Feedback Form

  

Oprettet: 30-05-2018

Fluemidler til økologiske dyr

Registrerede lægemidler til kontrol af fluer og lus hos kvæg kan bruges mod stikfluer i økologiske besætninger, når dyrlægen vurderer, at risikoen for fluestik er særlig stor.

Lægemidler som f.eks. Butoxvet eller Spotinor må ikke bruges forebyggende i økologiske besætninger, men dyrene i flokken kan behandles, når dyrlægen vurderer, at risikoen for fluestik er særlig stor, og der derved opstår fare for skader og alvorlige gener for dyrene. Dette er en lempelse af hidtidig praksis.

Dyrlægeanvisningen skal kunne fremvises for økologikontrollen og lægemidler skal noteres i logbogen. Midlet må kun opbevares på bedriften indtil behandlingen er gennemført. Efter de generelle regler kan dyrlægen kun udlevere lægemidler til 5 dage.

Ikke-receptpligtige midler til udvortes brug

Midler til udvortes brug, der ikke er registrerede veterinære lægemidler (”Frihandelsprodukter”, ”håndkøbsmedicin” eller ”andre produkter”) kan bruges af landmanden uden at dyrlægen har stillet en diagnose. Det kan være midler eller metoder mod insekter, lus og ringorm som pour-on, afvaskning, øremærker eller salver. Disse produkter skal dog være godkendt ift. Biocidforordningen.

Vær særlig opmærksom på, at flue-øremærker og pour-on ikke længere er godkendt. Fristen for både salg, anvendelse og besiddelse på bedriften for produkterne Tectonik Pour On, Auriplak (øremærke) og Fectron Extra (øremærke) er således udløbet og de må hverken anvendes eller forefindes på bedriften.

Produkter til udvortes brug, der ikke er veterinære lægemidler, må bruges af landmanden, opbevares på bedriften og det skal ikke registreres i logbogen. Du kan fx anvende hjortetakolie og/eller tildækning af patteanlæg.

Fluepapir eller rovfluer

Mekaniske og biologiske metoder til at bekæmpe fluer og andre insekter må bruges i økologiske stalde.

Fluespray til stalden

Flue-spray og andre kemiske midler til reduktion af insekter i stalden er ikke tilladt i økologiske besætninger.

Produkter, der fremgår af bilag 2 i Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion f.eks. Pyrethriner (uden piperonylbutoxid), må bruges til fluebekæmpelse, hvis de er godkendt til indendørs brug.

Du kan her læse Landbrugsstyrelsens præcisering af reglerne for brug af midler til fluebekæmpelse i økologiske kvægbesætninger

Sidst bekræftet: 30-05-2018 Oprettet: 30-05-2018 Revideret: 30-05-2018

Forfatter

Økologi Innovation
Landskonsulent

Birgit Ingvorsen

Økologi Innovation


Specialkonsulent

Finn Strudsholm

Økologi Innovation


Af samme forfatter

Vigtige datoer i landbrugsordningerne 2019
Denne kalender er et hjælpemiddel for landmænd til at holde styr på de mange vigtige datoer i de forskellige landbrugsordni...
12.04.19
Hjemmeproducerede læggekartofler på øko-omlægningsarealer
Det er muligt at dyrke læggekartofler til økologisk produktion på arealer under omlægning til økologi. Kravene er, at karto...
12.04.19
Brancheanbefalinger for økologiske kreaturer – nye krav pr. 1. april
De supplerende regler i de frivillige anbefalinger, hvor formålet er at højne dyrevelfærd, miljø og etik ved produktion af ...
12.04.19
Brancheanbefalinger for økologiske kreaturer – nye krav pr. 1. april
- for at højne dyrevelfærd, miljø og etik ved produktion af økologisk mælk og kød fra bedrifter med kreaturer
12.04.19
Brancheanbefalinger for økologiske kreaturer
Økologiske virksomheder har siden 1. maj 2018 haft mulighed for at tilslutte sig et sæt af frivillige anbefalinger, hvor fo...
11.04.19

Læs også