Feedback Form

  

Oprettet: 18-07-2016

Ensilering af økologiske hestebønner kan være en nødløsning

Enkelte hestebønneafgrøder har i år sat så få bælge, at det er værd at overveje, om de skal ensileres for at få marken tidligere fri til anden anvendelse.

Årsagen til, at nogle hestebønneafgrøder har sat så få bælge er sandsynligvis, at der var tørkestress lige omkring blomstring.Hvis der kun er 2-3 bælge tilbage på planterne er udbyttepotentialet ved en normal plantebestand nede omkring 1 ton/ha.

Foderværdi

Ensilage af hestebønner med fuldt bladdække og normalt antal bælge, med grønne bønner, har en fornuftig foderværdi, hvis den høstes omkring 12 uger efter såning. På det tidspunkt er afgrøden samtidig let at ensilere.

Foderværdien af hestebønneensilage fremgår af NorFor-fodermiddeltabellen. Standardværdien viser en fordøjelighed af organisk stof på 72 og et indhold af råprotein, stivelse og NDF på henholdsvis 17, 12 og 38 procent af tørstof. Foderværdien er 5,97 MJ per kilo tørstof. Proteinet er letopløseligt så PBV20 og AAT20 ligger på 56 og 73 gram per kilo tørstof.

Hvis afgrøden har en lav bælgsætning er foderværdien sandsynligvis betydeligt lavere, men vi har ingen analyser, som viser hvor meget.

Svenskerne og finnerne har en noget mere udbredt tradition med ensilering af hestebønne/vårhvede afgrøder, som en væsentlig del af deres grovfoderration, også til de malkende køer.

 


Svensk helsædsensilage af hestebønne/vårhvede

 

Links til svensk og finsk forskning

 

http://www.nvwv.nl/en/node/727

https://www.slu.se/en/Collaborative-Centres-and-Projects/ekoforsk-en/projects-2005-2007/field-beansspring-wheat-in-dairy-production/

 

Sidst bekræftet: 28-06-2018 Oprettet: 18-07-2016 Revideret: 18-07-2016

 Hurtig hjælp i tørken

Forfatter

Økologi
Specialkonsulent

Finn Strudsholm

Økologi Innovation


chefkonsulent

Sven Hermansen

Økologi Innovation


Specialkonsulent, Grovfoder

Torben Spanggaard Frandsen

PlanteInnovation


Af samme forfatter

Skal din slætstrategi justeres?
De første analyser af årets 1. slæt tyder på høj fordøjelighed, et højt sukkerindhold og et lidt lavere proteinindhold end ...
14.06.19
Jod til malkekøer
Mangel på jod til malkekøer er sjældent under danske forhold, mens forsyning med jod over køernes behov kan give et uønsket...
11.06.19
Gulrust i økologisk vinterhvede
Der er kraftige angreb af gulrust i vinterhvede. I de modtagelige sorter Benchmark og Kalmar kan udbyttetabet blive op til ...
07.06.19
Tips til fodring og håndtering af økologiske småkalve på græs
Økologiske kalve på 4­–6 måneder skal på græs i sommerperioden fra 1. maj til 1. september. Artiklen samler en række tips, ...
21.05.19
Udskrift i DMS giver overblik over behandlinger i økologiske kvægbesætninger
DMS-udskriften ”Behandlingsoversigt øko” optæller løbende behandlinger på enkeltdyr i økologiske besætninger. Udskriften gi...
16.05.19