Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 12-01-2017

  

Oprettet: 12-01-2010

Bekæmpelse af rodukrudt på sandjord

Rodukrudt er potentielt den største udfordring og risiko for den økologiske planteavler på sandjord. Som eksempel er udbyttetab på 20-30 pct., som følge af kvik ikke usædvanligt, hvor kvikken har fat.


Mekanisk jordbearbejdning er den økologiske landmands mest åbenlyse mulighed for bekæmpelse af rodukrudtet, men det giver risiko for tab af næringsstoffer til skade for miljøet, og mangel på kvælstof til de efterfølgende afgrøder. Kan dette tab mindskes, og hvordan kombineres den mekaniske indsats og brugen af efterafgrøder, så vi opnår størst mulig effekt på rodukrudtet og minimerer udvaskning?

Denne problematik belyses i et 3-årigt projekt på 2 bedrifter med henholdsvis lerjord på Sjælland og sandjord i Jylland.

I det midtjyske – syd for Ikast – ligger Uur Hedebrug, hvor den ene del af projektet gennemføres.

Uur Hedebrugs historie

”Uur Hedebrug har en ret kort historie, da det er en af de sidst opdyrkede hedeområder” - iflg. den nuværende ejer Gert Ladegaard Jensen, der fortsætter:

I 1958 købte Jysk Landvinding området af en efterkommer til en københavnsk sagfører, der havde opkøbt det mange år tidligere. Heraf navnet ” Københavnerheden ”, som mange stadig benytter.

Opdyrkningen blev påbegyndt i 1959. I 1961 købte Carlsbergs administrerende direktør A.W. Nielsen ejendommen. Han færdiggjorde opdyrkningen, plantede skov og læhegn og opførte bygningerne. Han gav stedet navnet Uur Hedebrug. Uur betyder uopdyrket stenrig hedejord ”.

Siden har gården haft 3 ejere. Gert Ladegaard Jensen overtog ejendommen i 1993.

Frem til 2002 blev ejendommen drevet med alsidig planteavl med stor andel af fabrikskartofler. I 2002 blev ejendommen omlagt til økologi, og der blev startet en økologisk svineproduktion med 200 årssøer og produktion af slagtesvin. Markdriften, som omfatter 280 ha, blev med hovedvægt på egen avl af foder til svinebesætningen. Afgrødefordelingen har indtil 2009 været: vårkorn (50-70% ), frøgræs (10-25%), bælgsæd, (15-20% ) og kløvergræs til frilandssøerne (7%).

Gert Ladegård

Gert Ladegård ved "vartegnet" for Uur Hedebrug.
En meget høj lade, der kan ses flere kilometer væk
 

Udover gødningen fra egen besætning modtages husdyrgødning fra en nabo med mink. På det seneste er der lavet aftale om at modtage økologisk kvæggylle og avle kløvergræs til en mælkeproducent.

Rodukrudt på Uur Hedebrug

Det er endvidere Gerts erfaring, at de marker, der bruges til frilandsøerne, er rimelig pæne det første år efter denne benyttelse, men derefter kommer kvikken tilbage med fornyet styrke. Problemet med rodukrudt har været stigende siden omlægningen. ”Det er kommet snigende” fortæller Gert, og først i 2007 er der for alvor taget fat på bekæmpelsen. Behandlingerne er sket med Gerts egne redskaber: En 7-furet kverneland-plov med integreret pakker, en 6 meter Kvikup harve og en 7 meter Marsk Stig harve. Efter høst har der typisk været kørt 3-5 gange med Marsk Stig harven og et par gange med Kvikup harven, hvis vejrforholdene har tilladt det.

På grund af avl af frøgræs, er der også marker, hvor der ikke er foretaget behandlinger. Her har rodukrudtet uforstyrret kunnet formere sig. Hvad kvik angår, har de skiftende harvninger, med optrækning af udløbere og efterfølgende pløjning kombineret med sandjordens løse struktur bevirket, at de underjordiske udløbere er fordelt i hele pløjelaget på ca. 25 cm og dermed ikke kun i de øverste 8-12 cm, som er typisk for mere lerholdig jord.

Det er endvidere Gerts erfaring, at de marker, der bruges til frilandssøerne, er rimelig pæne det første år efter denne benyttelse, men derefter kommer kvikken tilbage med fornyet styrke.

Gert vurderer, at kvik i dag er et problem på over halvdelen af arealet på Uur Hedebrug.

Det er ikke kun kvik, der er problemet. Agersvinemælk og agertidsel optræder i problematisk omfang på ca. 1/3 af markerne. Følfod er knap så udbredt på Uur hedebrug, men er i fremmarch. Der er derfor ingen tvivl om at bekæmpelsen af rodukrudt har høj prioritet på bedriften.

Knopper, blomster og aks af agersvinemælk, agertidsler
og kvik
i forsøgsmarken på Uur Hedebrug.

At undgå tab af næringsstoffer, som er en del af projektet, har tidligere haft en lavere prioritet på Uur Hedebrug. Af de foreløbige resultater fra forsøget ses, at der er tale om små mængder af næringsstoffer i rodzonen. Det gør, at effekten af – og dermed også motivationen til - at så efterafgrøder, er mindre, end hvor jordens naturlige indhold af næringsstoffer er stort.

Demonstrationsprojektet

Projektet på Uur Hedebrug inkluderer 7 forskellige strategier, som omfatter kombinationer af jordbehandlinger og efterafgrøder og løber over to hele høstår. Strategierne blev sat i gang efter høst af vårtriticale i 2008. Høsten var sen og jordbehandlinger kunne først starte sidst i september. Forud var der i sommeren 2008 optalt rodukrudt på 15 punkter i hver parcel, som ved hjælp af GPS blev genfundet i sommeren 2009, hvor en ny optælling blev foretaget. Der afsluttes med en optælling sommeren 2010. For at følge udviklingen i udvaskning af kvælstof og bevægelse ned gennem jorden, udtages hen over efteråret og vinteren N-min prøver 3 gange ned i 1 meters dybde.

Minisommerbrak

I Led 1 blev der pløjet i slutningen af september 2008 og tilsået med en blanding af vinterhvede og vintervikke. Afgrøden blev afpudset midt i juni 2009 og efterfulgt af 2 harvninger. I starten af august blev der efter pløjning etableret en blanding af korn og efterafgrøder, dels med det formål at konkurrere med rodudkrudtet dels at opfange og samle kvælstof. I foråret 2010 skal der etableres vårbyg. Da jorden var sort i sommeren 2009, sættes først tal på virkningen ved optællingen sommeren 2010.

En enkelt jordbehandling og efterafgrøder

Led 2 blev pløjet i slutningen af september 2008 og der blev etableret en blanding af vinterrybs og vintervikke. I foråret 2009 blev der pløjet og etableret havre med græsudlæg. Efter høst af havren, sidst i august blev der igen pløjet og etableret en efterafgrøde. I foråret 2010 pløjes igen og der sås vårbyg.

Planen for led 3 indeholdt 3 kvikup-behandlinger forud for såning af efterafgrøde. Pga. den sene høst blev planen ændret til 1 kvikup-behandling og direkte såning af efterafgrøden. I efteråret 2009 var der igen planlagt 3 kvikupharvning før såning af efterafgrøden, men igen blev høsten sen, og der blev kun gennemført 1 kvikupharvning før såning. De 2 manglende behandlinger er udskudt til foråret, hvor de skal gennemføres forud for pløjning og såning af vårbyg.

Optællingerne viste, at der i led 2 var sket en opformering af kvik på 90 %, mens der i led 3 ikke var nogen effekt. I led 2 var der en signifikant reduktion på 64 pct. i bestanden af agertidsler, mens der var en stor opformering af svinemælk. I led 3 var der en opformering af tidsler og svinemælk. Den foreløbige konklusion er derfor, at en enkelt og sen jordbearbejdning efterfulgt af en sent sået efterafgrøde, ikke har den ønskede effekt på rodukrudtet.

Led 1 den 30. september 2009. Rybs, vikke og
vinterrug sået efter pløjning først i august.

Udtørring med sort jord gennem efterår og vinter

Led 4 og 5 blev efter høst i 2008  holdt sort hele vinteren. I led 4 blev   foretaget 3 x kvikup samt 3 x stubharvninger efterfulgt af en pløjning i april og såning af havre med græsudlæg. Led 5 er Gerts Ladegårds eget forslag og går under navnet ”Gerts store  hammer”. Her er ikke sparet på behandlingerne, der omfatter 5 x kvikup, 4 x stubharvning og 2 x pløjninger hhv. først i december og midt i april. Det vil sige at, der sker behandlinger på begge sider af plovfuren. Umiddelbart kunne der forventes en særdeles effektiv regulering af rodukrudtet i disse parceller.

Optællingerne viste en signifikant effekt på kvikken på 51 pct. i led 4, mens der kun var opnået en reduktion på 34 pct. i led 5. ”Gerts store hammer” havde til gengæld haft en rigtig god effekt på agertidslen, hvor der var en statistisk sikker reduktion på 89 pct., mens der var sket en opformering af svinemælk. Led 4 med de 6 behandlinger viste nogen effekt på både tidsel og svinemælk, der dog ikke var statistisk sikker. Effekten i led 4 og 5 står på ingen måde mål med tids- og energiforbruget, samtidig med at disse intensive behandlinger medfører den største risiko for udvaskning.

Udtørring i efteråret og vinterrug

Led 6 består af 3 x kvikup behandling afsluttet med en pløjning og såning af vinterrug først i nov. Led 7 er tilsvarende, men her er de 3 kvikupbehandlinger erstattet med 2 vingeskærsharvninger . Det sene såtidspunkt for rugen sammen med et for lavt plantetal og mislykket gylletilførsel i foråret, resulterede i at der både i led 6 og 7 var en generel stigning i forekomsten af rodukrudt . I både led 6 og 7 var der sket en statisk sikker opformering af forekomsten af agersvinemælk på over 100 pct., lige som der i led 7 var en sket statisk sikker flerdobling i antallet af agertidsler. Kun i led 7 var en svag positiv effekt på kvik.

Den foreløbige konklusion af demonstrationsprojektet på Uur Hedebrug peger på, at jordbearbejdningerne skal starte tidligt i sensommeren/efteråret. Ligeledes skal efterafgrøder etableres tidligt, dvs. i starten af august for at udøve fornøden konkurrence. Målinger på kvælstofudvaskning viste efter første sæson ubetydelige forskelle mellem parcellerne. Det skal her nævnes, at der i efteråret 2008 alene i september og oktober måneder kom 285 mm nedbør og meget kvælstof dermed var vasket ud af rodzonen , inden den første jordprøve blev taget. Resultaterne for N-min prøverne for dette efterår og kommende vinter forventes foreløbig at vise en større spredning i udvaskning mellem parcellerne. Og med en klar forventning om, at hvor efterafgrøden er etableret tidlig (led 1) er sket en mindre udvaskning.

Strategi mod rodukrudt på Uur Hedebrug

Set i forhold til de foreløbige tal fra projektet, vil der blive øget fokus på tidlig høst. Det medfører på den anden side et vist pres på Gert Ladegaards princip om sen såning om foråret. Gert har et princip om at så vårsæden så sent i foråret, at afgrøden med stor sandsynlighed, får en hurtig fremspiring og etablering og dermed kan yde optimal konkurrence overfor ukrudtet. Det er dog et princip som ønskes afprøvet nærmere, evt. ved deciderede såtidsforsøg.

Gert er ikke afvisende overfor dyrkning af rækkeafgrøder og radrensning. Det vil dog kræve investeringer og også mere tid til behandlinger i vækstsæsonen, så denne mulighed er ikke den, der ligger først for.

Minisommerbrak vil komme til indgå i visse dele af sædskiftet. Som tidligere nævnt er det Gerts erfaring, at 2. år efter kløvergræs til frilandssøer, er risikofyldt i forhold til kvik-opformering. På dette sted i sædskiftet, vil der i 2010 blive dyrket en grønafgrøde med efterfølgende brug af Kvikup- og Marsk Stig harve.

Vårtriticale har indgået i afgrødevalget på Uur Hedebrug i perioden 2005-2008, men denne afgrøde er nu droppet på grund af den sene modning og dermed kortere tid til harvninger efter høst. I stedet dyrkes nu langt overvejende vårbyg, der dog heller ikke er helt optimal, da afgrøden har en forholdsvis dårlig konkurrenceevne overfor ukrudt.

Strategien mod rodukrudt skal fremover i højere grad inddrage sædskifte og afgrødevalg. Der er derfor foreløbig udlagt 40 ha ekstra med kløvergræs til slæt. Der er god vandingskapacitet på ejendommen bl.a. ved et Pivot-anlæg, der vander 100 ha. Dette bør give mulighed for, at kløvergræsset kan yde optimalt og dermed give størst mulig konkurrence til rodukrudtet. Den øgede andel med kløvergræs vil også, på længere sigt, øge frugtbarheden og dermed medvirke til at kornafgrøder får større konkurrenceevne.

Projektet er finansieret af innovationsmidler under FødevareErhverv og udføres under ledelse af Landscentret, Økologi. Der ligger en tilsvarende demonstration på lerjord ved Roskilde.

På adressen: http://www.landbrugsinfo.dk/oekolog i /planteavl/ukrudt/rodukrudt/sider/startside.aspx kan der læses mere om bekæmpelse af rodukrudt.

Udarbejdet af Lisbeth K. Knudsen og Christian Th. Nielsen, økologikonsulenter, Heden og Fjorden. 
 

Projektet er støttet af Fonden for økologisk landbrug.

Sidst bekræftet: 04-01-2016 Oprettet: 12-01-2010 Revideret: 12-01-2010

Forfatter

Økologi
Specialkonsulent

Lars Egelund Olsen

Økologisk Planteteam


Af samme forfatter

17.04.2020: Deltag i gratis webinar om proteinkilder til økologiske malkekøer
Hold din viden opdateret på ny webinarrække: ”ØKOLOGI WEBINAR”. Dette er det tredje webinar i rækken, og det handler om dyr...
03.04.20
Dyrkningsvejledning - økologisk vårhvede
Vårhvede bliver fortrinsvis dyrket som brødhvede. Den modner senere, og er mere stivstrået end anden vårsæd.
03.04.20
Dyrkningsvejledning - økologisk havre
Havre er en dyrkningssikker afgrøde med et stabilt udbytte.
03.04.20
Dyrkningsvejledning - økologisk industrihamp til frø
Hamp er en gammel kulturplante der er genopstået som superfood, med en lang række positive egenskaber. Dyrkningsmæssigt er ...
02.04.20
Vejledning i ukrudtsharvning og radrensning
Ukrudt er til stadighed en stor udfordring for mange økologer, og det er ofte en væsentlig grund til lavere udbytter ved øk...
20.03.20