Oprettet: 05-05-2017
Revideret: 07-05-2019

Sådan bekæmper du kæmpebjørneklo på din øko-bedrift

Bjørneklo på bedriften SKAL bekæmpes og det gælder om at være grundig, at vurdere sin bestand og vælge den rigtige strategi til bekæmpelse.

SE VIDEO OM BEKÆMPELSE AF KÆMPEBJØRNEKLO HER

Ved mindre bestande af bjørneklo er rodstikning den bedste strategi. Roden skæres over med en skarp spade lige under vækstpunktet i ca. 2-3 cm dybde. Vækstpunktet sidder i den øverste del af roden, så det er vigtigt at få den del med. Fordelen ved rodstikning er, at planten dør med det samme. Det anbefales at de opgravede rodstykker ikke kommer i kontakt med fugtig jord, for at undgå at de gror videre. Rodstikning er lettest om foråret, når planterne er små, eller om efteråret hvor bladene ikke længere er saftfyldte.

Hyppig slåning og afhugning af planten kan hæmme væksten. Det er vigtigt at slå meget hyppigt (mindst seks gange årligt) for langsomt at tømme røddernes energireserver. Når skærmene fjernes fra planten forhindres frøsætning. Det er mest optimalt at fjerne skærmen, når de blomstrende planter begynder at sætte frø. På det tidspunkt har roden et lavt energiindhold, og planten har derfor ikke energi til at skyde igen. Hvis skærmene kappes af inden frøene bliver modne og adskilles helt fra stænglen, vil frøene ikke være i stand til at modne færdigt. Dette kræver dog at skærmene kappes så højt oppe som muligt, for ikke at få energi til modning fra den resterende del af stænglen. Hvis skærmene fjernes som anbefalet og rettidigt, er det ikke nødvendigt at samle og fjerne de afkappede skærme.

Store bestande kræver jordbehandling eller afgræsning

Jordbehandling kan være en effektiv måde at bekæmpe bjørneklo ved en stor bestand. Ved fræsning, pløjning eller harvning 3-4 gange fra april til september, forventes frøbanken at være udryddet indenfor 2-5 år. Jordbehandling skal kun udføres på tilladte arealer.

Store bestande af bjørneklo kan også bekæmpes eller holdes nede ved afgræsning. Ved afgræsning æder dyrene plantens overjordiske dele og på den måde udsultes planten. Dette kræver et moderat til højt græsningstryk for at kunne holde bjørneklo nede. Får er især effektive, men kvæg og heste æder også bjørneklo. Hvis man i bekæmpelsen af bjørneklo anvender afgræsning helt ned til en sø eller et vandløb, skal man sikre sig, at det er tilladt i forhold til det specifikke vandløbsregulativ.

Læs mere om bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Miljø- og fødevareministeriets vejledning.

Krydsoverensstemmelse (KO)

Bekæmpelse af kæmpebjørneklo ikke længere omfattet af krydsoverensstemmelse.

Kontrol, påbud og bøde

Du har pligt til at bekæmpe kæmpebjørneklo, hvis kommunen har vedtaget en indsatsplan for bjørneklo, hvor du har jord. Kravet om bekæmpelse af kæmpebjørneklo er fastlagt i bekendtgørelse om bekæmpelse af kæmpebjørneklo. Der fremgår blandt andet:

”§2 Bekæmpelse af kæmpebjørneklo skal medføre, at den enkelte plante inden for indsatsområdet dør. Bekæmpelsen skal endvidere udføres på en sådan måde, at den enkelte plante på intet tidspunkt i ind-satsperioden reproducerer sig selv.”

Hvis kommunen ved en kontrol finder kæmpebjørneklo, som ikke er bekæmpet efter indsatsplanens be-stemmelser, får ejeren/brugeren af arealet et påbud om at foretage bekæmpelsen med en frist på mindst 14 dage. Hvis et påbud ikke efterkommes, kan det straffes med bøde, og kommunen kan iværksætte be-kæmpelsen. I bekendtgørelsen er det anført, at kommunen i valg af bekæmpelsesmetode skal tage hensyn til blandt andet økologisk drift af arealet:

”§ 5. Stk. 3. Når kommunen foretager bekæmpelse, skal der tages størst muligt hensyn til landbrugsdriften i indsatsområdet som berøres af bekæmpelsen, herunder skal det sikres, at den valgte bekæmpelsesmetode ikke er til skade for økologiske bedrifter eller er i modstrid med anden regulering for arealet, samt at der ved valg af bekæmpelsesmetode tages størst muligt hensyn til det omgivende miljø.”

 

Sidst bekræftet: 07-05-2019 Oprettet: 05-05-2017 Revideret: 07-05-2019

Forfatter

Økologi
Landskonsulent

Birgit Ingvorsen

Økologi Innovation


Konsulent

Malene Theilgaard

Økologi Innovation


Af samme forfatter

Ny frist for at søge tilsagn til økologisk arealtilskud og plejegræs for bedrifter på dispensationslisten
Landbrugsstyrelsen udskyder igen fristen for at søge nyt tilsagn til 20. februar 2020. Det bliver muligt at søge i et særli...
27.01.20
Eksempler på økonomi i at lægge økologisk jord til et vådområde
Artiklen viser en række følsomhedsberegninger for betydning af dyrkningssikkerhed, udbytte og tilskud i hhv. uændret drift ...
06.01.20
Ny økologisk frødatabase med mulighed for digital ansøgning til brug af ikke-økologisk udsæd
Den 1. januar 2020 holder den økologiske frødatabase flyttedag, da Landbrugsstyrelsen har valgt at gå med i den internation...
02.01.20
Bekæmpelse af rodukrudt ved særlige vejrforhold
Landmandserfaringer med bekæmpelse af rodukrudt ved særlige vejrforhold
27.12.19
Brancheanbefalinger for økologiske kreaturer – nye krav pr. 1. januar
Nye krav til begrænset brug af bredspektrede antibiotika er tilføjet i de supplerende regler i de frivillige anbefalinger, ...
20.12.19