Oprettet: 16-03-2020

Renovering af drivveje før udbinding er altid en god investering

Inden malkekøerne skal ud er der mange steder behov for at give drivvejen et eftersyn - herunder at genoprette vejens profil, at trimme kanterne og at efterfylde med dækmateriale.

Det våde efterår og vinteren kan have sat sit præg på malkekøernes drivveje til græsmarkerne. Både køernes slid på vejen i efteråret og eventuel kørende trafik på vejen kan have sat sine spor.

En vigtig del af forberedelsen til afgræsningssæsonen er derfor at gøre drivvejen klar til, at køerne genoptager trafikken senere på foråret.

Genopret profil og væk med kanter

Drivvejen skal ligge højere end terrænet ved siden af drivvejen, og drivvejen skal have et fald mod siderne, så vandet løber af. Det kan tit være nødvendigt at genoprette profilen, og det sker lettest i en tør periode, før køerne begynder at bruge vejen.

Er vejen præget af køernes trafik sidste år, og er der dannet stier, kan der være kanter i siderne, som skal trimmes væk. Når vandet herefter altid kan løbe af, vil sol og vind typisk hjælpe med at holde vejen tør.

Hvis det er svært at få vandet til at løbe væk, og jorden er blød kan det være aktuelt at indbygge et drænlag, som hjælper med at få vandet væk fra vejen.

Påfyldning af dæklag

Uanset om dæklaget er af sand, skaller, træflis, slagger eller andet er der typisk behov for at efterfylde, så køerne får et nyt godt og tørt underlag at gå på.

Ved valget af materiale er det altid vigtigt at undgå skarpe sten eller strukturer, som køerne kan træde op i kloven, og som kan være udløsende for et klovproblem.

Tørre drivveje er også en faktor, der påvirker køernes renhed og dermed malkehygiejne og mælkekvalitet. Er vejen våd og mudret vil det alt andet lige betyde flere beskidte køer, og så er det sværere at holde hygiejnen god ved malkning.

Overgange er særligt udsatte

I forbindelse med eftersyn af drivvejen kan det være vigtigt med særlig fokus på overgangen fra drivvej til græsareal, hvor tæt trafik inden køerne spredes kan betyde, at græsarealet bliver overbelastet, trådt op og mudret. Er det tilfældet bør drivvejen fortsætte et stykke ind i folden, eller der skal laves en bred indgang til folden.

Overgangen mellem drivvej og mark kan også aflastes ved at lave flere indgange til foldene, som så bruges på skift i forhold til, hvor optrådt indgangen er.

For at undgå en mudret og gødningsforurenet zone kan det også være aktuelt at etablere eller forlænge den faste bund ved stalden for eksempel med beton eller asfalt.


Malkekøer har markant færre benproblemer, når der er anlagt en god drivvej mellem stalden og græsmarken. Foto Camilla Kramer

Gode drivveje giver færre benproblemer

Malkekøer har markant færre benproblemer, når drivvejen mellem stalden og græsmarken har fast grund præpareret med asfalt, grus, slagger, beton eller gummi sammenlignet med en vej med sand, jord og/eller græs.

Det viser et nyere projekt fra Aarhus Universitet i Foulum, som indsamlede data om drivveje i 36 besætninger og registrerede halthed på i alt 2.084 køer gennem en sommerperiode. Her var risikoen for halthed hele fire gange så høj i besætninger, som ikke havde en velpræpareret drivvej, men hvor køerne gik på en vej med sand/jord og græs.

En forklaring på flere benproblemer ved veje uden præparering er ifølge projektet blandt andet, at patogener for digital dermatitis og klovbrandbylder har bedre betingelser under mudrede forhold. Samtidig er risikoen for overførsel af infektioner især forhøjet, hvor der både er en våd zone og en tæt trafik af køer.

Læs mere om drivveje til malkekøer her:

Sidst bekræftet: 16-03-2020 Oprettet: 16-03-2020 Revideret: 16-03-2020

Forfatter

Økologi Innovation
Finn Strudsholm

Af samme forfatter

Forlænget laktation kræver styring og højt management
Forlænget laktation betyder lavere mælkeydelse pr. årsko. Bl.a. færre sygdomme og mindre behov for harmoniareal gør allige...
16.12.16
Kønssorteret sæd og indkrydsning med kødkvæg betaler sig - Økologisk Jersey
Der er de seneste år sket ændringer indenfor mælkeproduktionen, som giver mulighed for at producere mere mælk indenfor samm...
07.04.16
Fakta-ark • Fedt nok til økologiske malkekøer
Havre, raps og hør er gode kilder til danskdyrket fedt i malkekøernes foderration.
06.04.16
New feature: BHB test in milk recording
Quick and cost effective method to supervise the herd for risk of ketosis in start of lactation is now an Integrated part o...
15.01.14
To trins mælkefodring af spædkalve påvirker ydelsen som ko
Et højt mælkeniveau fra 0-4 uger efterfulgt af 3-4 uger på et moderat mælkeniveau er godt for tilvækst og sundhed hos spædk...
05.07.11