Oprettet: 19-09-2017
Revideret: 19-09-2018

Økologiske kalve på græs kræver særligt fokus om efteråret

Kalve og kvier over seks måneder skal som udgangspunkt være ude på græs indtil første november, når vejret, markens tilstand og hensyn til dyrenes velfærd tillader det.

Kvier og kalve kan derfor tages på stald i efteråret, når vejret og/eller græsmarkerne er våde eller hvis de mistrives. Det noteres i logbogen – eventuelt sammen med et billede af græsmarken, hvis det er årsagen.

Økologiske kalve, som ikke er fyldt seks måneder den 1. september, må tages på stald. Kalve, som fylder seks måneder i perioden fra 1. september til 1. november skal være ude – hvis det er muligt.

Er det praktisk muligt, er det en god løsning at kalvene går ude om dagen i mindst 6 timer og kommer ind på stald om natten i efterårsperioden.

Fokus og anbefalinger

I perioden 1. september til 1. november er det særlig vigtigt at:

  • Holde øje med tegn på hoste og diarré og gribe hurtigt ind med behandling
  • Flytte kalvene til en ren mark eller på stald, hvis de hoster eller har diarré
  • Tilpasse belægningsgraden, så der højest er 5-10 kalve per hektar
  • Give tilskudsfoder – f.eks. fri adgang til fuldfoder eller 1 – 1,5 kilo korn / kraftfoder per kalv per dag
  • Foder- og vandtrug altid skal være rene og sikret mod forurening med gødning
  • Tage kalvene på stald om natten, hvis praktisk muligt. Kravet er seks timer på græs om dagen.
  • Tænke på muligheder for læ og ly

Data viser at økologiske småkalve kan have det svært om efteråret

Tidligere opgørelser – se figuren – viser en overdødelighed hos økologiske småkalve mellem 6 og 8 måneder, som går på græs om efteråret. Forklaringen på en højere dødelighed kan være lunge- eller løbe-tarm-parasitter, som kommer særlig til udtryk når smittetrykket stiger sidst på sæsonen og hvor vejret samtidig er vådt og koldt.

Figur. Dødelighed hos økologiske og konventionelle kalve (6-8 måneder) gennem året

Se en større opgørelse over dødelighed hos økologiske kalve i forhold til alder her.

 

Sidst bekræftet: 19-09-2018 Oprettet: 19-09-2017 Revideret: 19-09-2018

Forfatter

Økologi
Specialkonsulent

Finn Strudsholm

Økologi Innovation


Landskonsulent

Birgit Ingvorsen

Økologi Innovation


Konsulent

Arne Munk

Økologi Innovation


Af samme forfatter

Vigtige datoer i landbrugsordningerne 2020
Denne kalender er et hjælpemiddel for landmænd til at holde styr på de mange vigtige datoer i de forskellige landbrugsordni...
24.02.20
Skærpet praksis for dispensationer til ikke-økologiske læggekartofler - frist 1. marts 2020
Landbrugsstyrelsen indfører en tidsfrist for ansøgninger om dispensation til ikke-økologisk læggemateriale til kartofler i ...
24.02.20
Økologisk Arealtilskud – kvælstoftillægget kan opsiges mod tilbagebetaling
Hvis du ikke længere ønsker tillægget (tilsagnstype 37), kan det opsiges, men der er krav om tilbagebetaling. Basistilsagne...
13.02.20
Ny frist for at søge tilsagn til økologisk arealtilskud og plejegræs for bedrifter på dispensationslisten
Landbrugsstyrelsen udskyder igen fristen for at søge nyt tilsagn til 20. februar 2020. Det bliver muligt at søge i et særli...
04.02.20
Økologierklæringen gælder altid indtil Landbrugsstyrelsen udsteder en ny
Landbrugsstyrelsen sender hvert år en økologierklæring ud til alle autoriserede økologiske bedrifter i Tast selv-service me...
31.01.20

Læs også