Feedback Form

Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 20-06-2007

Dyrkningsvejledninger 

Oprettet: 20-06-2006

Hestebønne - økologisk dyrkningsvejledning

Økologisk dyrkningsvejledning
Ajourført den 20. juni 2006

Hestebønne
Produktionsmål Såbedstilberedning og såning Sygdomme
Jordbund Gødskning Skadedyr
Sorter Bestøvning Høst og tørring
Sædskifte Vanding
Etablering og udsæd Ukrudt

Produktionsmål til top
Hestebønne kan dyrkes til modenhed eller til helsæd. Frøene indeholder ca. 30 pct. protein og er et vigtigt bidrag til proteinforsyningen hos økologiske husdyr. Hestebønner dyrkes i mindre omfang end markært. Dyrkningssikkerheden i hestebønne er blevet bedre ved fremkomst af nye tidligere sorter.

Proteinindhold i smalbladet lupin, hestebønne og markært:

Protein,
% af tørstof

Lysin
g/kg

Methionin
g/kg

Smalbladet lupin

32,3

13,4

2,0

Hestebønne

30,1

16,0

2,3

Markært

23,0

11,7

2,0

Jordbund til top
Hestebønner har brug for meget vand og vil derfor kun lykkes på lerjord, sandmuldet lerjord eller på vandet sandjord. Humus- og lavbundsjord er ikke egnede til at dyrke hestebønner på. Jordbunds­tallene for kalium og fosfor bør være mindst middelhøje og et reaktionstal på 6,5-7,0 vil være passende på lerjord. Hestebønner har en kraftig pælerod, men roddybden er mindre (80-90 cm) end for korn (120-200 cm).

Sorter til top
Kun ganske få sorter af hestebønne bliver markedsført i Danmark. Sorter med lavt tanninindhold har typisk helt hvide blomster, mens tann­inholdige sorter har et sort bånd på blomstens fane. Sorter med lavt tanninindhold kan anvendes med en højere andel i foderblandinger til svin og fjerkræ. Både i Tyskland og Sverige er der flere sorter til rådighed, men også der er dyrkningsarealet beskedent. Danske afprøvningsresultater findes på www.SortInfo.dk.

Sorter af hestebønne uden tannin har helt hvide blomster (her Columbo). Sorten Marcel, der indeholder tannin i frøene, har et sort bånd på blomsternes fane.

Sædskifte til top
Hestebønne er en god vekselafgrøde i kornsædskifter. Dens gode forfrugtsværdi skyldes at den efterlader meget kvælstof i rødderne. Hestebønne bør man placere det sted i sædskiftet, hvor der er mindst kvælstof til rådighed. For at opsamle det kvælstof, som frigives fra rødderne efter høst, kan man så udlæg af sildig alm. rajgræs efter den sidste ukrudtsbekæmpelse.

Etablering og udsæd til top
Der skal sås ca. 40 spiredygtige frø pr. m2. Udsædsmængden beregnes ud fra formlen:

Udsæd i kg pr. ha = Ønsket antal planter pr. m2 x Tusindkornsvægten
Procent markspiring

Frøstørrelsen varierer, ligesom for markært, meget fra sort til sort og tusindkornsvægten ligger normalt mellem 300 og 600 g. Med en normal spireprocent og en tusindkornsvægt på 550 g vil udsædsmængden være ca. 230 kg pr. ha. Fordelen ved at bruge en sort med lav tusindkornsvægt er, at omkostninger til udsæd bliver mindre.

Hestebønner danner ligesom andre bælgplanter rodknolde på rødderne, og i disse fikserer knoldbakterier luftens kvælstof. Knoldbakterierne er almindeligt forekommende i jorden, så man behøver ikke at pode udsæden.

Udsæd skal være af økologisk fremavl. Der kan dispenseres for dette krav, hvis de økologiske sorter er udsolgt eller, hvis sorterne ikke kan bruges til den givne anvendelse, og der kan så bruges ubejdset konventionel udsæd. I sidste tilfælde skal der skriftligt søges om dispensation hos Plantedirektoratet.

På LandbrugsInfo (www.landscentret.dk/oekoudsaed ) findes hvert år en oversigt over udbuddet af økologisk udsæd og frø, samt en beskrivelse af de regler, der gælder for brug af udsæd på økologiske jordbrug. Man kan også få oplysninger om økologisk udsæd hos den lokale planteavlskonsulent.

Udbyderne af udsæd til økologisk dyrkning bør dokumentere, at angrebet af udsædsbårne sygdomme, dvs. hestebønnebladplet, gråskimmel og Fusarium (analyse for udsædsbårne svampe bør foreligge) ligger under de vejledende grænse­værdier.

Såbedstilberedning og såning til top
Der skal gennemføres en ret dyb jordbehandling i forbindelse med såbedstilberedningen. Hestebønner skal sås i ensartet (5-8 cm) dybde over hele marken. Det kræver, ud over en dyb opharvning, at der holdes en lav hastighed med såmaskinen (ca. 5 km i timen), og at såskær m.v. er i orden. Dyb såning opnås lettest med en harvesåmaskine eller ved såning med skiveskær.

En ensartet såning er med til at sikre en ensartet fremspiring, det letter ukrudtsbekæmpelsen og er med til at sikre en ensartet og hurtig afgroning af marken.

Hestebønne sås så tidligt som muligt, når der kan etableres et godt såbed. Udsættes såningen tre uger bliver udbyttet ikke mindre, men modningen, der i forvejen er sen, bliver en uge senere. Såning på 24 cm har i forsøg givet lidt bedre resultater end såning på 12 eller 48 cm.

Gødskning til top
Hestebønne er selvforsynende med kvælstof og skal derfor ikke tilføres kvælstof. Behovet for P og K dækkes ved at tære på jordens reserver. Ved udbytter på 40 hkg kerne pr. ha og nedpløjning af halm bortføres ca. 15 kg P og ca. 40 kg K pr. ha.

Bestøvning til top
Hestebønner kan bestøve sig selv, men undersøgelser har vist, at udbyttet bliver ca. 30 pct. højere, hvis afgrøden bestøves af bier. Både honning- og humlebier trækker på hestebønner. Det anbefales at udsætte 2-3 bistader pr. ha. Det giver en bedre og hurtigere bestøvning og en lidt tidligere og mere ensartet modning.

Vanding til top
Hvis hestebønnerne mangler vand omkring tidspunktet for blomstring, sættes der få eller ingen bælge. Det er derfor vigtigt at prioritere hestebønnerne højt i vandingsplanen. Der vandes fra begyndende blomstring til det ønskede antal bælge er afsat.

Ukrudt til top
Hestebønner er meget åbne i perioden efter fremspiring og i perioden op til modning. I den mellemliggende tid dækker hestebønner jorden godt med en stor kraftig bladmasse og forholdsvis høje planter. Det forudsætter dog, at det ønskede antal planter er spiret ensartet frem. Hestebønner har derfor behov for mekanisk ukrudtsbekæmpelse i starten af vækstperioden og radrensning kombineret med blindharvning og ukrudtsharvning er en effektiv strategi. Marken bør være fri for rodukrudt, da det vil blive opformeret i marken og også genere ved høst. (Se dyrkningsvejledning om kvikbekæmpelse)

Strategien for ukrudtsbekæmpelse i hestebønne er:

  • Hestebønne sås i 5-8 cm dybde. Udsædsmængden skal være ca. 40 spiredygtige frø pr. m2.
  • Der blindharves inden fremspiring. På grund af sådybden er det muligt at nå mere end en blindharvning.
  • Pas på lige omkring fremspiringen da en hård harvning kan knække de sprøde spirer.
  • Når hestebønnerne er kommet op og er blevet bløde kan de tåle en kraftig ukrudtsharvning. Vær hele tiden opmærksom på, at planterne ikke må knække.
  • Ukrudtsharvningerne kan fortsætte indtil afgrøden er 10-12 cm høj.
  • Hvis der er sået på 24 cm's rækkeafstand kan man radrense 2-3 gange eller efter behov til hestebønnerne ikke længere kan gå under radrenserens bom.

Sygdomme til top
Hestebønne kan angribes af rodbrand, chokoladeplet og hestebønnebladplet. Da hestebønner dyrkes så lidt er erfaringerne beskedne. Rodbrand kan forebygges ved at have et alsidigt sædskifte. Erfaringer fra udlandet tyder på, at det er forskellige skadelige organismer der forårsager rodbrand i lupin og hestebønner. Disse afgrøder kan derfor godt dyrkes i samme sædskifte, hvis der holdes 1-2 frie år mellem hestebønne og de andre arter. Chokoladepletoghestebønnebladplet kan i nogle år blive voldsomme, hvis det er fugtigt og angrebet kommer tidligt. Smitten af hestebønnebladplet kommer fra planterester og via frøene. Brug af sund udsæd er vigtig som forebyggelse. Chokoladeplet spredes med vinden.

Skadedyr til top
Trips
og bladrandbiller kan angribe de små planter. Placering af hestebønner så langt væk som muligt fra sidste års bælgplantemarker kan i nogen grad forebygge problemet. Bedebladlus er det alvorligste skadedyr, da det kan anrette ødelæggende angreb på hestebønner under tørre og varme forhold. Skadetærsklen er 10-15 pct. planter med bladlus. Der er en tendens til at tanninholdige sorter bliver mindre angrebet. Foreløbige forsøgsresultater viser også, at angreb af bedebladlus bliver forsinket, når hestebønne dyrkes sammen med korn.

Høst og tørring til top
Hestebønner modner fra midten af august til hen i september og tærskes direkte. Bælgene skal være sorter og frøene brune. Jo senere høst jo mere hestebønnebladplet er der ofte på frøene. Tærskningen er nemmere når stænglen er visnet, men udsigt til ustabilt vejr kan betyde, at man prioriterer at høste frøene af lidt tidligere, selvom man efterfølgende skal gøre mejetærskerens solde, snegle m.v. rene for de klæbrige kager, som plantesaft og stængler har efterladt. Tærskning af hestebønner til udsæd skal ske forsigtigt, da frøenes spireevne nemt kan skades af for hård behandling. Der tærskes derfor med lav cylinderhastighed og stor broafstand. Transport med elevator frem for snegle må foretrækkes. Frøet er lagerfast ved 15 pct. vand, og det bør nedtørres langsomt, da det tager nogen tid for fugtigheden i frøets indre at trænge ud til overfladen af frøet. For hurtig tørring ved for høj temperatur kan ikke tørre frøene igennem og risikerer at sprænge frøskallen. Der tørres derfor ad flere omgange med max. 40 oC eller i længere perioder med lav temperatur, ca. 25 oC.

Sidst bekræftet: 20-06-2006 Oprettet: 20-06-2006 Revideret: 20-06-2006

Forfatter

Michael Tersbøll