Af samme forfatter
Webinar: Afskallet havre har et højt protein- og fedtindhold, som gør den til en god foderkilde for både fjerkræ, grise og køer.
Eksporten af økologiske sojaprodukter fra Kina er påvirket af situationen med Coronavirus, og det påvirker forsyningen med protein til danske økologiske køer. Der er derfor brug for at overveje alternativer og justeringer i fodringen.
April er lige startet og vejrmeldingen for påsken melder om høje temperaturer, så er afgræsningssæsonen lige om hjørnet.
Økologiske virksomheder har siden 1. maj 2018 haft mulighed for at tilslutte sig et sæt af frivillige anbefalinger, hvor formålet er at højne dyrevelfærd, miljø og etik ved produktion af økologisk mælk og kød
Enkelte kul-lignende produkter er stadig tilladt, men det kan ændre sig.
Næsten alle økologer fodrer med korn i form af rug, byg eller havre, mens kraftfoderblandinger, soja-kage og hestebønner er de mest populære økologiske proteintilskud.
Kvaliteten af det økologiske grovfoder ligger i 2019 generelt tæt på gennemsnittet af de seneste tre år.
Toksiner fra meldrøjer er giftige, og kvæg bør ikke fodres med rug, som indeholder mere end 500 ppm meldrøjer. Det svarer til 7-18 meldrøjerkerner per kilo rug
Den produktive levetid hos økologiske malkekøer er meget forskellig mellem besætninger og svinger fra to til fire malkeår per ko. RDM lever med 3,4 år længst, mens Holstein i gennemsnit opnår 3,0 malkeår.
Når der indgår større mængder havre i TMR-rationen, kan der være god økonomi i at få havren afskallet. Det viser en ny afprøvning, som SEGES har gennemført.
Udgifter til indkøb af mineraler til økologiske malkekøer er stigende, og mellem bedrifter varierer udgiften fra 2 til 6 øre per kilo EKM. Det viser udtræk fra økonomidatabasen Ø90.
En stikprøve af 21 partier af økologiske fedtrige råvarer viser gode muligheder for at forsyne økologiske malkekøer med nærproduceret foderfedt.
Bag en vellykket afgræsning ligger en grundig planlægning, styring og opfølgning af forløbet.
Fraktilanalyser, som viser fordelingen af analyserne på de forskellige grovfoder-afgrøder er et oplagt værktøj til at vurdere, om kvaliteten af bedriftens grovfoder ligger, hvor den skal.
Både de konventionelle og økologiske mælkeproducenter rammes af tørken. Samtidig er der stor usikkerhed omkring indtjeningen i 2019.
Kalve og kvier over seks måneder skal som udgangspunkt være ude på græs indtil første november, når vejret, markens tilstand og hensyn til dyrenes velfærd tillader det.
Afprøvningen i 7 højtydende besætninger viste ingen økonomisk gevinst ved brug af beskyttet metionin i en TMR1-fodring. Resultaterne viste også, at NorFors anbefaling af 2,2 % Met af AAT ikke er for lav.
Forsøget viser, at man ikke kan forvente at beskyttet metionin, som udfodres til hele besætningen, vil øge mælke-, fedt- eller proteinydelsen. Der var ingen gevinst ved at anvende et højere AAT- eller metionin-niveau end det NorFor anbefaler.
Et forsøg fra Aarhus Universitet, Foulum, viser ingen positiv effekt på mælkeproduktionen ved varmebehandling af hestebønner sammenlignet med ubehandlede hestebønner.
Roetop er ikke en oplagt mulighed for at få ekstra foder. Omkostningerne til transport er for store, og prisen pr. FEN gør derfor roetop uinteressant for mælkeproducenter.
Vi anbefaler, at estimering af græsoptaget sker ud fra en fastsat energiudnyttelse på 96 %, både for stor race og jersey. Gennemgang af litteraturen viser, at energibehovet til vedligehold ved afgræsning er større end NorFors nuværende estimering.
Slætprognose for foderværdi og udbytte i kløvergræs til anvendelse på bedrifter med en økologisk driftsform er opdateret og klar til brug
Prognosen for produktion er baseret på vejrprognosedata bortset fra solindstrålingen, der pt. indgår med normal-solskinstimer for de kommende 7 dage. Du kan justere udbyttet efter dine forventninger - standard er fastsat til 6.000 FEN pr. ha
Foderet er den største udgiftspost ved produktion af kælvekvier, og det gør opdrætning af økologiske kvier særlig dyrt. Det betyder, at nogle bedrifter kan sænke produktionsomkostningen per kilo produceret mælk betydeligt ved at opdrætte færre kvier.
Et projekt om crimpning af korn hos otte økologiske mælkeproducenter i høsten 2013 viste stor usikkerhed omkring doseringen af syre. Projektet fandt, at crimpning koster fra 20-30 kr. pr. 100 kg, og at et overforbrug af syre gør metoden unødvendig dyr.