Feedback Form

  

Oprettet: 06-01-2015

Succes med vårsåede økoafgrøder

Få gode råd om vårsået byg, havre, lupiner og hestebønner.

Vårbyg med omhu

Forsøg viser højere udbytter ved at øge udsædsmængden fra 350 til 400 kerner. Vælg en sort som er god til at dække jorden og kommer hurtig fra start. Vårbyg udnytter ikke forfrugtsværdien ligeså godt som øvrige arter af vårsæd, faktisk er den kritiske periode for gødskning kort og tidlig. Det stiller krav til gødningen, som skal indeholde mellem 50–100 kg NH4 –N. Vær omhyggelig ved gødskning, såbedstilberedning og såning; fejl kan hurtigt koste udbytte.

Havre skal tidlig i jorden

Et vigtigt krav ved dyrkning af havre er, at den skal sås tidligt. Forsøg viser, at det koster et udbyttetab på 0,8 hkg pr. dag for hver dag, såningen udsættes efter jorden er tjenlig til såning. Havre er god til at udnytte eftervirkningen af en efterafgrøde eller kløvergræs og kvitterer derfor også for en god placering i sædskiftet. Opskriften, der hjælper dig godt på vej, lyder på: 400 planter pr. kvadratmeter (170–200 kg/ha) i 4–5 cm dybde tidligt om foråret i et godt såbed, efterfulgt af en blindharvning efter 3–5 dage efter såningen. En høj rumvægt er vigtig ved afsætning til gryn, og her er sortsvalget ikke uden betydning. Flere års forsøg viser en høj rumvægt i sorten Canyon.  

Lupiner med assistance

En måde at få mere tilfredsstillende resultater med dyrkning af lupin er at give den selskab med 40 kg vårhvede pr. ha. Her er der ikke tale om blandsæd i den traditionelle forstand, men blot en assistanceplante. 40 kg svarer til ca. 100 hvedeplanter pr m2. Vårhvede påvirker ikke udbyttet i lupin, men mindsker vandprocenten ved høst i forgrenede lupinsorter. Høsten bliver nemmere, og man får 600 kg hvede oven i. Grundarbejdet skal selvfølgelig også være på plads. Lupin trives ikke på jorde med høj PH, til gengæld klarer den sig godt på let jord. Placér den i sædskiftet efter to år med korn og bekæmp rodukrudtet op til såning. Lupiner skal sås sidst i marts i 3–5 cm dybde og en tæthed på 80 planter pr m2 i de forgrenede sorter. Lupiner skal ikke gødes. Blindharvning og strigling er nødvendig. 

Hestebønnerne klarer ærterne

Siden 2012 har arealet af hestebønner været større end arealet med ærter i renbestand. Hestebønnen har fået en sand renæssance, og der er blevet arbejdet med dyrkning af og fodring med hestebønner. Myter om høst i december er blevet aflivet, og det ser ud til, at husdyrene tåler de aktuelle sorter rigtigt godt. Placér hestebønnerne sidst i sædskiftet, gerne efter to år med korn, og bekæmp rodukrudt frem til såning. Hestebønne kan sås så snart jorden er tjenelig, så man får tidlig høst. Afgrøden kræver god vandforsyning både til spiring og i vækst, vælg derfor arealer med god jord eller gode muligheder for vanding. Husk at vande. Det er vigtigt, at der bliver mindst 40 planter pr. m2, derfor sigtes efter 50 planter, når udsædsmængden beregnes. Vær opmærksom på, at TKV varierer en del mellem sorter og partier. Ukrudt holdes nede ved blindharvning og strigling. Det er muligt at bruge alm. rajgræs som undersået efterafgrøde. Slå til ved første mulighed for høst. Fra midten af august stiger udbyttet ikke yderligere.  


Høst af hestebønne den 28. august 2014, vandprocent 17, udbytte 5 ton pr. ha. Sorten er Divine, som er anbefalet til fjerkræ. Afgrøden er sået på rækker og renholdt med en Camelion-såmaskine (klik på billedet for stor udgave). Foto: Inger Bertelsen, SEGES


Det er vigtigt, at havren sås tidligt. Parcellen til venstre er sået den 5. april, mens den lave parcel i midten er sået den 5. maj (klik på billedet for stor udgave). Foto: SEGES 

Sidst bekræftet: 23-12-2015 Oprettet: 06-01-2015 Revideret: 06-01-2015

Kontakt

Specialkonsulent

Tove Mariegaard Pedersen

Økologi Innovation


Chefkonsulent

Inger Bertelsen

Økologi Innovation


Forfatter

Økologi
Specialkonsulent

Lars Egelund Olsen

Økologi Innovation


Darran Andrew Thomsen

Af samme forfatter

Gulrust i økologisk vinterhvede
Der er kraftige angreb af gulrust i vinterhvede. I de modtagelige sorter Benchmark og Kalmar kan udbyttetabet blive op til ...
07.06.19
Valg af økologiske efterafgrøder
Efterafgrøder er vigtige i økologisk jordbrug. Tjen op til 75 kg N pr. ha og forbedr samtidig jordens frugtbarhed.
09.05.19
Økologisk bekæmpelse af rodukrudt i foråret
Det er nu du skal lave din opfølgning på rodukrudtsbekæmpelse.
14.03.19
Dansk økologisk dyrket soja - en mulighed
Sojabønner kan dyrkes til modenhed under danske forhold. Udbyttet er dog stadig noget under det, der ses under de sydligere...
10.03.18
Havreskaller har en meget lav energiværdi til kvæg
Energiværdien i havreskaller er 40-50 procent lavere end i halm. Men måske har skallerne alligevel et potentiale som fyld ...
01.11.16