Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 30-09-2011

  

Oprettet: 30-09-2010

Hestebønner til grise – danske og udenlandske undersøgelser

Både danske og udenlandske forsøg med hestebønner til smågrise og slagtesvin viser, at 30 pct. tanninholdige hestebønner i foderet kan give nedsat fordøjelighed af råprotein og aminosyrer.

I et forsøg med 20 pct. tanninholdige hestebønner til smågrise samt et forsøg med 30 pct. hestebønner med lavt tanninindhold til slagtesvin, blev der ikke påvist forskel i tilvækst og foderudnyttelse. I et optimeret foder til smågrise og slagtesvin vil hestebønner ofte indgå med 5 -10 pct. af foderet. Der mangler endnu danske undersøgelser af betydningen af tanninindholdet i hestebønner ved fodring til grise.

Både i Danmark og i udlandet har hestebønner i perioder været dyrket i større eller mindre udstrækning. Økologiske Landsforsøg har vist, at der i hestebønner kan høstes det højeste udbytte målt i både i hkg. pr. ha og i kg. protein pr. ha i forhold til andre bælgplanter. De sorter af hestebønner, der i dag udbydes, vil ofte være høstklare midt i september eller tidligere. Det er tidligere end ” i gamle dage" men selvfølgelig senere end kornafgrøderne. Hestebønner går normalt ikke i leje, og drysser ikke ved modningen.

Hestebønner kræver en god vandforsyning, og dyrkes derfor på lerjord eller vandet sandjord. Det er især kraftige luseangreb, der kan medføre store udbyttetab, der er den største risiko ved økologisk dyrkning af hestebønner.

Hestebønner rummer stort potentiale som økologisk proteinkilde. Især ved overgangen til 100 pct. økologisk fodring, hvor det specielt er manglen på protein, der er en udfordring.

Hovedparten af de sorter af hestebønner der udbydes i dag er tanninholdige. Det er de tanninholdige hestebønner, der rummer det største udbyttepotentiale og samtidig bevirker tanninindholdet, at de er mindre udsatte for luseangreb. Der er dermed gode argumenter for at dyrke de tanninholdige hestebønner, men på den fodringsmæssige side skal de fleste erfaringer hentes i udlandet.

Foto 1. Blomsterfarven hos hestebønner viser, om der er tale en sort med et højt eller lavt indhold af tanniner. De hvidblomstrede sorter har et lavt tanninindhold. Fotograf: Inger Bertelsen, Videncentret, Økologi.

 

 

 

 

Tanniner er en fælles betegnelse for flere phenolforbindelser, der kan give en bitter smag. Garvestoffer, der blandt andet kendes fra vin, er også tanniner. I Oversigten over Landsforsøg i 1978 og 1982 fremgår det, at tanniner også findes i vårbyg og rybsfrø omend i mindre mængder end i hestebønner.

I Infosvin.dk, der er Videncentret for svineproduktions håndbog på nettet, anbefales det ikke at anvende mere end 20 pct. hestebønner i foderet til smågrise fra 5 uger og slagtesvin. Denne anbefaling bygger hovedsageligt på ét dansk forsøg med 20 pct. hestebønner. Her blev en blanding med 20 pct. hestebønner sammenlignet med en kontrolblanding uden hestebønner. Der var i dette forsøg kun små og ikke statistisk sikre forskelle mellem de to hold grise med hensyn til tilvækst og en tendens til et lidt højere foderforbrug i gruppen, der fik hestebønner. Den efterfølgende analyse af hestebønnerne, der indgik i dette forsøg viste, at indholdet af tanniner var på niveau med ”almindelige” tanninholdige hestebønner og ikke et lavt indhold, som man havde forventet.

I den udenlandske litteratur er der beskrevet flere forsøg med hestebønner med både et lavt og højt indhold af tanniner til smågrise og slagtesvin.

I tre forsøg med smågrise i vægtintervallet 10 – 35 kg udgjorde hestebønner 30 pct. af foderet. I to af forsøgene blev det undersøgt, hvilken betydning det havde at skifte fra hestebønner med et lavt tanninindhold til hestebønner med et højt tanninindhold. I det sidste af de tre forsøg blev det undersøgt, hvilken betydning det havde at tilsætte hestebønneskaller med henholdsvis et lavt eller højt tanninindhold. De tre forsøg viste følgende:

  • En lavere fordøjelighed af aminosyrer og råprotein ved at skifte fra hestebønner med lavt tanninindhold til tanninholdige hestebønner
  • En lavere fordøjelighed af protein ved at tilsætte hestebønneskaller med højt tanninindhold til foderet.

De udenlandske forsøg peger dermed på, at 30 pct. tanninholdige hestebønner kan give negative effekter på fordøjelsen af næringsstoffer.

For slagtesvin er der beskrevet en række fodringsforsøg med hestebønner (tabel 1).

Tabel 1. Forsøg med hestebønner med forskellige indhold af tanniner til slagtesvin

Niveau af tanniner i hestebønner

Andel hestebønner i foderet Effekt Kilde
Tanninholdige 30 pct. Afskalling af hestebønner øger fordøjeligheden af råprotein i forhold til uafskallede hestebønner. Van der Poel et al., 1992
Lavt tanninindhold 30 pct. Ingen påvirkning af tilvækst og foderudnyttelse. Zijstra et al., 2008
Lavt tannin indhold & tanninholdige 30 pct. Ved at skifte fra hestebønnerne med lavt indhold af tanniner til tanninholdige reduceres fordøjeligheden af råprotein, men med uændret foderudnyttelse og tilvækst Flis et al., 1998

Som det fremgår af tabel 1, er der varierende resultater med hestebønner til slagtesvin.

Forsøgene i tabel 1 peger dog i samme retning og indikerer, at 30 pct. tanninholdige hestebønner i foderet til slagtesvin kan påvirke fordøjeligheden af råprotein, og dermed at denne iblandingsprocent af de tanninholdige hestebønner er over grænsen for det, der bør anbefales.

Ved sammensætningen af foderet skal der altid laves en optimering for næringsstoffer og aminosyrer. For at få et optimeret foder vil for ofte kun være 5 – 10 pct. hestebønner i færdigfoderet til smågrise og slagtesvin. Det er fortsat uvist, hvilken betydning tanninindholdet i hestebønner ved disse iblandingsprocenter vil have. Det er dog værd at bemærke, at tanninerne tilsyneladende kan reducere fordøjelsen af protein. Det kan påvirke mave/tarmsundheden hos grisene i negativ retning samt øge kvælstofmængden i husdyrgødningen.

Kilder:

Flis, M., Sobotka, W., Purwin, C., Zdunczyk, Z. Nutrutional value of diets containing field bean (vicia faba L.) seeds with high or low proanthocyanidin levels for pigs. Journal of Animal Feed Sciences, 8, 171 -180. 1999. 

Grala, W., Jansman, A.J.M., van Leeuwen, P., Huisman, J., van Kempen, G.J.M., Verstegen, M.W.A. Nutritional value of faba beans (vicia faba L.) fed to young pigs. Journal of Animal Feed Science, 2, 169 - 179, 1993.

Jansman, A.J.M., Huisman, J., van der Poel, A.F.B. Ileal and faecal digestibility in piglets of field beans (vicia faba L.) in varying in tannin content. Animal Feed Science and Tecnology, 42, 83 – 96. 1993.

Jansman, A.J.M., Verstegen, M.W.A., Huisman, J. van der Berg, J.W.O. Effects of hulls of faba beans (vicia faba L.) with a low or high content of condensed tannins on the apparent ileal and fecal digestibility of nutrients and the excretion of endogenous protein in ileal digesta and feces of pigs. Journal of animal science, 75, 118 – 127. 1995.

Nielsen, N.O. 20 pct. Hestebønner (“Alfred”) tilsmågrise. Videncenter for svineproduktion, meddelelse nr. 124.

Van der Poel, A.F.B.,Gravendeel, S., Kleef, D.J., Jansman, A.J.M., Kemp, B. Tannin-containing faba beans (Vicia faba L.) effects of methods of processing on ileal digestibility of protein and starch for growing pigs. Animal Feed Science and Technology, 36, 205 – 214. 1992.

Zijlstr, R.T.; Lopntinsky, K.; Beltranena, E. The nutritional value of zero-tannin faba bean for grower-finisher pigs. Canadian Journal of Animal Science, 293 – 302. 2008. 

Projektet er finansieret af Landdistriktsmidler fra EU, Fødevareministeriet og Fonden for Økologisk Landbrug.

 

 

 

Sidst bekræftet: 30-09-2010 Oprettet: 30-09-2010 Revideret: 30-09-2010

Forfatter

Økologi
Specialkonsulent

Lars Egelund Olsen

Økologi Innovation


Af samme forfatter

Fytase i korn og dets betydning ved fodring af svin og fjerkræ
Fytase er et naturligt forekommende enzym i korn og den største fytaseaktivitet findes i rug og den mindste i havre.
28.01.20
Effekt af strategier mod rodukrudt
Forskellige strategier med mekanisk bekæmpelse i kombination med efterafgrøder er gennemført i for-søg ved Aarhus Universit...
19.12.19
Økologisk ukrudtsbekæmpelse af rodukrudt i foråret
Om foråret er det muligt at lave en effektiv opfølgning på mekanisk bekæmpelse af rodukrudt
19.12.19
Rodukrudtsbekæmpelse efter høst – vælg den rigtige strategi
Gennemgå dine marker i juli måned, hvor rodukrudtet for alvor bliver synligt og lav din strategi for bekæmpelsen.
19.12.19
Gulrust i økologisk vinterhvede
Der er kraftige angreb af gulrust i vinterhvede. I de modtagelige sorter Benchmark og Kalmar kan udbyttetabet blive op til ...
07.06.19