Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 01-03-2013

Dyrkningsvejledninger 

Oprettet: 19-05-2006

Quinoa - dyrkningsvejledning

 
Quinoa
Etablering Ukrudtsharvning Høst
Såning Radrensning Foderværdi
Rækkeafstand Gødskning
Ukrudt Sygdomme og skadedyr

 

Quinoa (Chenopodium quinoa Willd.) har fra gammel tid udgjort hovedbestanddelen i Andesbefolkningens føde, bl.a. under inkatiden. Den er i dag en af de vigtigste afgrøder i Andesregionen, hvor den anvendes som fødevare af høj, ernæringsmæssig værdi. Quinoa er generelt en nøjsom afgrøde, der stiller få krav til vand og næringsstoffer, og er derfor af særlig interesse i økologisk landbrug. Interessen for at introducere quinoa til dyrkning som økologisk afgrøde i Danmark skyldes bl.a. dens velafbalancerede proteinkvalitet, der beror på et højt indhold af de essentielle aminosyrer lysin, methionin og threonin, som er i underskud i korn, bælgplanter og raps. Det formodes at quinoa også har et stort potentiale som fødevare, fx. til glutenallergikere, vegetarer og den almindelige forbruger.

Etablering til top
Den mest kritiske periode ved dyrkning af quinoa er tidspunktet for etablering. Quinoa er følsom overfor dårlige forhold for spiring, dvs. dyb såning, et uensartet og knoldet såbed, lav jordtemperatur eller dårlig frøkvalitet, der vil forårsage udbyttereduktion.

Såning til top
Optimale forhold for såning er brug af frø af høj kvalitet, dvs. med høj spireevne og vitalitet, såning i 1-2 cm i et homogent, fintstruktureret, fugtigt såbed, ved jordtemperatur over 4 °C. Meget tidlig såning lige efter frosten har forladt jorden har givet positive resultater, hvis april er forholdsvis tør. Hvis perioden efter såning er våd og kold, kan spirerne angribes af jordbårne svampe såsom Fusarium sp. Såbed bør være fri for ukrudt ved tidspunktet for såning. Eventuelle ukrudtsproblemer er størst ved sen såning.

Såning i godt såbed

Fremspiring af quinoa planter

Rækkeafstand til top
Hvis quinoa sås på rækkeafstand 25-50 cm, kan mekanisk ukrudtsbekæmpelse foretages, og derudover vil planter gro op og undertrykke ukrudt. Ved bredsåning kan ukrudt bekæmpes med ukrudtsharvning.

Ukrudt til top
Radrensning har givet bedre resultater end ukrudtsharvning. Det er vigtigt at der sås i et rent såbed, evt. efter at ukrudt er spiret ved falsk såbed. Radrensning skal foretages tidligst muligt, men uden at quinoa planter dækkes af jord i rækken. Ved anden og tredje kørsel skal der køres hurtigt, således at der forekommer en slags hypning, der kan kontrollere ukrudtet i rækken.

Ukrudtsharvning til top
Fordele: Det er let at foretage behandlingen, idet der ikke skal tages hensyn til afgrøden. Der kan køres hurtigt.

Ulemper: Quinoa skal have et forspring således at den ikke beskadiges.

Radrensning til top
Fordele: Behandling mellem rækkerne gør det lettere at bekæmpe ukrudtet, idet man uden at beskadige quinoa. Hvis der køres hurtigt kan ukrudt i rækken evt. dækkes af jord.

Ulemper: Når der køres tidligt kan små quinoa planter dækkes af jord, hvorved de dør. Færre landmænd har en radrenser end en ukrudtsharvning.

Der mistes quinoa planter ved begge ukrudtbekæmpelses strategier. Ved ukrudtsharvning mistes de mindste planter, idet man er nødt til at ukrudtsharve forholdsvis kraftigt for at kunne bekæmpe ukrudt. Ved radrensning mistes quinoa planter, der dækkes af jord i rækken. Frøudbytte er højest ved en effektiv ukrudtsbekæmpelse.

Ukrudtsharvning

Radrensning

Der er ikke en klar sammenhæng mellem antal quinoa planter og quinoa tørstof, dvs. quinoa bekræfter sin evne til kompensatorisk vækst (få planter bliver større).

Gødskning til top
Quinoa tildeles normalt 80-120 kg N/ha, i form af husdyrgødning i den økologiske produktion.

Sygdomme og skadedyr til top
Normalt er der ikke de store problemer med sygdomme og skadedyr i quinoa, selv om skimmel (Peronospora farinosa) ses alle år og alle steder hvor quinoa dyrkes, specielt under fugtige forhold ved temperaturer på 15-20 °C.

Høst til top
Tidlig høst er essentiel i bjergegne eller ved høj breddegrad, hvilket kræver at vækst er startet tidligt om foråret, således at det kolde, fugtige efterårsvejr undgås på nordlige breddegrader, hvilket vil besværliggøre høst og reducere frøkvalitet. En sen såning eller kulde i vækstsæsonen vil forsinke afgrødeudvikling og dermed høsttidspunkt.

Høst kan ske med mejetærsker, hvor broen slås mere sammen end til korn, og luften reduceres. Udbytte er ca. 2000 kg/ha med de danske sorter.

God plantebestand i ren afgrøde

Quinoa tæt på modenhed

Såtidsforsøg (tidlig og sen)

Høst af kommerciel mark

Foderværdi til top
Der er et højt fedtindhold (6 pct. i forhold til kornarter 2 pct.), og et højt proteinindhold, især i de dansk dyrkede sorter fra KVL (16 pct. i forhold til 12 pct. i korn). Der er et højt jernindhold (50 pct. højere end korn), og et højt lysin- og methioninindhold (dobbelt så højt som korn). Der er et højt indhold af flerumættede fedtsyrer, og generelt et højt indhold af foderenheder.

Foderværdien er god. Stivelse og det høje methioninindhold gør quinoa attraktiv til smågrise og fjerkræ.

Høst

Høstet frø

Udarbejdet af Sven Erik Jacobsen og Jørgen Christiansen, KVL.

 

Sidst bekræftet: 16-02-2012 Oprettet: 19-05-2006 Revideret: 19-05-2006

Forfatter

Planter & Miljø

Af samme forfatter

Økologisk majs etableret efter første slæt græs
Etablering af økologisk majs efter høst af første slæt kløvergræs har været en succes hos elleve økologiske mælkeproducente...
05.10.07
Svenske erfaringer med vinterrybs
I Sverige dyrkes vinterrybs til samme formål som vinterraps, og her er gengivet de svenske erfaringer med dyrkning af vinte...
22.12.05
Dyrkning af økologisk vinterrybs i 2004 - 2005
Danske erfaringer med dyrkning af økologisk vinterrybs i 2004 og 2005. Vinterraps giver et højere udbytte, men vinterrybs k...
22.12.05
Ny Grøn Viden – Økologiske sædskifter til produktion af korn
Grøn Viden Økologiske sædskifter til produktion af korn belyser, hvordan man kan indrette sædskiftet så den økologiske korn...
17.03.05
Praktiske erfaringer og resultater med smalbladet lupin i 2002
Indsamlede data med dyrkning af smalbladet lupin i 21 marker, for vækstsæsonen 2002.
17.02.03