Feedback Form

Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 12-05-2012

Succes med Økologi 

Oprettet: 12-05-2010

Økonomisk værdi af bælgsæd til svin og malkekøer i økologisk produktion

Der er behov for proteinfoder til økologiske husdyr, der kan leve op til de fordringsmæssige krav.

Ved at lave optimering af foderplaner og tilbyde hhv. markært, hestebønne og lupin har det været muligt at beregne den maksimale pris for markært, hestebønne og lupin, som kan betales i fodringen af forskellige husdyrgrupper. Denne pris er så tilbageført til markbruget, så vi ved beregning af DB II har mulighed for at sammenholde udbytterne i bælgsæden med udbyttet i korn. Det viser sig i flere tilfælde at det er attraktiv at dyrke bælgsæd frem for korn afhængigt af hvilken husdyrgruppe foderet skal anvendes til. Du har mulighed for at downloade et lille regneark, hvor du selv kan beregne økonomien i marken, ud fra dine egne forudsætninger.  

Beregningerne har vist, at der er forskel på den maksimale pris, og hvilke bælgplanter der kan anvendes til de forskellige husdyrgrupper.

  • Til de diegivende søer kan kun anvendes ærter
  • Til slagtesvin er det ært og hestebønne, som optimeringen vælger til foderblandingen
  • Til malkekvæg kan alle tre bælgplanter anvendes. Her er den maksimale pris er højest for lupin, til gengæld anvendes en lavere mængde. Hestebønne og ærters højere andel skyldes, at de i højere grad end lupin går ind og erstatter stivelsesindholdet
  • Ved at anvende toastede lupin kan sojakage helt udelades af foderrationen til malkekvæg  

For at prisfastsætte markært, hestebønne og smalbladet lupin i forhold til korn er der lavet foderoptimering, hvor optimeringen har mulighed for at vælge disse foderemner, samtidig med at andre prisforudsætninger er fastlagt på forhånd. Det giver et bud på ”den maksimale pris”, som der kan betales for bælgplanterne. Denne pris er i marken sat i forhold til dyrkning af korn.  

Grundforudsætninger for beregningerne

For beregningerne er der opsat de samme grundforudsætninger; 

  • Tre prisniveauer for korn; lavt, mellem, højt
  • To prisniveauer for sojakage; 440 og 570 kr. pr. hkg
  • Et prisniveau for rapskage; 300 kr. pr. hkg

 Prisscenarierne for korn (kr. pr. hkg)

 Korn 

1
Lav kornpris

2
Mellem kornpris

3
Høj kornpris

Vårbyg

100

150

200

Hvede

100

150

200

Havre

75

125

180

Triticale

90

140

195

Vinterrug

75

125

180

Korn til køer (byg/havre)*

87,5

137,5

190

* For malkekøer er der beregnet en gennemsnitlig kornpris for byg og havre.

Beregning af maksimal pris for bælgplanter

Der er udvalgt tre dyregrupper til beregningerne; diegivende søer, slagtesvin og malkekøer i begyndelsen af laktationen.

Diegivende søer og slagtesvin
Der er for disse to grupper lavet foderoptimering indenfor de følgende rammer:

  • Med og uden anvendelse af 5 pct. konventionelt kartoffelproteinkoncentrat
  • For de diegivende søer er det kun markært, der kan anvendes i foderplanen, da hestebønne og lupin ikke er fodringsmæssigt undersøgt
  • Optimeringen for slagtesvin er gennemført, så der er mulighed for at vælge frit mellem ærter, hestebønne og lupin
  • Læs mere om forudsætningerne, optimeringen, foderplanen og resultaterne her.
    (bilag 1)

Resultaterne for diegivende søer:  

  • Der bliver anvendt mellem 8 og 10 pct. markært i blandingen
  • Lav kornpris uden kartoffelproteinkoncentrat:
    • Den maksimale pris for ærter er 233 og 279 kr. pr. hkg ved hhv. lav og høj sojapris
  • Lav kornpris med kartoffelproteinkoncentrat:
    • Den maksimale pris for ærter falder til 202 og 174 kr. pr. hkg ved hhv. lav og høj sojapris
  • Ved mellem og høj kornpris er den maksimale ærtepris ikke påvirket af sojaprisen.
    Her er prisen ca. 230 og 285 kr. pr. hkg for hhv. mellem og høj kornpris 

Resultaterne for slagtesvin:

  • Optimeringen anvender 14,5 pct. ærter i foderblandingen, når der ikke anvendes kartoffelproteinkoncentrat.
    Kun i et tilfælde anvendes i stedet 8,5 pct. hestebønne
  • Med kartoffelproteinkoncentrat anvender optimeringen enten hestebønne eller en blanding af hestebønne og ært
  • Lupiner vil kun blive valgt i optimeringen, hvis der ikke tilbydes hestebønne eller ært. (priser for lupin er derfor ikke vist)
  • Den maksimale pris for ært (170 – 328 kr. pr. hkg) og hestebønne (165 – 344 kr. pr hkg) stiger med stigende kornpris og sojapris. Se tabeller i bilag 1
  • Den maksimale lupinpris ligger mellem 210 og 252 kr. pr. hkg, ved lav sojapris og uden kartoffelproteinkoncentrat. Prisen er fremkommet ved at fravælge ært og hestebønne. Den maksimale pris for lupin er lavere end for hestebønne og ært. 

Malkekøer
For malkekøerne har rammerne for optimeringen været:

  • Tre grovfoderrationer med kløvergræs og hhv. 0, 2,5 eller 5 FE majsensilage
  • Optimeringen er kun foretaget for vinterrationen
  • Optimeringen er sket med en af de tre proteinkilder (ært, lupin, hestebønne) ad gangen
  • Der er også gennemført foderoptimering med varmebehandlede lupiner
  • Læs mere om forudsætningerne, optimeringen, foderplanen og resultaterne her.
    (bilag 2)

Resultater:

  • Der er i alle foderrationer fortsat behov for at anvende sojakage, dog kan sojakage helt udelades når der anvendes varmebehandlede lupiner
  • Der tages mest ærter ind ved optimeringen, efterfulgt af hestebønne og mindst lupin
  • Den maksimale pris er højest for lupin, efterfulgt af hestebønne og ært
  • Sammensætningen af grovfoderrationen er uden væsentlig betydning for den maksimale pris
  • Den maksimale pris for lupiner (176 – 317 kr. pr. hkg), hestebønne (168 – 302 kr. pr. hkg) og ært (147-288 kr. pr. hkg) stiger med stigende kornpris og stigende sojapris. De tre niveauer af kornpris giver større forskelle i den maksimale pris end de to niveauer af sojapris. Se tabeller i bilag 2
  • Den maksimale pris for varmebehandlede lupiner (270 – 394 kr. pr. hkg) stiger med stigende korn og sojapris. For den varmebehandlede lupin giver de to niveauer af sojapris større forskelle i den maksimale pris end de tre niveauer af kornpris
  • Varmebehandling af lupin medfører en prisforskel i forhold til ubehandlet lupin på 32-133 kr. pr. hkg. Mindst ved høj kornpris og lav sojapris, mest ved lav kornpris og høj sojapris 

Prissammenhæng i marken

Ved at overføre de ovenstående priser fra foderberegningerne til økologikalkulerne for marken, kan der gives et bud på økonomien i marken for de enkelte afgrøder. Der er gennemregnet eksempler for priserne for forholdet mellem vårbyg og bælgsæden. Fastlagte forudsætninger for marken er:

  • Der er anvendt 25 tons gylle til vårbyggen
  • Der er regnet med, at det koster 40 kr. pr. tons gylle udbragt på marken
  • Der er gennemført beregninger for JB 5-6
  • Der er fratrukket 10 kr. pr. hkg fra prisen fra foderplanen til at dække transportudgifter. Det gælder både korn og bælgsæd
  • For toastede lupiner, er der regnet med en pris for toastning på 30 kr. pr. hkg

Du kan se forholdet mellem DB II:

  • I vårbyg og markært (diegivende søer) – bilag 3
      • Ved de to laveste prisniveauer for korn vil det være interessant at dyrke ærter frem for vårbyg, da selv lave udbytter i ærter er økonomisk konkurrencedygtige
      • Ved den høje kornpris skal der dyrkes ca. 27 hkg ært pr. ha for at konkurrere med 40 hkg vårbyg pr. ha.
  • I vårbyg og hestebønner (slagtesvin (med kartoffelproteinkoncentrat)) – bilag 4
      • Ved alle tre prisniveauer for korn vil det være økonomisk interessant at dyrke hestebønner frem for vårbyg
  • I vårbyg og ært og hestebønne (malkekøer) – bilag 5
      • Den maksimale pris som malkekøerne vil betale for markært er lav. Der vil derfor uanset prisniveau på korn være bedre økonomi i at dyrke vårbyg, da der skal høstes minimum 30 hkg ært pr. ha for at give det samme økonomiske resultat som 50 hkg vårbyg pr. ha.
      • Når kornprisen er lav vil hestebønner selv med lave udbytter give en bedre økonomi i marken end vårbyg.
      • Ved de to andre prisniveau vil der kunne opnås samme økonomi i hestebønner som i vårbyg, hvis hestebønnerne lykkes godt. 31-33 hkg hestebønne pr. ha i forhold til 50 hkg vårbyg pr. ha.
  • I vårbyg og lupin (ubehandlet og varmebehandlet) (malkekøer) – bilag 6
      • Den maksimale pris som malkekøerne vil betale for lupin er høj. Den maksimale pris forøges med mellem 31 og 133 kr. pr. hkg ved varmebehandling, altså nok til at kunne betale for behandlingen
      • Når kornprisen er lav er lupindyrkning et interessant alternativ til vårbyg, idet udbytter på mellem 12 og 22 hkg lupin pr. ha giver samme DB II som 50 hkg vårbyg pr. ha.
      • Ved mellem og høj kornpris skal der tilsvarende høstes hhv. 20 - 30 og 25 – 31 hkg lupin pr. ha for at opnå samme DB II som 50 hkg vårbyg pr. ha giver

Figur 1. DB II for hhv. vårbyg og markært, ved det mellemste prisscenarie for korn og med maksimal pris beregnet ud fra fodring af diegivende søer. Den maksimale pris for markært er i dette scenarie ikke påvirket af prisen på soja. I det viste eksempel er der samme DB II ved et udbytte på 40 hkg pr. ha i vårbyg og 24 hkg pr. ha i markært. Vær opmærksom på at der er forskel på akserne.

Beregn din egen økonomi

De ovenstående beregninger er lavet med baggrund i økologikalkulerne for 2010. Der er dog store individuelle forskelle bl.a. i udbytteforventninger, adgang til husdyrgødning og prisen på denne. Derfor har du her mulighed for at lave en tilsvarende beregning for din egen bedrift i en lidt tilrettet version, som du kan hente her. Denne specielle version giver dig mulighed for selv at beregne forholdet mellem afgrøderne ved blot at indtaste nogle få oplysninger. De oplysninger du skal bruge er: 

  • Den pris du forventer at kunne opnå for afgrøden
  • Det forventede udbytte
  • Hvad gylle koster dig udbragt på marken?
  • Hvor meget gylle du vil tilføre de enkelte afgrøder? 

Husk at lave en risikovurdering for afgrøderne, der er for det meste en større usikkerhed forbundet med at dyrke bælgsæd end korn. Det bør også overvejes, hvilken betydning afgrødevalget har for det samlede sædskifte. Det er muligt, at du i beregningerne kommer frem til, at 15 hkg pr. ha i markært er bedre end vårbyg, men med så dårlig en ærteafgrøde vil du med sikkerhed både få opformeret frø- og rodukrudt i marken.

Figur 2. dan ser regnearket ud. Når du har downloadet regnearket er der mulighed for at taste egne værdier ind, der hvor der er en rød ramme.

Sidst bekræftet: 23-05-2011 Oprettet: 12-05-2010 Revideret: 12-05-2010

Forfatter

Økologi
Chefkonsulent

Inger Bertelsen

Økologi Innovation


Kirstine Flintholm Jørgensen

William Schaar Andersen

Af samme forfatter

Sådan arbejder du og din rådgiver med den udvidede SWOT
Når du som landmand skal arbejde med den udvidede SWOT sammen med din rådgiver, anbefaler vi en bestemt proces. Med denne p...
23.08.19
Konservering af hestebønner
Hele hestebønner kan enten tørres eller konserveres med propionsyre. Crimpning kræver lufttæt opbevaring og er en mere risi...
23.08.19
Stor forskel på udgiften til mineraler på økologiske malkekvægbedrifter
Udgifter til indkøb af mineraler til økologiske malkekøer er stigende, og mellem bedrifter varierer udgiften fra 2 til 6 ør...
11.07.19
VIDEO: Dyrkningsvejledning for økologiske hestebønner
Med denne video bliver du hurtigt ajourført på de vigtigste fokusområder for dyrkning af hestebønner.
29.03.19
Hestebønnesorter – dyrkningsegenskaber og sygdomsmodtagelighed
I valg af sort skal man ud over udbytte vægte, at sorten er sund og tidlig. Resultater fra de seneste fire år viser forskel...
08.02.19