Feedback Form

Økologi - alle 

Oprettet: 14-04-2008

Dansk, svensk, norsk og finsk økologi vokser

Økologi
14-04-2008

Dansk, svensk, norsk og finsk økologi vokser

Udviklingen går fremad i Skandinavien og Finland, når det gælder produktion, afsætning og forbrug af økologiske fødevarer, men strukturerne i landene, når det gælder, hvordan man sælger økologi, er forskellige og det samme gælder den holdning der er til økologi i landene.

Det er den foreløbige konklusion, efter at Landscentret, Økologi i samarbejde med Dansk Landbrug har indsamlet oplysninger fra de fire nævnte lande. Ser man på det økologisk landbrugsareal i procent af det samlede landbrugsareal, så er det sådan:

  • Sverige: 6,8

  • Finland: 6,6

  • Danmark: 5,3

  • Norge: 4,8

Foto: Tomas Nørfelt, Dansk Landbrugsrådgivning På spørgsmålet om, hvad der forhindrer en stærkere økologisk udvikling, lyder buddet fra Danmark, at det er mangel på økologiske råvarer. I 2007 voksede afsætningen med 20-25 procent, og tendensen i markedet er, at denne vækst let kan fortsætte til efter 2010. I Sverige er svaret meget tilsvarende: Efter flere års overskudproduktion, så er der nu mangel på flere fødevarer, især mælk, kød frugt og grønsager. I Norge svarer udbud godt til efterspørgsel, dog ikke mælk og korn, hvor der er mangel. I Finland er der også balance i udbud og efterspørgsel, dog mangler der kornprodukter, og der er en for lille produktion af økologisk finsk kød.

I Norge har man som i Danmark og Sverige et stort og dominerende mejeri, nemlig Tine. Tine sælger da også økologi, men har til forskel fra Arla ikke ønsket at profilere sig særligt på det. Faktisk er der en vis modstand mod at udvikle virksomheden i den retning. Finland står for 30 procent af al økologisk havre i EU, og denne eksport har stor betydning for landet.

Supermarkedssalg
Det der er fælles for de fire lande i Nordeuropa er, at økologisk fødevaresalg i langt overvejende grad foregår gennem de etablerede supermarkedskæder. I Danmark vurderes det, at 80 procent af alle økologiske fødevarer sælges i supermarkeder. I Sverige sælger tre supermarkedskæder 90 procent af alle økologiske fødevarer. I Norge er tallet 80-90 procent og i Finland 85 procent.

Selve interessen for at bruge økologi som markedsføringsværktøj i den konventionelle detailhandel er meget forskellige lande imellem. Danske såvel som svenske detailhandelskæder kæmper en indædt kamp for at profilere sig med økologi. Helt omvendt forholder det sig i Finland, hvor man har oplevet, at kæderne har fjernet økologiske varer fra hylderne, og her ser man ikke økologi som en markedsmæssig kampplads. Situationen i Norge ligger et sted mellem Danmark/Sverige og Finland. Dog melder Coop i Norge, at man anser 2007 som gennembrudsåret for økologi i kædens butikker og man forventer, at 2008 bliver endnu bedre.

Landscentret, Økologi har også indsamlet, hvad en liter sødmælk koster i et tilfældigt udvalgt supermarked i de fire lande (Prisen er opgivet i euro)

Danmark: 1,20

Sverige 1,13

Norge*: 1,64

Finland: 1,25

*: letmælk

 

Økomærker:

Norge: Debio er af de norske landbrugsmyndigheder udpeget som udøvende kontrolinstans for økologisk produktion i Norge. Debio-mærkets regler er udarbejdet i overensstemmelse med den internationale økologistandard (IFOAM) og inden for rammerne af den norske lovgivning vedrørende
økologisk produktion. Herudover skal varerne skal overholde EUs regler for økologisk produktion.

Sverige: KRAV er en organisation, der er bemyndiget af den svenske stat til at kontrollere og certificere økologisk produktion. Mærket ses især på madvarer. For at få mærket skal producenten som minimum opfylde EUs regler om økologisk landbrug (for planter). KRAV-kontrollen omfatter: regler om tilsætningsstoffer, brug af bekæmpelsesmidler samt dyrehold. Mærket er en frivillig ordning og producenten betaler.
Finland. Det officielle mærke hedder Luomu - Valvottua tuotantoa /Kontrollerad ekoproduktion (Certified Organic Production) og administreres af Evira, der der det finske fødevare- og landbrugsministerium.
Danmark: Det danske Ø-mærke blev indført i 1989 og siden har Ø-mærket være en garanti for at et økologisk produkt er kontrolleret af de danske myndigheder. Mærket ses først og fremmest på danske varer, men også på en del udenlandske produkter, typisk når de er pakket i Danmark. Det røde Ø-mærke viser, at det er de danske myndigheder, der fører kontrol med de jordbrug og virksomheder, der producerer, forarbejder, pakker eller mærker de økologiske varer i Danmark.

Den engelsksprogede rapport, Specialised Organic Retail Report Europe 2008 er et samarbejde mellem Ecozept, bioVista and ORA. Den består af 8-sider om hver af 30 europæiske lande. De første resultater fra rapporten blev præsenteret på den økologiske fødevaremesse, BioFach 2008.

Landscentret, Økologi blev udvalgt til at udforme teksterne om Sverige, Finland, Norge og Danmark. Det blev gjort i samarbejde med økologi-teamet i Dansk Landbrug. Rapporten udkommer i maj 2008.

Rapporten kan købes ved henvendelse til Tomas Nørfelt, Landscentret, Økologi samt Kirsten Lund Jensen, Dansk Landbrug. Prisen er € 350 Euro + forsendelse og moms. Læs engelsk materiale om rapporten (pdf) og pressemeddelelse (Word).

Kilderne som har bidraget til kapitlet om Danmark, Norge, Finland og Sverige i rapporten er blandt andet: Gunilla Anderson, Ekologiskt Marknadscentrum, Flemming Birch, Retail Institute, Hege Sørensen, Statens landbruksforvaltning (SLF) og Risto Pitkänen, Finfood Luomu.


Af Tomas Fibiger Nørfelt, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Økologi

Succes med økologi

 

Sidst bekræftet: 07-04-2015 Oprettet: 14-04-2008 Revideret: 14-04-2008

Forfatter

Økologi
Tomas Brødsgaard Fibiger Nørfelt

Af samme forfatter

Hestebønner flytter til vandet jysk sandjord
I ØkoProtein projektet er der gennemført en del dyrkningsforsøg gennem de sidste tre år.
05.10.15
Lidt hestebønner til svin er godt
Forsøg viser, at det er muligt at udskifte en del af sojaen fra foderet til økosvin med hestebønner, og det giver god tilvæ...
05.10.15
Mere økologiforskning ud til de økologiske konsulenter og landmænd
SEGES søger svar fra landmænd og konsulenter på spørgeskema, der skal bane vejen for bedre spredning af viden om økologisk ...
13.05.15
Arealforbrug og emission af drivhusgas ved græsbaserede oksekødsproduktionssystemer
Der er lavet en beregning af arealforbrug og udledning af drivhusgasser per kg kød produceret ved tre alternativer økologis...
08.01.15
Præsentation af radrensere
Økologi afdelingen på SEGES gennemførte demonstration af ny teknologi inden for radrensere onsdag den 21. maj 2014 på Køben...
31.12.14