Oprettet: 27-01-2020

Produktionssystemer til økologiske ungtyre af malkekvægsrace

Trods en relativ høj afregningspris for økologisk oksekød, herunder økologisk ungtyrekød, kræver det et billigt produktionsapparat samt en begrænset arbejdsindsats at kunne opnå en rentabel produktion.

Af Mogens Vestergaard og Per Spleth, SEGES Husdyrinnovation og Camilla Kramer, Center for Frilandsdyr

Trods en relativ høj afregningspris for økologisk oksekød, herunder økologisk ungtyrekød, kræver det et billigt produktionsapparat samt en begrænset arbejdsindsats at kunne opnå en rentabel produktion. Arbejdsgange omkring fodring og pasning på stald skal være nemme, og de gode afgræsningsmarker skal være placeret tæt på stalden. For at opnå den bedste afregning skal der sigtes efter at opnå flest mulige sæsontillæg, og at slagtedyrenes vægt og fedme optimeres i forhold til afregningen. Denne artikel beskriver nogle generelle karakteristika for produktionssystemer til økologiske ungtyre, man skal tage højde for før opstart af produktionen.

Hvad er målet med produktionen?

Formålet med produktionen af økologiske ungtyre af malkekvægsrace er at levere Ø-mærkede ungtyre af en passende størrelse og fedme til slagteriet, så afregningsprisen optimeres. Økologiske ungtyre leveret til Friland A/S skal være mellem 12 og 24 mdr. gamle og have en slagtekrop på min 210 kg og EUROP form på 1-5 og optimalt have EUROP fedme på 3, idet fedme 1 og 2 giver fradrag ved noteringen fra Danish Crown, og en fedme 4 giver fradrag på afregningen fra Friland A/S. Udover at nå den rette slagtekvalitet, forudsættes det samtidig, at man som producent forsøger at ’ramme’ de vinduer i afregningssystemet over året, der giver den højeste pris. Det drejer sig om det variable økologi-tillæg, som typisk er højest fra maj til oktober, og et kontrakttillæg der kun ydes i april til august. Det samlede tillæg kan udgøre op til 8-9 kr. pr kg slagtet vægt. Oveni kommer Danish Crowns basis-notering samt Danish Crowns efterbetaling og evt. resttillæg fra Friland A/S. I nogle situationer kan foderbeholdning, staldforhold, græsudbud mm dog betyde, at ungtyre også leveres til slagtning udenfor de tidsperioder på året, hvor afregningsprisen er højest.

Da der generelt opnås de bedste priser om sommeren, er det vigtigt at producere tyrene på højtydende græsmarker og sikre en passende belægningsgrad. Ved manglende græsudbytte, bør man derfor kunne suppleringsfodre med fx wrap og korn for at sikre en god tilvækst.

Brug økonomimodellen her til at beregne hvornår på året det passer bedst at slagte dine øko-ungtyre af malkekvægsrace.

Tyrekalve fødes året rundt

I de fleste tilfælde forventes produktionen at omfatte tyrekalve af malkerace og krydsninger af disse født i egen malkekvægsbesætning. Hvis der fx tages udgangspunkt i, at alle tyrekalve fra en økologisk mælkeproduktion på 150 køer opfedes til økologiske ungtyre, bliver der ca. 60-65 fravænnede tyrekalve om året. Forudsat at køerne kælver jævnt over året, skal der indsættes ca. 5 kalve per måned. Hvis et hold småkalve ikke skal have for stor aldersspredning, bør holdene altså maksimalt bestå af sådanne 5 kalve.

Er der færre kalve pr. måned, vil der blive meget små hold eller meget stor aldersspredning, hvilket kan være mere udfordrende for at opnå en god fodringspraksis og optimal tilvækst hos kalvene.

Det forudsættes, at kalvene indsættes i produktionen efter fravænning af mælk ved 3mdrs alderen. Såfremt der også opdrættes tyre indkøbt fra andre malkekvægsbesætninger bør disse også indkøbes efter fravænning (3-3½ mdrs-alderen).

Læs om fodringen af den lille kalv, som omtales i denne artikel (link artikel ”Fodring af økologiske ungtyre af malkerace”).

Holdstørrelse og staldanlæg

Produktion af økologiske ungtyre kan IKKE forrente et nyetableret staldanlæg. Stalden kan være en gammel kostald med ungdyrfaciliteter eller en stald til kødkvæg. Et mindre tidligere slagtekalveanlæg med dybstrøelse kan også danne basis. Der vil typisk blive anvendt stalde, sektioner og stier med dybstrøelsesareal samt fast gulv foran foderbord. Dybstrøelse skal være af god kvalitet, og der skal strøs, så dyrene altid er rene og tørre. Herved holdes fx klovbrandbylder på et lavt niveau. Det vil være mest optimalt, at en dybstrøelsesstald har 2-3 sektioner (Kalve af forskellig alder/vægt).

Men halm er dyrt og arbejdskrævende. Der kan også anvendes stald med sengebåse, såfremt disse kan tilpasses kalvenes størrelse. Desuden skal en ko-sengestald ombygges, så der er baghældning på sengebåsen. Husk at undersøge økologi-kravene til strøelsesmængden i forhold til, hvilken madrastype og sengebås du har. Der skal altid være nok strøelse til, at det er rent og tørt, og at underlaget former sig efter dyrets krop.

Sengestalden skal kunne sektioneres, så der fortsat kan etableres et antal (2 evt 3) sektioner til ungtyre af forskellig størrelse (vægt og alder). Erfaringer fra anden kødproduktion viser, at ungtyre kan gå i sengestalde fra ca. 150 kg levende vægt (ca. 5 mdr gamle). Sørg for solidt inventar, da ungtyrene nemt kan veje over 500 kg i en vinterperiode.

En stald med kalve af mange forskellige aldre bør indeholde et antal stier/bokse egnet til de små hold på fx 5 kalve fra 3 til 5 mdr alderen, fx 10 kalve per hold fra 5 til 8 mdr alderen (vinterperiode), en sektion til 8-12 mdr kalve og en sektion til de største kalve (over 12 mdr).

Mindre hold giver mindre alders- og vægtspredning og sikrer en mere ensartet foderoptagelse og tilvækst for kalvene sammenlignet med større hold med større spredning i alder og vægt. Samtidig kan fodringen bedre tage højde for kalvenes næringsstofbehov - herunder sikre mere protein til de mindre kalve og undgå overfodring med protein til de store kalve.

Areal per kalv, luft og lysforhold

Det anbefales, at der er min. 4 m2 per kalv i 3-8 mdr. alderen, 5 m2 per dyr for 250-300 kg dyr og 6 m2 per dyr for 450-550 kg dyr. Såvel den gode plads som den mindre holdstørrelse er positivt for kalvenes sundhed, fx luftvejslidelser og for dens tilvækst. Der skal også være god luft i stalden, så undgå mørke lavloftede stier uden luftskifte.

Øko-kravene til indendørs areal er vist i tabel 1. Vær opmærksom på, at minimum halvdelen af det samlede gulvareal skal være fast gulv.

Tabel 1. Økologiske arealkrav for avls- og fedekvæg, kvier og handyr

Levende vægt m2 indendørs areal /dyr
Indtil 100 kg 1,5
100 – 200 kg 2,5
200 kg – 350 kg 4,0
350 kg – 500 kg 5,0
Over 500 kg. Mindst 1,0 m2/ 100 kg

Kilde: Vejledning af økologisk produktion, juni 2019

En god stald skal have gode lysforhold. Så lysplader i taget og vinduer er vigtigt. Desuden opnås der bedst produktionsresultat med ekstra lys i vinterhalvåret, så der er ca. 16 timers lys og 8 timers mørke (natbelysning) i denne periode.

Foderbord til vinterfodring og til suppleringsfodring i sommerhalvåret – hvilken type?

Da der skal fodres hele dagsrationen inde om vinteren og suppleringsfodres i afgræsningsperioden, er der brug for et godt foderbord med tilstrækkeligt antal ædepladser. Især når der skal tildeles suppleringsfoder af korn og kraftfoderrmidler, der kan optages hurtigt, vil det i mange tilfælde være en fordel at holde styr på, hvilke dyr der får hvad. Her kan kirkestole/fanggitterforværk være egnet til at sikre fordelingen af foderet og give mulighed for at tildele ekstra til dyr, der har brug for mere suppleringsfoder end andre.

Generelt kan tildeling af korn og kraftfoder i langtrug/foderbord med vandrette rør til et hold af uensartede ungtyre ikke anbefales, da det oftest vil give uro, kampe og en mere ujævn fordeling af korn og kraftfoder til den enkelte kalv. Enkelte producenter har dog gode erfaringer med roligere dyr, når der ikke anvendes fanggitter.

Inddeling af de store ungtyre i hold bør overvejes

Har man mange større tyrekalve og ungtyre (over 10 mdr.) af meget forskellig alder, kan man med fordel både fodrings-, produktions og adfærdsmæssigt opdele kalvene i 2 hold efter alder og vægt.

På den måde vil der sikres en mere optimal fodring, mere ro og mindre konflikt og dermed bedre produktionsresultater.

Adfærdsobservationer foretaget i projektet ”Øget produktion af øko-ungtyre af malkekvægsrace” viser, at der er større forekomst af adfærd som opspring og hovedstød hos de ældre tyre (10-20 mdr) end yngre tyre (4-10 mdr.). Det er derfor særlig vigtigt, at der er opmærksomhed på gruppen af ældre ungtyre i forhold til gruppestørrelse, fodersituationen, plads og underlag, men også arbejdssikkerhed.

Afgræsning i tæt tilknytning til stald er en fordel

Det vil typisk være kløvergræsmarker, der skal anvendes til afgræsning fra maj til oktober (se også artikel om fodring af økologiske ungtyre).

Det mest rationelle vil være, at der kan åbnes direkte fra stald til afgræsningsmark/drivgang til afgræsningsmark. På den måde kan der være åbent til hele eller dele af afgræsningsmarken også i vinterhalvåret. Det betyder, at underlaget omkring stalden, veje og drivgange skal være faste, så en tur ude en vinterdag ikke resulterer i beskidte dyr.

Alternativ økologisk oksekødsproduktion

Såfremt økologiske ungtyre af forskellige årsager ikke passer til dit produktionssystem, kan det i stedet være en mulighed at producere økologiske stude og -kvier. Her gives der et højere variabelt tillæg end til ungtyre, men det må pga. lavere tilvækstevne forventes, at stude først kan leveres 6-10 mdr. senere end en tilsvarende ungtyr. Samtidig vil kravene til græsmarkens ydelse, stabilitet og størrelse blive tilsvarende større, da der ofte vil være to græsningssæsoner.

Læs mere om økonomi, fodring, produktionssystemer og håndtering af øko-ungtyre af malkekvægsrace her.

Find reglerne for økologisk produktion her.

Denne artikel er en del af projektet ”Øget produktion af øko-ungtyre af malkekvægsrace”, som er støttet af Fonden for økologisk landbrug.

Projektejer: Center for Frilandsdyr

 

Sidst bekræftet: 27-01-2020 Oprettet: 27-01-2020 Revideret: 27-01-2020

Kontakt

Specialkonsulent

Per Spleth

Sundhed og produktion


Forfatter

HusdyrInnovation