Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 03-03-2009

Info-planter 

Oprettet: 23-01-2007

Forenklet jordbearbejdning med vintersæd i kløverudlæg

Forenklet jordbearbejdning

Landscentret | Økologi


Forenklet jordbearbejdning med v intersæd i kløverudlæg

I marken er der sået hvidkløverudlæg i foråret. Efter høst er kløveren h.h.v. harvet sort eller pløjet ned inden såning af vintersæd. Hvor kløveren ikke har udviklet sig kraftigt, har den ikke generet kornet og der er opnået de samme udbytter uanset om der er pløjet eller ej. En lav plantebestand i hvede og en kraftigt udviklet kløver har halveret udbyttet i hvede. Der har generelt været mere frø- og rodukrudt, hvor der ikke er pløjet.

Jens Søe Jensen i Hellum

Hos Jens er der sået vintertriticale på JB 1. Behandlingerne fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Behandlinger i demonstrationen

Led 1

Led 2

Jordbearbejdning efterår

pløjning 20 cm (5. oktober)

harvning 10 cm (10. september)
harvning 10 cm (5. oktober)

Såning (6. oktober)

Gødskning

30 t svinegylle (10. april)

Forfrugten har været havre med udlæg af hvidkløver. Udlægget har ikke været så kraftigt. I led 2 er jorden harvet helt sort forud for såningen. Vintertriticalen er sået den 5. oktober, og der er etableret en tilfredsstillende plantebestand i begge led. Det har været Jens' oplevelse, at såbedet har været mere ujævnt og halmen slæbte, hvor der kun var harvet. Han mener desuden ikke, at han har sparet tid ved metoden idet, der går noget ekstra tid til at rense såtudene. Det har været en ulempe at undlade pløjning, da der er risiko for tilstoppede såtude med uønskede spring i plantebestanden til følge. Midt i november er ukrudtsbestanden talt op, og der har været 3 gange mere græsukrudt og mere end dobbelt så meget tokimbladet ukrudt i led 2.

I foråret har der været det højeste indhold af mineraliseret kvælstof, hvor der er pløjet. Det samme var tilfælde i 2005, men kvælstofniveauet har været meget lavere i 2006. Der er gødet med svinegylle i begyndelsen af april.

Ved skridning har der forsat været en større ukrudtsdækning både af græs- og frøukrudt. Der har været en moderat genvækst af kløveren. Kløveren kunne godt have været noget kraftigere uden, at afgrøden var blevet hæmmet.

Efter høst er rodukrudtet talt op. Der har været både mere kvik og flere tidsler i led 2. På dette tidspunkt er der fortsat større dækning af frøukrudt i dette led.

Se registreringer og kommentarer til demonstrationen hos Jens Søe Jensen.

Se billeder fra demonstrationen hos Jens Søe Jensen.

Omkostninger
Af tabel 2 fremgår de udgifter, der er forskellige i de to demonstrationsled. Da der er kørt to gange med kombiharven, har denne behandling faktisk været dyrere end pløjningen. Samtidig har såningen taget længere tid, da såtudene slæbte i plantematerialet. Der har ikke vært sikker forskel på udbytterne, men der er en tendens til lidt lavere udbytter, hvor der ikke er pløjet. Se tabel 5.

Tabel 2. Omkostninger til demonstrationsbehandlinger, kr. pr. ha

Led 1

Led 2

2 gange kombiharvning

-

530

Pløjning

460

-

Total kr. pr. ha

460

530

Der er anvendt maskinstationspriser.


Peter Martin Staugaard i Sdr. Bjert

Hos Peter Martin er der sået vinterhvede på JB 6. Behandlingerne fremgår af tabel 3.

Tabel 3. Behandlinger i demonstrationen

Led 1

Led 2

Jordbearbejdning efterår

pløjning 20 cm (29. september)

-

Såning

alm. såmaskine (30. september)

CMN kvikkiller (30. september)

Gødskning

11 dybstrøelse slagtekyllinger (28. april)

Der er sået hvidkløverudlæg i vårhveden forud for vinterhveden. Hvor der ikke er pløjet, er der sået direkte med CMN-kvikkiller med såudstyr. Det kræver god styring at så med denne maskine, da kornet let bliver sået for dybt. Der er en meget lav plantebestand af hvede, hvor der er sået direkte, hvilket har givet god plads til genvækst af kløver og ukrudt. Der er ved fremspiring mere enårigt rapgræs i denne parcel, mens der er mest tokimbladet ukrudt i den parcel, hvor der er pløjet.

Ved skridning af hveden er der den største dækning med tokimbladet ukrudt i led 1, mens der er den største dækning med græsukrudt i led 2. Der har været en god genvækst af hvidkløver i led 2, den har faktisk været så kraftig, at hveden er blevet hæmmet. Efter høst er der mest rodukrudt i form af kvik og tidsler, hvor der ikke er pløjet forud for såning.

Se registreringer og kommentarer til demonstrationen hos Peter Martin Staugaard.

Se billederne fra demonstrationen hos Peter Martin Staugaard.

Omkostninger
Af tabel 2 fremgår de udgifter, der er forskellige i de to demonstrationsled. Det har været billigere at foretage såningen med CMN-kvikkilleren end ved alm. pløjning og såning. Der har ikke været sikker forskel i udbytterne, men der er en tendens til lavere udbytte, hvor der ikke er pløjet. Se tabel 5. Så den besparelse, der er opnået ved ikke at pløje, er sat til i form af lavere udbytte. Da der er tale om en demonstration med kun to gentagelser er der ikke den samme sikkerhed som i forsøg, hvorfor selv store forskelle i udbytte ikke er med sikkerhed kan siges at skyldes behandlingerne.

Tabel 4. Omkostninger til demonstrationsbehandlinger, kr. pr. ha.

Led 1

Led 2

Pløjning

460

-

Såning

265

500

Total kr. pr. ha

725

500

Der er anvendt maskinstationspriser. Prisen for såning med CMN kvik-killer er skønnet.

Tabel 5. Registreringer i marken. Se alle registreringer.

Vintersæd

Plante-bestand efterår, planter pr.m2

N-min maj, 0 - 25 cm kg N pr. ha

Ved skridning

Udbytte hkg. pr. ha

Efter høst

græsukrudt, pct. dækning af jord

tokimbl. ukrudt, pct. dækning af jord

kløver, planter pr. m2

Kvik planter pr. m2

Andet rodukrudt planter pr. m2

Hellum, Vintertriticale, JB 1

Pløjning

325

31

3

11

0

30,1

3

3

Sået i kløverudlæg

340

17

5

23

10

26,4

8

8

LSD

ns

Sdr. Bjert, Vinterhvede, JB 6

Pløjning

196

-

5

45

0

42,8

7

21)

Sået i kløverudlæg

90

-

35

10

50

19,6

10

7,52)

LSD

ns

1) Tidsler
2)
Tidsler og følfod

Konklusion
Pløjning er vigtigt i forhold til at hæmme opformering af rodukrudt. Der er en højere forekomst af kvik, tidsler og følfod, hvor der ikke er pløjet.

Græsukrudt er blevet opformeret, hvor pløjning er udeladt. Der er ikke et ensartet billede for tokimbladet ukrudt. I Sdr. Bjert er der mindst tokimbladet ukrudt, hvor der ikke er pløjet. Det kan skyldes, at kløveren de steder, hvor den er kraftig, holder ukrudtet nede.

I Hellum, hvor kløveren ikke har været så kraftig, er der ikke høstet lavere udbytte i det upløjede led. Det svarer til resultaterne opnået i 2005, hvor kløveren heller ikke udviklede sig så kraftigt.


til top

Forfatter: Inger Bertelsen

Landscentret | Økologi

Sidst bekræftet: 03-03-2008 Oprettet: 23-01-2007 Revideret: 23-01-2007

Forfatter

Planter & Miljø
Chefkonsulent

Inger Bertelsen

Økologisk Planteteam


Af samme forfatter

Økologiske landsforsøg 2020
Her opdateres løbende fra de Økologiske landsforsøg
18.05.20
Følg med i de økologiske Landsforsøg 2020
På siden her kan du finde information om de økologiske landsforsøg og holde dig opdateret med muligheder for at se forsøgen...
11.05.20
14.05.2020: Følg med i de Økologiske Landsforsøg
Der er fuld gang i årets forsøgsarbejde. Det kan du høre meget mere om i webinaret her.
07.05.20
Økologisk dyrkningsvejledning Blandsæd
Samdyrkning af korn og bælgsæd har et højere udbyttepotentiale og en lang række andre fordele i dyrkningen.
30.01.20
Opstramning i dispensationspraksis for græs og kløverfrø til økologisk dyrkning
Når der er økologisk udsæd af græs og kløver skal dette anvendes i størst muligt omfang. For at opnå dette er der ændret i ...
10.01.20