Feedback Form

  

Oprettet: 14-12-2010

Gødskning af økologisk vårsæd

Forsøg peger på, at det økonomiske optimale niveau for tildeling af kvælstof til økologisk vårsæd er forholdsvis lavt, og priserne på kornafgrøderne skal være gode, før det kan betale sig at tildele mere end 60 kg ammonium kvælstof.

Opsummering
Over en treårig periode er der gennemført gødningsforsøg med økologisk dyrket vårsæd af arterne vårbyg, havre, vårhvede og vårtriticale, hvor forfrugten enten har været korn, kløvergræs eller korn efterfulgt af en grøngødningsafgrøde. Forsøgene blev udført på forskellige jordtyper hos økologiske landmænd.

Når forfrugten er kløvergræs, er der et signifikant merudbytte for gødskning, men der er kun et økonomisk merudbytte ved at tilføre en lille mængde gødning til vårhveden med denne forfrugt, da den er sat til en højere værdi end de andre afgrøder. Når forfrugten er korn, giver de første 80 kg. ammonium kvælstof størst udbytterespons, og en økonomisk beregning viser, at det maksimalt kan betale sig at tildele 63 kg. pr. ha med en afgrødepris på 180 kr. pr. hkg.

Der, hvor forfrugten var enårig grøngødning, var der en signifikant udbytterespons for tildeling af kvælstof. Den økonomisk optimale gødningsmængde blev her fundet til at ligge mellem 20 og 50 kg. ammoniumkvælstof pr. ha. mindst til vårtriticale og mest til vårhvede.

Havre har over tre år har givet et signifikant større udbytte end vårbyg og vårtriticale, men ikke større end vårhvede.

Baggrund
Baggrunden for forsøgsserien har været at fastlægge kvælstofresponskurven ved økologisk dyrkning af havre, vårbyg, vårhvede og vårtriticale, hvor forfrugten enten har været korn eller kløvergræs eller enårig afgrøde med grøngødningsefterafgrøde.

Ved økologisk dyrkning er der kun en begrænset mængde gødning til rådighed, og det er derfor vigtigt at tildele husdyrgødningen, der hvor det bliver bedst udnyttet og giver størst værdi.

Forsøgsrække
Forsøgene blev gennemført i regi af Økologiske Landsforsøg og afspejler dermed de praktiske dyrkningsforhold, der er på økologisk dyrkede arealer.

I de Økologiske Landsforsøg anlægges forsøgene på økologiske landbrug i forskellige egne af Danmark. Jordtyperne varierer dermed mellem lerjorde i det østlige Danmark til både vandede og uvandede sandjorde i det vestlige Danmark. De Økologiske Landsforsøg gennemføres af Videncentret for Landbrug, forsøgsenheder i Dansk Landbrugsrådgivning og AgroTech.

Ved anlæggelsen af forsøgene var det en betingelse, at forsøgsarealerne var fri for rodukrudt. I årene 2006 til 2008 blev der anlagt 12 forsøg med forfrugt korn, 4 forsøg med forfrugten enårig afgrøde efterfulgt af grøngødning og 10 forsøg, hvor forfrugten var kløvergræs på forskellige lokaliteter i Danmark.

Når forfrugten var kløvergræs, var der 3 niveauer for tilførsel af gylle med en planlagt tildeling af 40, 80 og 120 kg. ammonium kvælstof pr. ha., desuden var der et ugødet led. Hvor forfrugten var korn og enårig afgrøde efterfulgt af grøngødning, var der 4 niveauer for tilførsel af ammonium kvælstof med en planlagt tildeling af 40, 80 120 og 160 kg ammonium kvælstof pr. ha samt et ugødet forsøgsled.

Husdyrgødningen blev tildelt i form af gylle, og dens indhold af ammoniumkvælstof blev analyseret før udbringning. Udbringningsmængderne blev justeret derefter. Forsøgsdesignet var spilt - plot med to faktorer og fire gentagelser og systematisk parcelfordeling.

Når jorden var tjenlig i foråret, og der kunne laves et godt såbed, blev der stubharvet i 10 cm. dybde forud for nedfældning af gyllen. Jorden blev efterfølgende pløjet. Der blev sået 400 spiredygtige kerner af havre, vårtriticale og vårhvede pr. m2 og 350 spiredygtige kerner pr. m2 i vårbyg. Kernerne blev sået i cirka 4 cm’s dybde.

Forsøgsparcellerne blev blindstriglet før fremspiring og efterfølgende striglet som den omgivende mark af vårsæd.

Resultater
Som gennemsnit af forsøgene var der ikke vekselvirkning mellem gødskning og arterne af vårsæd. Det vil sige, at vårsædsarterne har reageret ens på gødskningen. Det ses på de parallelle kurveforløb i figur 1 og 2.

Forfrugt korn:
Med forfrugten korn var der 12 forsøg i årene 2006 til 2008. Der var ikke forskel på de enkelte vårsædsarters respons på tildelingen af ammonium kvælstof, men på udbytte niveauet mellem arterne (tabel 1). Det ses bl.a., at havre har givet det største udbytte i perioden.

I tabel 1 ses det desuden, at havre og vårbyg har haft en bedre ukrudtskonkurrenceevne end vårhvede og vårtriticale.

I figur 1 ses de enkelte vårsædsarters respons på tildeling af kvælstof, når forfrugten var korn. Resultaterne viser, at der er stigende udbytte ved at tilføre kvælstof. Udbyttestigningen er signifikant på den første del af kurven op til gødskningsniveauet på cirka 80 kg ammonium kvælstof pr. ha.

Af figur 1 fremgår det ligeledes, at der er et aftagende merudbytte ved at tilføre over cirka 80 kg ammonium kvælstof pr. ha, samt at der er direkte fald i udbytterne, når gødskningsniveauet er over cirka 120 kg ammonium kvælstof pr. ha.

Forfrugt kløvergræs:
Med forfrugten kløvergræs var der 10 forsøg i årene 2006 til 2008. Det fremgår af tabel 1, at der i havre og vårhvede var et signifikant større udbytte end i vårbyg og vårtriticale. Der var størst risiko for lejesæd i havre og vårbyg, mens det kun sjældent forekom i vårhvede og vårtriticale.

I lighed med når forfrugten er korn, var det havren, der havde den bedste ukrudtskonkurrenceevne og der var mest ukrudt i vårhvede og vårtriticale.

Vårsædsarternes kvælstofrespons med forfrugten kløvergræs ses i figur 2. Udbytteniveauet uden gødning er højere i disse forsøg end i forsøgene med forfrugten korn. Som det ses af det flade kurveforløb, er der med forfrugt kløvergræs en svag respons i form af udbyttestigninger ved at gøde med kvælstof.

Forfrugt enårig afgrøde med grøngødning:
Der blev i årene 2007 – 2008 gennemført 4 forsøg med gødskning af vårsæd, hvor forfrugten var enårig afgrøde med grøngødning.

Som det fremgår af tabel 1 var der ikke, når forfrugten var enårig afgrøde med grøngødning, statistisk sikker forskel i udbyttet mellem arterne. Dog var der tendens til et mindre udbytte i vårbyg. Ligesom ved de andre forfrugter, var der mindst ukrudt i havren og vårbyggen, og det var også disse arter, der havde den største tendens til lejesæd.

Som det ses på responskurverne i figur 3, var der et merudbytte ved at gødske, når forfrugten er enårig grøngødning.

 

Tabel 1. Vårsæd med forfrugt korn, kløvergræs eller enårig afgrøde med grøngødning. Gennemsnit af alle gødningsniveauer.    
Vårsæd Ukrudt, pct. dækning
efter skridning
Lejesæd før høst1) Pct. rå-
protein
Udbytte,
hkg pr. ha
Forfrugt korn
2006-2008. Antal forsøg
12 12 12     12
Havre 10 2 11,5 41,3
Vårbyg 13 1 11,5 37,2 
Vårhvede 19 0 13,0 35,4 
Vårtritcale  16 0 13,1 35,7 
LSD 1,8
Forfrugt kløvergræs
2006-2008. Antal forsøg
9 10 10 10
Havre  13 4 13,1 51,8
Vårbyg 20 12,8 46,5
Vårhvede 26 1 14,2 50,4
Vårtritcale 27  14,6  46,9
LSD     2,2
Forfrugt enårig afgrøde med grøngødning
2007-2008. Antal forsøg
4 4 3 3
Havre 12 3 12,1 36,3
Vårbyg 14  2 11,7 31,9
Vårhvede 24 0 13,2 35,5
Vårtritcale 25 0 13,5 33,9
LSD       ns

1) Skala 0-10, 0 = ingen lejesæd.

Figur 1. Udbyttekurver for tilførsel af ammoniumkvælstof til vårsædsarterne havre, vårbyg, vårhvede og vårtriticale, når forfrugten er korn

Figur 2. Udbyttekurver for tilførsel af ammoniumkvælstof til vårsædsarterne havre, vårbyg, vårhvede og vårtriticale, når forfrugten er kløvergræs

Figur 3. Udbyttekurver for tilførsel af ammoniumkvælstof til vårsædsarterne havre, vårbyg, vårhvede og vårtriticale, når forfrugten er enårig afgrøde med grøngødning

Hvis gødningen prissættes til 15 kr. pr. kg. ammoniumkvælstof udbragt på marken og salgsprisen for henholdsvis harven, vårbyggen, vårhveden og vårtriticalen sættes til 120, 160, 180 og 150 kr. pr. hkg., kan den optimale gødningsmængde beregnes (tabel 2).

Tabel 2. Beregning af den økonomiske optimale mængde gødning ved forskellige forfrugter

Forfrugt Afgrøde Gødning, kg. NH4N pr. ha. Udbytte ved optimal gødning, hkg. /ha.
Kl. græs Havre 0 50,4
Kl. græs Vårbyg 0 44,5
Kl. græs Vårhvede 18 48,8
Kl. græs Vårtriticale 0 45,7
Korn Havre 49 41,8
Korn Vårbyg 54 38,4
Korn Vårhvede 63 35,7
Korn Vårtriticale 54 35,6
Grøngødning Havre 40 37,3
Grøngødning Vårbyg 25 33,5
Grøngødning Vårhvede 53 36,7
Grøngødning Vårtriticale 19 35,0

Diskussion
Som det fremgår af figur 1 og 3 opnås de største udbytter, når forfrugten er korn, ved et gødningsniveau på cirka 120 kg ammonium kvælstof pr. ha. og ved cirka 100 kg. ammonium kvælstof pr. ha., når forfrugten er enårig afgrøde med grøngødning.

Når forfrugten er kløvergræs, tegner der sig et andet billede. Som det ses i figur 2 har responskurverne et meget fladt forløb som viser, at der kun er et forholdsvis lille respons ved at tilføre kvælstof til vårsæd. Her er det største udbytte i havre opnået ved cirka 60 kg ammonium kvælstof pr. ha. og for de andre arter ved cirka 90 kg. ammonium kvælstof pr. ha. Når der i stedet fokuseres på nettomerudbytte, kan de økonomisk optimale gødningsniveauer ses i tabel 2. Her er givet et bud på prisen på husdyrgødningen udbragt på marken, samt de priser der pt. kan forventes for afgrøderne. Som det ses i tabel 2, er det kun vårhveden, der i begrænset omfang betaler for gødningen, når forfrugten er kløvergræs.

Når forfrugten er korn, kan det bedre betale sig at gødske (tabel 2). Her er det vårhvede, der med en optimal gødningsmængde på 63 kg. ammonium kvælstof pr. ha. har den højeste optimale gødningsniveau. Når forfrugten er enårig afgrøde med grøngødning, er det optimale gødningsniveau lavere end med forfrugt korn, men dog højere end når forfrugten er kløvergræs.

Med forbehold for, at priser på især afgrøder, men også prisen på husdyrgødningen, kan variere både fra år til år og fra ejendom til ejendom, er det nødvendigt at beregne de økonomiske optimale gødningsmængder ud fra konkrete forhold. De priser på afgrøder, der er brugt i denne beregning, er ikke så høje, som det tidligere er set med økologiske afgrøder, men lavere priser er til gengæld også set for ikke mere end et halvt år siden.

Højere afgrødepriser vil selvfølgeligt flytte det optimale økonomiske niveau for gødskning opad, og tilsvarende vil en beregning, da priserne for de økologiske kornafgrøder var i bund, sikkert kunne vise, at det kun i få tilfælde overhovedet vil kunne svare sig at gødske. Ved helt at undlade gødskning, når forfrugten ikke er kløvergræs ved lave afgrødepriser, kan medføre afgrøder med en dårligere vækst og dermed en dårligere ukrudtkonkurrenceevne. Det vil derfor medføre en opformering af ukrudt, der på sigt vil reducere udbytterne og øge omkostningerne.

Under alle omstændigheder peger disse forsøg på, at det økonomiske optimale niveau for tildeling af kvælstof til økologisk vårsæd er forholdsvis lavt, og der skal gode priser på kornafgrøderne, før det kan betale sig at tildele mere end 60 kg ammonium kvælstof.

En grund hertil kan sikkert findes i den øgede konkurrence fra ukrudtet. Som det også fremgår af resultaterne i dette forsøg, var der en stigende mængde ukrudt ved stigende tildeling af kvælstof. På basis af data for 35 forsøg med økologisk dyrkede vårsædsarter i årene 1999 til 2006, blev der lavet en variansanalyse for en række faktorers indflydelse på udbyttet. Resultaterne af denne analyse kan læses på Landbrugsinfo under økologi. Det fremgår af disse resultater, at ukrudtsmængden havde en signifikant negativ virkning på udbyttet og underbygger dermed grundlaget for at sige, at under økologiske dyrkningsforhold er der mindre respons af tilført kvælstof på grund af ukrudt. Denne tendens er tilsyneladende stigende med stigende kvælstof niveau.

Sygdomme og skadedyr kunne være en anden grund til, at økologisk dyrket vårsæd ikke i samme omfang som konventionelt dyrket vårsæd, omsætter en øget kvælstof tildeling i øget udbytte.

Konklusion
I ingen af de fire vårsædsarter havre, vårbyg, vårhvede og vårtriticale har der været vekselvirkning mellem tilførsel af gødning og art. Kornarterne har således reageret ens på
gødskningen. Når forfrugten er kløvergræs, er der et signifikant merudbytte for gødskning, men det er kun ved gode afgrødepriser på vårhvede, det kan betale sig at gøde.

Når forfrugten er korn, giver de første 80 kg kvælstof størst udbytterespons. Vårhvede er den afgrøde, det kan betale sig at gøde mest, og her er den økonomiske optimale mængde gødning 63 kg ammonium kvælstof pr. ha ved en afgrøde pris på 180 kr. pr. hkg.

Responsen på gødning med forfrugt enårig afgrøde med grøngødning ligger imellem det, der er fundet ved forfrugt korn og forfrugt kløvergræs. Her er de økonomiske optimale gødningsmængder på mellem 19 kg. ammonium kvælstof pr. ha. for vårtriticale og 53 ammonium kvælstof kg. pr. ha. i vårhvede.

Havre har over tre år givet et signifikant større udbytte end vårbyg og vårtriticale, men ikke større end vårhvede.

 

 

 

Sidst bekræftet: 14-02-2018 Oprettet: 14-12-2010 Revideret: 14-12-2010

Kontakt

chefkonsulent

Sven Hermansen

Økologi Innovation


Forfatter

Økologi
Specialkonsulent

Lars Egelund Olsen

Økologi Innovation


Af samme forfatter

Gulrust i økologisk vinterhvede
Der er kraftige angreb af gulrust i vinterhvede. I de modtagelige sorter Benchmark og Kalmar kan udbyttetabet blive op til ...
07.06.19
Økologisk bekæmpelse af rodukrudt i foråret
Det er nu du skal lave din opfølgning på rodukrudtsbekæmpelse.
14.03.19
Dansk økologisk dyrket soja - en mulighed
Sojabønner kan dyrkes til modenhed under danske forhold. Udbyttet er dog stadig noget under det, der ses under de sydligere...
10.03.18
Brødrug af vinterrug - økologisk dyrkningsvejledning
Økologisk dyrkningsvejledning for brødrug af vinterrug.
07.10.16
Økologisk hamp i fremmarch
Der er kommet fornyet fokus på dyrkning af økologisk hamp som landbrugsafgrøde.
07.10.16