Feedback Form

Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 05-10-2017

Økologi - alle 

Oprettet: 27-03-2009

Hård start for økologiske kalve på græs

Flere økologiske mælkeproducenter giver udtryk for, at der kan være problemer med at få de små kalve til at trives på græs. En undersøgelse viser, at dødeligheden er lidt højere for de yngste kviekalve, der kommer på græs.

Reglerne for økologiske kalve på græs har været diskuteret meget og er også blevet ændret flere gange de seneste 10 år. For eksempel er reglerne ændret, så kalvene skal på græs fra de er 4 måneder gamle - og ikke 3 måneder gamle som tidligere. Når kalven er mellem 4 og 6 måneder gammel skal den være på græs i sommerperioden fra den 1. maj til 1. september. Flere økologiske mælkeproducenter oplever imidlertid fortsat, at det er vanskeligt at sikre kalvenes trivsel og sundhed, når de skal opfylde de gældende regler for afgræsning.

Flere kviekalve dør
Landscentret Økologi har undersøgt, hvordan det påvirker kalvenes dødelighed at komme på græs tidligere end deres konventionelle artsfæller. Datamaterialet er sorteret, så der indgår kviekalve i alderen 4 til 10 måneder. Figur 1 viser dødeligheden blandt kviekalve i denne aldersgruppe afhængigt af, hvilken tid på året de er født. Generelt lå kalvedødeligheden lidt højere hos de økologiske kviekalve i forhold til de konventionelle. En økologisk kalv havde i gennemsnit 1,17 gange så stor risiko for at dø, sammenlignet med en konventionel kalv (OR=1,17). Figuren viser, at der er en tendens til en højere dødelighed blandt kviekalve i alderen 4 til 10 måneder, som er født fra januar til april.


Figur 1. Dødeligheden blandt kviekalve, som er mellem 4 til 10 måneder, opgjort i forhold til den måned de er blevet født. De økologiske tal adskiller sig især ved at de kviekalve, som er født fra januar-april har en højere dødelighed i alderen 4-10 måneder.

Der er ikke en entydig forklaring, men det kan skyldes at kalvene, som er født i vinterhalvåret har haft større problemer i mælkefodringsperioden og derfor er svagere, når de er ældre. Eller det kan skyldes, at kalvene er kommet på græs som meget små. Kurven for dødelighed blandt kalve i aldersgruppen 4-10 mdr. er højest for kalve, som er født i januar til april, det vil sige de yngste kalve, som kommer på græs. Denne stigning ses ikke i samme grad hos de konventionelle kalve. De kalve, som er født i juli til oktober, og som dermed først lukkes på græs i græsningssæsonen året efter, har den laveste dødelighed og ligger på samme niveau som de konventionelle kalve.

Kviekalvene dør om efteråret
Figur 2 viser dødeligheden af kviekalve mellem 4 og 10 måneder afhængigt af årstid. Det er særligt i efterårsmånederne - især i september og oktober, at der dør flest økologiske kviekalve i alderen mellem 4 og 10 måneder. Igen ses der en pukkel på kurven, som ikke ses på kurven for de konventionelle kviekalve. Det vil sige at den højeste dødelighed blandt kviekalvene er enten sent i afgræsningssæsonen eller umiddelbart efter at kalvene bindes ind fra græs. Skyldes det foderskiftet, at parasitbelastningen i sensommeren har været for stor eller noget helt tredje? Det er ikke til at sige præcist, hvad denne tendens skyldes, men det er helt klart en forskel, som man bør være opmærksom på.

Figur 2. Dødeligheden blandt kviekalve mellem 4 og 10 måneder, opgjort i forhold til den måned kalvene er afgået. Dødeligheden er opgjort som antal døde kviekalve i procent af antal årsdyr. Der er en markant stigning i dødeligheden blandt de økologiske kviekalve i september og oktober.

Fremtidige undersøgelser er nødvendige
Som nævnt er de økologiske regler løbende blevet ændret. Det kunne dog tyde på, at der stadigvæk er behov for at kigge på reglerne i kombination med hvilke dødsårsager, der er fremherskende blandt økologiske kalve. Kun ved at sætte fokus på årsager og regler i kombination med tiltag fra landmandens side, vil det være muligt at nedbringe kalvedødeligheden.

Datamateriale
Her kan du læse om datamaterialet.

 

Projektet blev gennemført med støtte af Kvæg og Mælkeafgiftsfonden. 

 

 

Sidst bekræftet: 05-10-2015 Oprettet: 27-03-2009 Revideret: 27-03-2009

Forfatter

Økologi
Kirstine Flintholm Jørgensen

Landskonsulent

Birgit Ingvorsen

Økologi Innovation


Seniorkonsulent, Statistik

Anne Mette Hostrup Kjeldsen

HusdyrInnovation, Datamanagement


Peter Stamp Enemark

Af samme forfatter

Kløvergræsensilage 2019, konventionel, sammenligning mellem slæt
På denne side vises en sammenligning af foderværdien for forskellige slæt af analyseret konventionel dyrket kløvergræsensil...
25.08.19
Kløvergræsensilage 1. slæt 2019, konventionel
På denne side vises en oversigt over den aktuelle foderværdi af konventionel dyrket første slæt kløvergræsensilage. Dvs. No...
25.08.19
Kløvergræsensilage 1. slæt 2019, økologisk
På denne side vises en oversigt over den aktuelle foderværdi af økologisk dyrket første slæt kløvergræsensilage. Dvs. NorFo...
25.08.19
Kløvergræsensilage 2019, økologisk , sammenligning mellem slæt
På denne side vises en sammenligning af foderværdien for forskellige slæt af analyseret økologisk dyrket kløvergræsensilage...
25.08.19
Kløvergræsensilage 2. slæt 2019, konventionel
På denne side vises en oversigt over den aktuelle foderværdi af konventionel dyrket anden slæt kløvergræsensilage. Dvs. No...
25.08.19