Feedback Form

Plantenyt - 28 Økologi

Oprettet: 24-02-2009
Revideret: 10-03-2018

Dansk økologisk dyrket soja - en mulighed

Sojabønner kan dyrkes til modenhed under danske forhold. Udbyttet er dog stadig noget under det, der ses under de sydligere himmelstrøg, og proteinindholdet er også lidt lavere end det, der ses i importerede sojabønner.

Indholdet af trypsininhibitorer i de rå sojabønner er lidt lavere end normalt, men bønnerne kræver stadig en varmebehandling, før de kan anvendes i foder til enmavede dyr.

Siden 2006 har der været forsøg med dyrkning af soja under danske forhold ved Jyndevad Forsøgsstation.

I 2011 varierede høstudbyttet mellem 5 og 21 hkg/ha., hvilket er cirka 75 pct. af det udbytte, der er i sojabønner i Sydeuropa. Efter høsten i efteråret 2008 blev de høstede og tørrede bønner fra fem sorter analyseret for indhold af råprotein og trypsininhibitor. Som det fremgår af nedenstående tabel 1, varierer indholdet af råprotein fra ca. 25 pct. til ca. 38 pct. Normalt er råproteinindholdet i udenlandske sojabønner omkring 35 - 40 pct. Der er dermed - for nogle sorters vedkommende - et lavere proteinindhold end i udenlandske sojabønner.

Tabel 1. Analyser af dansk dyrkede sojabønner på Jyndevad forsøgstation i 2008

Sortsnavn

Råprotein pct.

Trypsininhibitor TIU/mg

BO2007

25,2

49,6

VI 2007

27,6

55,3

London

36,2

39,9

Merlin

38,0

47,4

Cordoba

37,0

32,3


Rå sojabønner, som der her er tale om, har normalt et højt indhold af trypsininhibitorer. Trypsininhitorerne udgør en væsentlig del af proteinstrukturen i sojabønner. Trypsininhitorerne nedsætter virkningen af fordøjelsesenzymet trypsin hos enmavede dyr, og derfor kan et højt indhold af trypsininhibitorer nedsætte proteinfordøjeligheden - og kan derved skabe diarrélignende reaktioner i tarmen.

Trypsininhibitorerne kan uskadeliggøres ved opvarmning til ca. 110 0C. Dette kan enten ske ved en såkaldt toastning eller ved opvarmning og presning i forbindelse med olieudvinding af bønnerne. Restproduktet efter opvarmning og presning betegnes "sojakage" og har et olieindhold på 8-10 pct.

Normalt er indholdet af trypsininhibitorer på 40 - 80TIU/mg i rå udenlandske sojabønner. I de sojabønner der blev dyrket i Danmark, blev der fundet niveauer, der var lidt lavere - 30 til 55 TIU/mg (tabel 1). Normalt anser man niveauer på omkring 10 TIU/mg af trypsininhibitorer for acceptabelt, før det kan indgå med en væsentlig andel i foder til enmavede dyr. Selv om de sojabønner, der var dyrket under danske forhold havde et mindre indhold af trypsininhibitrer, skal de stadig varmebehandles til ca. 110 0C ved en toastning, før de bør anvendes i foder til enmavede dyr. De rå sojabønner kan anvendes uden varmebehandling i foder til kvæg.

Projektet er afslutte i 2010. Resultater kan findes i denne pjece 

Dansk, økologisk dyrkning af sojabønner til fødevare- og foderformål er et innovationsprojekt, der udføres ved DJF/Aarhus Universitet i samarbejde med Naturli' Foods A/S og Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Økologi. Projektet gennemføres med støtte fra FødevareErhverv.

Sidst bekræftet: 10-03-2018 Oprettet: 24-02-2009 Revideret: 10-03-2018

Kontakt

Chefkonsulent

Inger Bertelsen

Økologi Innovation


Forfatter

Økologi
Lars Egelund Olsen

Af samme forfatter

Økologisk vinterraps – en spændende afgrøde med risiko
Økologisk vinterraps giver gode priser, men der er risiko for skadedyr.
01.03.18
Økologisk dyrkning i landsforsøgene 2016
Afsnit P - Økologisk dyrkning fra Oversigt over Landsforsøgene 2016.
08.02.17
Brødrug af vinterrug - økologisk dyrkningsvejledning
Økologisk dyrkningsvejledning for brødrug af vinterrug.
07.10.16
Økologisk hamp i fremmarch
Der er kommet fornyet fokus på dyrkning af økologisk hamp som landbrugsafgrøde.
07.10.16
Vinter- og vårhvedesorters modtagelighed for gulrust
Der er fundet en ny smitterace af gulrust i hvede. Der kan derfor blive tale om justeringer af sorternes modtagelighed for ...
09.09.16