Oprettet: 25-11-2019

Økologiske observationsparceller

I efteråret 2018 blev der i samarbejde med Tystoftefonden etableret observationsparceller i vintersædsarter-ne triticale, vinterbyg og vinterrug på to økologiske lokaliteter, og i vinterhvede på tre økologiske lokaliteter

I observationsparcellerne bedømmes der sygdomme og dyrkningsegenskaber i sorter, der indgår i værdiafprøvning og landsforsøg. Parcellerne er anlagt uden gentagelser, og der høstes ikke udbytter. I de konventionelle observationsparceller er der en ubehandlet og en behandlet del (svampebekæmpelse) af parcellen, og sygdomme registreres i den ubehandlede del og dyrkningsegenskaber i den behandlede del.

I de økologiske observationsparceller bedømmes både sygdomme og dyrkningsegenskaber selvsagt uden behandling. I de økologiske marker tilføres udelukkende organisk gødning og typisk i lavere mængder end i de konventionelle marker, og der kan derfor være forskelle i dyrkningsegenskaber som strålængde og lejesæd.

I observationsparcellerne registreres sygdomme i løbet af sæsonen af Tystoftefonden. Men registreringerne indgår kun i den endelige opgørelse på SortInfo, hvis der er sygdomsangreb, og der er sortsforskelle. Derfor kan man ikke forvente at finde data for alle sygdomme for hver lokalitet. Resultater fra de økologiske observationsparceller ligger ikke særskilt i SortInfo, men kan findes under lokaliteterne Svendborg, Viborg og en af lokaliteterne i Horsens, hvor de indgår på lige fod med de konventionelle lokaliteter i sygdomsbedømmelserne. Derudover kan resultaterne fra sygdomsbedømmelserne findes på Tystoftefondens hjemmeside. Her kan man i bunden af resultatsiden finde lokaliteten efterfulgt af ”ØKO”.

Supplerende registreringer af overvintring, lejesæd og dato for modenhed, og i et enkelt tilfælde strålængde kan findes i Nordic Field Trials Systems (NFTS).

Igen i efteråret 2019 er der etableret observationsparceller i vintersæd på tre økologiske lokaliteter (se NFTS enkeltforsøg), og der vil igen i år blive lavet forskellige demonstrationsaktiviteter i observationsparcellerne, hvor sorternes vækstform under økologiske dyrkningsforhold kan observeres. Der har de seneste år kun været ganske få økologiske sortsforsøg i vintersæd, og de økologiske observationsparceller kan således bruges af både landmænd, konsulenter og forædlere til at få et indtryk af sorternes opførsel under økologiske dyrkningsforhold.

De to års økologiske observationsparceller er anlagt med delvis finansiering fra det europæiske H2020 projekt LIVESEED, hvor der blandt andet arbejdes med at udvikle den økologiske sortsafprøvning.

 

 

Sidst bekræftet: 25-11-2019 Oprettet: 25-11-2019 Revideret: 25-11-2019

Forfatter

Økologi Innovation
Specialkonsulent

Tove Mariegaard Pedersen

Økologisk Planteteam


Af samme forfatter

Skærpet praksis for dispensationer til ikke-økologiske læggekartofler - frist 1. marts 2020
Landbrugsstyrelsen indfører en tidsfrist for ansøgninger om dispensation til ikke-økologisk læggemateriale til kartofler i ...
24.02.20
OrganicXseeds er den ny økologiske frødatabase pr. 1. januar 2020
Med nyt login og vigtige ændringer i dispensationspraksis og inddeling i nye sortsgrupper.
13.01.20
Ny økologisk frødatabase med mulighed for digital ansøgning til brug af ikke-økologisk udsæd
Den 1. januar 2020 holder den økologiske frødatabase flyttedag, da Landbrugsstyrelsen har valgt at gå med i den internation...
02.01.20
Dyrkningsvejledning vinterbyg
Dyrkningsvejledning til økologisk vinterbyg
04.10.19
Vinterhvedesorter med brødkvalitet i Den Økologiske Frødatabase
Der er i Den Økologiske Frødatabase en række vinterhvedesorter til rådighed til høst 2020. Flere sorter har brødkvalitet.
10.09.19