Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 23-07-2007

Info-planter 

Oprettet: 23-01-2006

Vårhvede sået efter kløvergræs




Ændret jordbearbejdning efter kløvergræs har ikke givet et højere udbytte i vårhvede. I demonstrationerne har alternativet til en pløjning i foråret været øverlig pløjning i august efterfulgt af en efterafgrøde af olieræddike og såning direkte i foråret. På grund af udgiften til såning og udsæd af olieræddike har alternativet ikke været billigere end forårspløjningen. For de to deltagende landmænd har den bedste strategi derfor været pløjning af kløvergræs i foråret. Demonstrationen har dog vist, at der ikke har været problemer med at etablere en tilfredsstillende afgrøde af vårhvede i stubben af olieræddike.

Hos to landmænd er der sået vårhvede efter kløvergræs. I disse marker er der anlagt en demonstration, hvor de følgende demonstrationsled blev sammenlignet.

Demonstrationsbehandlinger

Tidspunkt

Led 1

Led 2

Først i august

Kløvergræsmarken blev pløjet i 15 cm dybde

Der blev sået 12 kg olieræddike pr. ha

April

Harvning

Pløjning i 22 cm dybde

Såning af vårhvede

Såning af vårhvede

Demonstrationsled 2 er den normale jordbearbejdning på dette sted i sædskiftet. Den forventede fordel ved denne ændring af jordbearbejdningen er:

  • at pløjedybden bliver reduceret, hvilket er en fordel både økonomisk og energimæssigt,
  • at frigivelse af kvælstof fra kløvergræsset passer bedre til den efterfølgende vårhvede,
  • at højere udbytte i vårhvede.

De forventede ulemper er:

  • at der bliver problemer med genvækst af græs og kløver, når der ikke pløjes så dybt,
  • ekstra udgifter til såning og udsæd af olieræddike,
  • at der bliver mere ukrudt i vårhveden,
  • at der ikke kan laves en god etablering af vårhveden.
I det følgende er beskrevet, hvordan det er gået hos de to landmænd, og hvad de konkret har gjort i marken.

Jørgen Sønderby i Bjerringbro
Hos Jørgen Sønderby blev demonstrationen anlagt efter en 1. års kløvergræsmark på JB 6. Inden pløjningen i august er grønsværen fræset, for at gøre det muligt at lave den øverlige pløjning. Det har medført, at der i denne demonstration ikke er sparet noget på maskinhandlingerne, se omkostningsberegningerne nedenfor.

I foråret er der pløjet i demonstrationsled 2, og hele marken er harvet to gange med såbedsharven inden såning.

Der har været mere rodukrudt (skræpper og tidsler) i de parceller, hvor der er pløjet i august, end hvor der er pløjet i april. Der har i gennemsnit for parcellen været under en plante på m2. Rodukrudtet forekom i kolonier, så det er ikke sikkert, at forskellen skyldes behandlingerne. Der blev ikke fundet kvik i marken efter høst.

Omkostninger
I tabel 1 er vist de udgifter der er forskellige i de to demonstrationsled i Bjerringbro. Som det kan ses, er der ikke nogen økonomisk besparelse ved at gå væk fra forårspløjningen i 22 cm dybde. Der har ikke været merudbytte for at så olieræddike i efteråret, se tabel 3.

Tabel 1. Omkostninger til demonstrationsbehandlinger, kr. pr. ha.

Led 1

Led 2

Fræsning

425

-

Pløjning 15 cm dybde

440

-

Såning af olieræddike

210

-

Udsæd olieræddike

204

-

Pløjning 22 cm dybde

-

460

Total kr. pr. ha

1279

460

Der er anvendt maskinstationspriser.

Se registreringer og kommentarer fra demonstrationen i Bjerringbro.
Se billeder fra demonstrationen i Bjerringbro.

Morten Hansen i Tommerup
Hos Morten Hansen blev demonstrationen anlagt efter en 4 års kløvergræsmark på en JB 5. Morten syntes, at det var bedst ikke at lave opharvning af kløvergræsset inden den øverlige pløjning i august. Kløvegræsmarken er derfor pløjet direkte.

Heller ikke i foråret er der harvet i parcellerne ud over den harvning, der sker ved såning med kombisåmaskine.

I denne demonstration har der været flere skræpper i de parceller, hvor der er pløjet i april, end hvor der er pløjet i august. Det kan være svært at afgøre om det skyldes behandlingen eller tilfældighed, da der ikke er lavet registreringer af rodukrudtet inden demonstrationen blev anlagt. Der har været kvik i marken, men der har ikke været forskel på de to behandlinger.

Omkostninger
I tabel 2 er vist de udgifter, der er forskellige i de to demonstrationsled i Tommerup. Som det kan ses, er der ikke nogen økonomisk besparelse ved at gå væk fra forårspløjningen i 22 cm dybde. Der har ikke været merudbytte for at så olieræddike i efteråret, se tabel 3.

Tabel 2. Omkostninger til demonstrationsbehandlinger, kr. pr. ha.

Led 1

Led 2

Pløjning 15 cm dybde

440

-

Såning af olieræddike

210

-

Udsæd olieræddike

204

-

Pløjning 22 cm dybde

-

460

Total pr. ha

854

460

Der er anvendt maskinstationspriser.

Se registreringer og kommentarer fra demonstrationen i Tommerup.
Se billeder fra demonstrationen i Tommerup.

Resultater
Ud over at reducere udgiften til jordbearbejdningen var formålet med at ændre pløjetidspunktet at få frigivelsen af kvælstof til at passe bedre med vårsædens behov for kvælstof. Hvilket vil sige at have kvælstof til rådighed i foråret.

Der var i maj måned i demonstrationerne hhv. 15 og 25 kg mineraliseret kvælstof pr. ha mere til rådighed i de øverste 25 cm, hvor der er pløjet i august, end hvor der er pløjet i april. Det ekstra kvælstof har dog ikke medført et højere udbytte. Der er ikke statistisk forskel på udbytterne ved de to strategier, men der er en tendens til, at pløjning i april har givet det højeste udbytte. Det er muligt, at resultatet havde set anderledes ud, hvis afgrøden havde været vårbyg i stedet for vårhvede, idet vårbyggen er mere afhængig af tilgængeligt kvælstof først på sæsonen. I Tommerup er vårhvedens kvalitet bestemt, og der har været den bedste kvalitet i form af et højt indhold af protein og gluten, hvor kløvergræsset er pløjet i foråret. Se tabel 4.

Når pløjedybden reduceres, kan man risikere, at der bliver større problemer med ukrudt. For det tokimbladede ukrudt har der ikke frem til skridning været væsentlig forskel mellem strategierne, men efter høst var der i Bjerringbro meget mere ukrudt, hvor der var pløjet i foråret. Anderledes var det med græsukrudtet, her har der gennem hele vækstsæsonen været mest, hvor der er pløjet i august. Det skyldes til dels genvækst af græs fra kløvergræsmarken, som har haft bedre muligheder, da der ikke er pløjet så dybt. En samlet vurdering af ukrudtbestanden er dog, at den har været af begrænset betydning.

Tabel 3. Registreringer i marken.

Vårhvede

Pløje-
dybde,
cm

Plante-
bestand,
olie-
ræddike,
okt.

Maj

Ved skridning

Udbytte
og
merudbytte
hkg pr. ha

N-min,
0 - 25 cm,
kg N
pr. ha

Vårhvede,
planter
pr. m2

Græsukrudt,
pct.
dækning
af jord

Tokimbl.
ukrudt
pct.
dækning
af jord

2 demonstrationer

Pløjet i august, olieræddike som efterafgrøde

15

94

141

385

14

14

35,7

Pløjning i foråret

22

0

121

416

5

14

3,9

LSD

ns



Tabel 4. Kvalitet af den høstede vårhvede i Tommerup

Protein,
pct.

Stivelse,
pct.

Gluten,
pct.

Hektolitervægt,
kg/hl

Pløjet i august, olieræddike som efterafgrøde

13,8

64,3

25,5

74,7

Pløjning i foråret

15,9

62,2

29,1

72,6

Konklusion
Det var muligt at lave en tilfredsstillende pløjning af kløvergræsmarken med en pløjedybde på 15 cm. For at være sikker på at kunne lave et ordentligt arbejde, fræsede den ene landmand med ploven. Besparelsen ved at reducere pløjedybden er begrænset og bliver sat til ved den ekstra såning og udgift til udsæd af olieræddike.

Det gav ikke problemer at etablere vårhveden i den nedvisnede olieræddike, men hos den ene landmand har der været et væsentligt lavere plantetal i vårhveden, hvor der er sået direkte i olieræddiken.

Hvor der har været olieræddike, har der været mere kvælstof tilgængeligt i maj måned. Alligevel er der en tendens til, at vårhveden har givet det højeste udbytte, hvor der ikke har været olieræddike.

Hos disse to landmænd har det været en fordel at pløje kløvergræsmarken i april.





Sidst bekræftet: 23-01-2006 Oprettet: 23-01-2006 Revideret: 23-01-2006

Forfatter

Planter & Miljø
Chefkonsulent

Inger Bertelsen

Økologisk Planteteam


Af samme forfatter

Økologiske landsforsøg 2020
Her opdateres løbende fra de Økologiske landsforsøg
18.05.20
Følg med i de økologiske Landsforsøg 2020
På siden her kan du finde information om de økologiske landsforsøg og holde dig opdateret med muligheder for at se forsøgen...
11.05.20
14.05.2020: Følg med i de Økologiske Landsforsøg
Der er fuld gang i årets forsøgsarbejde. Det kan du høre meget mere om i webinaret her.
07.05.20
Økologisk dyrkningsvejledning Blandsæd
Samdyrkning af korn og bælgsæd har et højere udbyttepotentiale og en lang række andre fordele i dyrkningen.
30.01.20
Opstramning i dispensationspraksis for græs og kløverfrø til økologisk dyrkning
Når der er økologisk udsæd af græs og kløver skal dette anvendes i størst muligt omfang. For at opnå dette er der ændret i ...
10.01.20