Feedback Form

Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 17-04-2011

Økologi - alle 

Oprettet: 17-04-2009

Krydsningskalvens tilvækst og formklassificering i økologisk studeproduktion


Ø kologi
17-04-2008



Der kan spares foderdage og opnås en betydelig bedre formklassificering hos økologiske stude, som er krydsninger mellem malkerace og kødrace. Nye beregninger viser, hvad de forskellige racekombinationer kan betyde for studenes nettotilvækst og slagteform


En økologisk stud af ren malkerace slagtes typisk i en alder på mellem 25 til 29 måneder, afhængigt af hvor intensivt den fodres. For at opnå studepræmie skal studen være over 22 mdr., og der er derfor potentiale for at slagte studene tidligere, hvis deres tilvækst var højere. For at få en rimelig afregningspris bør studen veje over 600 kg, når den slagtes, så den opnår en slagtevægt omkring 300 kg. Derudover bør dens slagteform være større end 2,5. I den økologiske studeproduktion anvendes der en meget høj andel grovfoder, og det er ikke altid, at der slutfedes med korn. Dette har en negativ effekt på klassificeringen. Derfor kan der være perspektiver i at anvende krydsninger med kødkvægtyre, som har større tilvækst og en bedre slagtekvalitet.

På baggrund af slagtedata fra stude og ungtyre er der beregnet, hvad de forskellige kødracer kan bidrage med, hvis de krydses med køer af malkeracerne. I det følgende vises beregningerne af, hvilken betydning forskellige racekombinationer forventes at have på tilvæksten og på slagteformklassificeringen hos stude, som produceres økologisk.

Tilvækst hos malkeracerne
For renracede stude er tilvæksten for RDM og SDM-DH stort set ens, mens tilvæksten for Jersey ligger en del lavere (tabel 1). For renracede ungtyre vil RDM normalt have 20-25 gram højere nettotilvækst pr. dag end SDM-DH. At der ikke findes en forskel hos studene skyldes formentlig, at forskellene udlignes, da de slagtes på et sent tidspunkt, hvor de er tæt på udvokset vægt. En krydsning mellem jersey og stor malkerace har fået forbedret nettotilvæksten med 56 gram pr. dag i forhold til renracede jerseystude.

Tabel 1. Den forventede nettotilvækst (gram pr. dag) hos økologiske stude af ren malkerace eller i kombination mellem malkeracerne ved en alder af 780 dage.

RDM

SDM-DH

Jersey

RDM

351

351

296

SDM-DH

-

351

296

Jersey

-

-

240

Krydsningskalvens nettotilvækst
Figur 1 viser, hvor meget en økologisk stud med forskellige racekombinationer vil veje (kg slagtevægt) ved en alder på 780 dage. Den forventede gennemsnitlige nettotilvækst er ligeledes angivet i figur 1. Tallene er baseret på slagteresultater fra 11.500 ungtyre og 500 stude.

Hos stor malkerace forbedres nettotilvæksten med 30-50 gram pr. dag, når der krydses med kødrace. Det betyder, at man kan spare ca. 1½ måneders fodring med de ekstensive kødracer og 2½ -3 måneders fodring med de mere intensive kødracer.

Jerseykrydsning vokser som stor malkerace
Krydses der mellem jersey og kødrace, forbedres nettotilvæksten med 90-110 gram pr. dag afhængigt af hvilke kødrace, der anvendes. I figur 1 ses det, at en krydsning mellem jersey og de intensive kødracer vil veje næsten det samme som stude af renracede RDM eller SDM-DH efter 780 dages fodring.


Figur 1. Den forventede slagtevægt (kg) hos stude ved en slagtealder på 780 dage for forskellige racekombinationer ved økologisk produktion. Tal i søjlen angiver den estimerede nettotilvækst i gram pr. dag.

Betydelig bedre slagteform ved krydsning
I tabel 2 er den forventede formklasse hos stude med forskellige racekombinationer beregnet på baggrund af slagtedata. Selv om der ikke så nogen forskel i nettotilvæksten hos renracede RDM og SDM-DH, er der en tydelig forskel i formklassificeringen, hvor RDM er 0,8 form-enheder højere end SDM-DH. Ren Jersey har som forventet den laveste formklasse, men krydses jersey med RDM, vil formklasse være på højde med en renracet SDM-DH stud.

Der ses en betydelig forbedring af form-klassificeringen, når malkeracerne krydses med kødracerne. Jersey, der er krydset med de ekstensive kødracer (ANG, SAL og HER) har fx en formklasse, som ligger på niveau med en renracet RDM stud.

Tabel 2. Forventet formklasse for forskellige racekombinationer for stude (780 dage), som er produceret økologisk.

RDM

SDM-DH

Jersey

Malkeracer

RDM

4,2

3,8

3,4

SDM-DH

3,8

3,4

3,0

Jersey

3,4

3,0

2,6

Ekstensive racer

Angus (ANG)

4,8

4,4

4,0

Hereford (HER)

4,8

4,4

4,0

Salers (SAL)

4,8

4,4

4,0

Grauvieh (GRA)

5,9

5,5

5,1

Intensive racer

Simmentaler (SIM)

5,9

5,5

5,1

Blonde D' aquitaine (BAQ)

6,5

6,1

5,7

Charolais (CHA)

6,5

6,1

5,7

Limousine (LIM)

6,5

6,1

5,7

Piemontese (PIE)

6,8

6,4

6,0

Belgisk Blåhvidt (BBK)*

7,3

6,9

6,5

*) Bemærk, at BBK skal udgøre under 50 % af afstamningen hos økologiske dyr.
Generelt vil der være god mulighed for at forbedre afregningsprisen, hvis der anvendes kødracetyre til produktion af stude. Dette skyldes både forbedret klassificering og højere nettotilvækst hos slagtedyrene. Dog skal man være opmærksom på, at der er forskel på kælvningsbesvær for de forskellige racer, og det bør tages med i overvejelserne inden valg af kødrace. De racer, der typisk har flest kælvningsproblemer ved krydsningskalve er CHA og BAQ. En race som Limousine kan anbefales, da den kombinerer god klassificering med tilfredsstillende tilvækst og fødselsegenskaber. Læs mere om kødracernes egenskaber.

Her kan du se Værdier for økologiske ungtyre.

Beregn krydsningskalvens pris og slagteafregning i beregningsarket.

Læs mere om baggrunden for beregningerne.





Sidst bekræftet: 17-04-2009 Oprettet: 17-04-2009 Revideret: 17-04-2009

Forfatter

Økologi
Kirstine Flintholm Jørgensen

Kebin Byskov

Af samme forfatter

Overvej niveauet af AAT til økologiske malkekøer
De fleste økologiske mælkeproducenter indkøber AAT i form af en kraftfoderblanding eller rene proteinkilder som soja eller ...
09.01.18
Slagtefund hos økologiske og konventionelle malkekøer.
Forekomsten af leverbylder og leverikter er højere hos økologiske slagtekøer, mens konventionelle køer har flere trykninger...
18.08.17
Toastning af økologisk korn giver ekstra AAT til malkekøer
Varmebehandling af korn, ærter og lupiner på gårdanlæg sænker nedbrydningen af protein i vommen hos malkekøer uden det går ...
07.06.17
Gode muligheder for mere havre til økologiske malkekøer
Udenlandsk forskning viser, at havre kan indgå på lige fod med andre kornarter i rationer til højtydende malkekøer. En afsk...
07.01.16
Bedre økonomi med færre økologiske kvier
Foderet er den største udgiftspost ved produktion af kælvekvier, og det gør opdrætning af økologiske kvier særlig dyrt. Det...
01.12.15