Lavbundsjorder med god vandholdende evne kan også være vel­egnede, men ofte vil ukrudtsmængden være så stor, at afgrøden hæmmes betydeligt.

Sortsvalg til top
Som ved ren vårbyghelsæd vælges en kort, stråstiv bygsort med god resistens mod bl.a. meldug. I SortInfo/Afgrøder/Vårbyghelsæd, Grøn Viden samt i Oversigt over Lands­forsøgene er der oplysninger om de enkelte sorters udbytte-, dyrknings- og kvalitetsegenskaber.

Valget af ærtesort skal tilpasses dyrkningsforholdene og den valgte vårbygsort. Under optimale forhold (god vandforsyning og lavt ukrudtstryk) vælges en kort-middellang, opret voksende, tidlig ært af den halvbladløse type. Disse typer er mest skånsomme overfor et evt. udlæg. I SortInfo/Afgrøder/Ærtehelsæd

Grøn Viden samt i Oversigt over Landsforsøgene er der oplysninger om de enkelte sorters udbytte-, dyrknings- og kvalitetsegenskaber.

Sædskifte til top
For at undgå opformering af sædskiftesygdomme bør man ikke dyrke byg/ærtehelsæd oftere end hvert 3.-4. år. Optræder der begyndende angreb af ærterodråd skal der være et længere ophold. Erfaringer fra praksis viser dog, at byg/ærtehelsæd med græsudlæg kan dyrkes lidt hyppigere. Pga. et forholdsvis lavt kvælstofbehov, betaler en byg/ærtehelsæd ikke særlig godt for en kvælstoffikserende forfrugt. Ofte vil helsæden være dæksæd for udlæg af kløvergræs.

Udsæd til top
Udsæd skal være af økologisk fremavl. Der kan dispenseres for dette krav, hvis de økologiske sorter er udsolgt eller, hvis sorterne ikke kan anvendes til det givne brug og der kan så bruges ubejdset konventionel udsæd. I sidste tilfælde skal der skriftligt søges om dispensation hos Plantedirektoratet.

Udbyderne af udsæd til økologisk dyrkning bør dokumentere, at udsæden er under de vejledende grænser for udsædsbårne sygdomme (analyse for udsædsbårne sygdomme bør foreligge). På internettet (www.lr.dk/oekoudsaed) findes der hvert år en oversigt over udbuddet af økologisk udsæd og frø, samt en beskrivelse af de regler, der gælder for brug af udsæd på økologiske jordbrug. Man kan også få oplysninger om økologisk udsæd hos den lokale planteavlskonsulent.

Plantetal til top
For at fåmindst 50 pct. ærter i ensilagen og samtidig få en god konkurrenceevne overfor ukrudt i begyndelsen af vækstperioden anvendes ca. 60-80 kg byg pr. ha og en udsædsmængde af ærter, der giver mindst 50 ærteplanter pr. m2. Hvis ukrudtstrykket forventes at blive stort, kan udsædsmængden af byggen øges til 80 kg/ha.

Udsædsmængden af ærter kan beregnes efter formlen:

Udsæd i kg pr. ha = Ønsket antal planter pr. m2 x TKV

Procent markspiring

Såbedstilberedning til top
Da det ofte er vanskeligt at sikre ærterne en god fremspiring, bør såbedstilberedning og såning være rettet mod ærterne. Der foretages en forholdsvis dyb opharvning om foråret, således at såbedet er løst og bekvemt i 6 cm's dybde. Pløjning om foråret kan ofte være en fordel, idet det kan muliggøre tidligere såning og løs jord. Ved pløjning om foråret anvendes furepakker, og der sås tidligst muligt efter pløjning.

Såning til top
Byg og ærter kan blandes og sås i 5-6 cm's dybde. Marken tromles efter såning. En plan mark er vigtig af hensyn til udnyttelse af efterfølgende kløvergræsmark.

Såning af udlæg til top
Pga. den tidlige høst af helsæd, bør der altid være en form for udlæg i afgrøden eller en efterafgrøde for at holde jorden dækket og for at opsamle det kvælstof, som frigives efter helsædshøsten. I marker med meget kvik eller andet rodukrudt, kan det dog komme på tale at benytte tiden fra høst til såning af vintersæd til mekanisk ukrudtsregulering (Se dyrkningsvej­ledning om kvikbekæmpelse).

Skal der etableres flerårig kløvergræs i helsæden, bør det sås tidligt og umiddelbart efter udsåning af dæksæden. Hvis udlægget kun skal tjene som efterafgrøde, kan der udsås italiensk rajgræs evt. i blanding med rødkløver.

Marken tromles forud for såning af kløverudlæg, og sårillerne efterlades markerede. Der anvendes ingen efterharve eller efterfølgende tromling.

Udlæg af rajgræs blandes med kornet og sås i samme rille.

Hvis udlægget slår fejl, skal det vurderes om udlægget kan repareres efter høst med isåning af en relevant blanding med skivesåmaskine. Der er god mulighed for at så en efterafgrøde efter helsædshøsten, hvis det kan ske inden 15. august. Her kan gul sennep, foderræddike, persisk klø­ver, havre/vikke/ært eller italiensk rajgræs anvendes (Se dyrkningsvejledning om efterafgrøder). Udlægget kan også reetableres i vinterrug omkring 1. september.

Gødskning til top
En byg/ærteafgrøde har et lavt kvælstofbehov som følge af ærternes kvælstoffikserende evne. Ca. 60 kg N, 20 kg P og 100 kg K vil være tilstrækkeligt til at sikre et højt udbytte. Større mængder af kvælstof vil blot forrykke konkurrenceforholdet mellem byg og ærter til fordel for byggen, uden at totaludbyttet stiger. På mange økologiske marker vil en begrænset tildeling af ca. 20 ton flydende husdyrgødning pr. ha inden såning, eller tilsvarende mængde fast staldgødning, være tilstrækkelig. Gylle nedpløjes straks eller nedfældes.

Ukrudt til top
Afgrødens konkurrenceevne øges ved tidlig såning. For at sikre ærterne en god etablering, bør såning af denne afgrøde prioriteres før end såning af en ren bygafgrøde, især hvis der skal etableres flerårig kløvergræs i byg/ærthelsæden. Etableres der ikke udlæg i helsæden, kan afgrødens konkurrenceevne forbedres ved ukrudtsharv­ninger.

Hvis der er korsblomstret ukrudt som agerkål, raps m.fl. bør man harve første gang lige når ukrudtets kimblade bryder igennem jordoverfladen eller evt. før dette. Dernæst bør man harve senest når det øvrige ukrudt har fået kimblade. Man bør ikke harve kraftigere end at højest 20 pct. af afgrøden bliver tildækket med jord.

Den tidlige høst af helsæd betyder, at der normalt ikke sker frøkastning fra fremspiret ukrudt, og helsædsdyrkning kan derfor være et led i en samlet strategi for regulering af frøukrudt på en ejendom.

Er der betydelige mængder ukrudt, som kan skade (skygge) for udlægget af kløver og græs samt give en lav fordøjelighed i afgrøden, høstes afgrøden som grønafgrøde ved begyndende skridning.

Ved et højt ukrudtstryk i marken kan der gennemføres 1-2 ukrudtsharvninger inden såning af udlæg. Denne metode bør kun anvendes, hvis marken kan vandes eller såning af udlægget kan nås inden midten af april.

Sygdomme og skadedyr til top
Der sker ikke nogen voldsom opformering af sygdomme og skadedyr i en blandingsafgrøde. Bladrandbiller kan godt angribe ærterne i de tidlige vækststadier med udbredte bladgnav som følge, men under normale forhold vil ærterne vokse sig fra skaden. Kraftige angreb af bladrandbiller i dæksæden varsler også et kraftigt angreb på udlægget efter høst af dæksæden. Det kan derfor være aktuelt at høste dæksæden tidligere så kløverplanterne i udlægget kan nå at blive mere robuste.

Høsttidspunkt til top
Byg/ærtehelsæd skal høstes før den evt. går i leje. Den optimale kvalitet og udbytte opnås ved høst 4-5 uger efter byggens begyndende skridning. Omkring dette tidspunkt holdes der dagligt øje med kernerne, som hurtigt kan modne i varmt og tørt vejr. Det rette tidspunkt for høst er, når bygkernen er blevet til en bløddejet masse, som vanskeligt kan smuttes ud af frøskallen.

Høst til top
Afgrøden høstes direkte med finsnitter. Udgør ærterne eller græsudlægget en meget stor andel af afgrøden, kan det komme på tale at skårlægge afgrøden og forvejre 1-2 dage inden snitning, for at hæve tørstof­procenten. Afgrøden skårlægges i brede og tynde skår med en skårlægger uden krimper. Snitlængden skal være kort, 2-3 cm.

Sidst bekræftet: 07-08-2006 Oprettet: 25-05-2005 Revideret: 25-05-2005

Forfatter

Planter & Miljø
Landskonsulent, Grovfoder

Martin Mikkelsen

PlanteInnovation


Af samme forfatter

Følg tørstofprocenten i kolbemajs og vandprocenten i kernemajs
I fem marker fordelt over det meste af landet følges tørstofprocenten i kolbemajs og vandpro-centen i kernemajs frem til hø...
23.10.19
Optimér tørstofindholdet ved at time majshøsten
Når majsen skal i hus, skal du ramme det helt rigtige tørstofindhold. Det kan vores nye funktion i CropManager hjælpe dig m...
15.10.19
Vinterklargøring af græsmarker
Det er nu, at fundamentet for næste års græshøst skal lægges. Sidste slæt bør høstes senest start oktober. Det gør det nemm...
16.09.19
Høst og ensilering af majs
Snit majs med 30-34 pct. tørstof, kort og ensartet med 8 mm snitlængde. Knive og modskær på finsnitteren skal være skarpe o...
02.09.19
Høst af kernemajs
Kernemajs skal høstes, så snart den sorte plet er synlig ved kernernes tilhæftningssted og med maks. 40 pct. vand. Senere h...
02.09.19