Oprettet: 20-12-2019

Brancheanbefalinger for økologiske kreaturer – nye krav pr. 1. januar

Nye krav til begrænset brug af bredspektrede antibiotika er tilføjet i de supplerende regler i de frivillige anbefalinger, hvor formålet er at højne dyrevelfærd, miljø og etik ved produktion af økologisk mælk og kød.

Ændringer, der er besluttet fra 1. januar 2020, omfatter:

Nyt pkt. 1.1. Begrænset brug af antibiotika

Der samler regler om behandling og medicin.

Nyt pkt. 1.1.3. Begrænset brug af bredspektrede antibiotika

Bredspektrede antibiotika må kun anvendes i forbindelse med goldning, hvor der ved forudgående undersøgelse af mælkeprøve er konstateret infektion med B-streptokokker, Staph. Aureus, Strep. Uberis eller Strep. Dysgalactia. Samt i forbindelse med sygdomme/lidelser, hvis der foreligger en særlig veterinærfaglig begrundelse.

Begrundelse for brug af bredspektrede antibiotika skal indføres i bedriftens logbog, og medicinanvendelsen skal indberettes til kvægdatabasen. Bredspektrede antibiotika må aldrig anvendes til behandling mod yverinfektioner hos malkende køer. Ved behandlingskrævende yverinfektioner anbefales det, at smertelindring indgår som en del af behandlingen.

Uddybende vejledning og fortolkning af regler om begrænset brug af bredspektret antibiotika

Dyrlægeforeningen har i samarbejde med SEGES-dyrlægerne udarbejdet en vejledning om de nye brancheanbefalinger for begrænset brug at bredspektrede antibiotika. Vejledningen er udarbejdet med henblik på dyrlægerne i forhold til den særlige veterinærfaglige begrundelse for et fortsat brug af bredspektret antibiotika. Vejledning vil blive udvidet, hvis/når der dukker nye spørgsmål op.

Se vejledning til dyrlæger her.

Nyt pkt. 1.8 Brug af økologisk strøhalm i økologiske kvægbedrifter, gældende pr. 1. jan. 2023

Fra kontrolåret 2023 skal mindst 50% af den strøhalm, der anvendes på kvægbedrifter med produktion af økologisk mælk og/eller oksekød være økologisk. Der skelnes ikke mellem staldtyper.

Halmproduktionen og halmbehovet evalueres i branchekredsen for økologisk mælk og oksekød årligt med henblik på at ændre andelen af økologisk halm og fuldt udfase brugen af ikke-økologisk halm. Tilpasninger foretages på baggrund af produktionsdata indberettet til Landbrugsstyrelsen.  

Se de opdaterede Brancheanbefalinger for økologiske kreaturer her.

Anbefalingerne for at højne dyrevelfærd, miljø og etik ved produktion af økologisk mælk og kød fra bedrifter med kreaturer findes her (se kapitel II)

Virksomheder, som tilslutter sig anbefalingerne, stiller dermed krav til deres leverandører om at opfylde de supplerende regler. Som rådgiver er det derfor altid en god idé at forhøre sig hos landmanden, om han leverer mælk eller kød til en virksomhed, der har tilsluttet sig de frivillige anbefalinger.

Sidst bekræftet: 20-12-2019 Oprettet: 20-12-2019 Revideret: 20-12-2019

Forfatter

Økologi Innovation
Landskonsulent

Birgit Ingvorsen

Økologi Innovation


Af samme forfatter

Vigtige datoer i landbrugsordningerne 2020
Denne kalender er et hjælpemiddel for landmænd til at holde styr på de mange vigtige datoer i de forskellige landbrugsordni...
24.02.20
Skærpet praksis for dispensationer til ikke-økologiske læggekartofler - frist 1. marts 2020
Landbrugsstyrelsen indfører en tidsfrist for ansøgninger om dispensation til ikke-økologisk læggemateriale til kartofler i ...
24.02.20
Økologisk Arealtilskud – kvælstoftillægget kan opsiges mod tilbagebetaling
Hvis du ikke længere ønsker tillægget (tilsagnstype 37), kan det opsiges, men der er krav om tilbagebetaling. Basistilsagne...
13.02.20
Ny frist for at søge tilsagn til økologisk arealtilskud og plejegræs for bedrifter på dispensationslisten
Landbrugsstyrelsen udskyder igen fristen for at søge nyt tilsagn til 20. februar 2020. Det bliver muligt at søge i et særli...
04.02.20
Økologierklæringen gælder altid indtil Landbrugsstyrelsen udsteder en ny
Landbrugsstyrelsen sender hvert år en økologierklæring ud til alle autoriserede økologiske bedrifter i Tast selv-service me...
31.01.20