Dyrk hestebønner til svin

Et pilotforsøg, gennemført af SEGES Økologi, har vist, at det er muligt at fodre svin med 10 pct. hestebønner i hele tilvækstperioden (fra fravænning til slagtning). De grise, der fik en foderblanding med økologiske hestebønner, havde end højere kødprocent og samme tilvækst, som de grise, der fik tildelt protein gennem sojakage. Samtidig var gødningskonsistensen fastere hos de grise, der blev tildelt hestebønner. Der var ikke nok datamateriale i forsøget til at regne statistik på resultaterne, men resultaterne var sammenfaldende med erfaringer fra praksis.

Hestebønner er også afprøvet med succes på konventionelle smågrise, mens det er mere uklart om hestebønner kan anvendes til søer.

Indholdet af fordøjeligt råprotein i hestebønner er mindre end i soja, så hestebønner kan ikke erstatte soja én til én. I pilotforsøget erstattede 10 kg hestebønner 5,5 kg sojakage og 4,5 kg korn. En anden mulighed er at supplere med protein fra andre kilder. Torben Jensen, som er produktchef for svin ved Vestjyllands Andel, fortæller, at de bl.a. bruger kartoffelprotein, soja og fiskemel til at afstemme foderblandinger med hestebønner til økologiske svin. Fiskemel anvendes dog kun til smågrise.

Pilotforsøg: Fodring af svin med hestebønner
I det lille fodringsforsøg hos en økolandmand blev svin fodret med hestebønner af sorten Fuego, der har et rimeligt udbytte – også målt i protein. Landmanden indkøbte smågrise med en vægt på 13 kg efter fravænning, og de blev fodret med hestebønner lige fra starten, og til de skulle slagtes. Landmanden stod selv for blanding af foderet i sit hjemmeblanderanlæg. I forsøget målte man tilvækst, kødprocent og foderforbrug, og man observerede ædelyst og gødningskonsistens.

Der var tre hold grise i forsøget: En med ubehandlede og formalede hestebønner, en med fermenterede og formalede hestebønner og en kontrolgruppe, som blev fodret uden hestebønner men med sojaprotein. Der var fire stier med 45 grise i hver, altså 180 grise i hvert hold.

Målet var at nedsætte sojaandelen og få hestebønner ind i foderrationen. Da man lavede foderblandingerne, gjaldt det om at lave dem, så aminosyresammensætningen var så ens som muligt i de tre blandinger. Her fandt man frem til, at 10 kg hestebønner kunne erstatte 5,5 kg soja og 4,5 kg korn. Det var altså ikke en 1:1 udskiftning af soja med hestebønner.

Erfaringen fra foderforsøget viste, at det var vanskeligt at snegle hestebønnerne. Man iagttog også, at gødningen var mere tør blandt svinene med brug af ubehandlede hestebønner. – Det er meget positivt, fordi økologisk foder til svin er og bliver en kæmpe udfordring, forklarer Tove Serup. Man oplevede ingen ædeværing, men den fermenterede vare, i form af formalet hestebønne, virkede lidt tung, og Tove Serup udtrykker det sådan: - Den var anderledes.

God tilvækst med hestebønner

Hvordan gik det så med tilvæksten? Svinene, som fik de ubehandlede hestebønner, havde en bedre tilvækst end kontrolholdet indtil dag 35, og en ens tilvækst fra dag 35 til slagtning. Samlet var der en anelse bedre tilvækst med ubehandlede hestebønner i foderrationen. Foderforbruget var meget lavt i forhold til, hvad man ellers kender.

- Vi var meget spændte på kødprocenten. Den viste sig at være bedre på svinene, som fik de ubehandlede hestebønner, end i kontrolgruppen. Selvom vi ikke har regnet statistik på det, så er resultatet tydeligt anderledes, forklarer Tove Serup. Alt i alt et pænt og positivt udfald.

Konklusionen af pilotforsøget er, at fodring med hestebønner er muligt. – Jeg kan desværre ikke sige, at tallene for fermenterede hestebønner er retvisende; det viste sig, at fermenteringsprocessen ikke forløb, som vi havde håbet. Så derfor kan vi ikke sige noget om fermentering af hestebønner og økosvinefodring, siger Tove Serup.

Vær opmærksom på tanninindholdet i hestebønner

Mere end 10 pct. hestebønner kan resultere i nedsat ædelyst. - Det er dog ikke altid tilfældet, hvilket kan skyldes, at forskellige sorter af hestebønner indeholder varierende mængder af tannin, vicin og convicin, forklarer landskonsulent Tove Serup, SEGES Økologi. Specielt tannin kan have en negativ effekt på ædelysten hos svin, men det optimale tanninindhold kendes ikke. Der er et højt tanninindhold i hestebønnesorterne Divine, Fanfare og Tiffany, og disse sorter bør derfor kun indgå i mindre mængder i foderblandinger til svin. Den sort der blev anvendt i pilotafprøvningen var Fuego.

Hvis det ikke er muligt at skaffe sorter med et lavt tanninindhold, kan foderkvaliteten forbedres ved afskalning. En stor del af tanninerne sidder nemlig i skaldelene, og afskalning sænker derfor tanninindholdet i hestebønnerne. Som en ekstra bonus øger afskalningen råproteinindholdet og energikoncentrationen i hestebønnerne.

Råd til dyrkning af hestebønner

Ifølge Torben Jensen vil de økologiske svineproducenter gerne dyrke hestebønner og bruge dem som foder. Men hestebønner udgør ikke nogen guldgrube, og det er derfor vigtigt med den rigtige strategi, så landmanden får mest muligt ud af sine dyrkede arealer.  

- Hvis landmanden kun udnytter et lille areal til dyrkning af hestebønner, som bidrager med f.eks. 5 pct. af foderrationen, så vil rådet herfra være at satse på en hestebønnesort med et højt udbytte, siger Torben Jensen. - Hvis han derimod dyrker hestebønner på et stort areal, så hestebønnerne udgør en større del af foderrationen, så anbefaler vi at satse på sorter med et lavt indhold af uønskede stoffer, fortsætter han. 
Derudover kan det som økologisk svineproducent være en god ide at indgå i et samarbejde med en planteavler, som er dedikeret til at dyrke hestebønner af en god kvalitet til foderet, og så dyrke afgrøder med et større kvælstofbehov på svinebedriften.