Feedback Form

Økologi - alle 

Oprettet: 14-03-2008

Dyrevelfærd i økologiske fjerkræbesætninger - løsninger og udfordringer

Dyrevelfærden i økologisk fjerkræbesætninger har været udsat for kritik, men er blevet stærkt forbedret. Og succesen er et resultat af det samlede fokus på problemet og fjerkræproducenternes egen indsats. Der er dog stadig behov og mulighed for forbedringer. Sådan var nogle af konklusionerne fra debatten på dyrevelfærdskonferencen i november 2007.

Foto: Den Økologiske LandbrugsskoleFormålet med konferencen var at sætte fokus på dyrevelfærden i den økologiske produktion. Det økologiske regelsæt adskiller sig fra andre produktionskoncepter dels ved, at kravene er temmelig vidtgående, dels ved at være andet og mere end et koncept. Regelsættet rummer en målsætning om stadig udvikling. Med baggrund heri blev oplægsholderne bedt om at give deres indspil til:

  • definition af dyrevelfærd i den økologiske husdyrproduktion
  • at afdække, hvordan situationen er
  • at afdække fremtidige udfordringer
  • at afdække konflikter mellem økologisk regelsæt, dyrevelfærd og fødevaresikkerhed
  • input til nuværende/fremtidige projektarbejder herom
  • beskrive indflydelse på fremtidig management på den økologiske bedrift med husdyr

Workshoppen havde deltagelse af 15 personer repræsenterende aktive fjerkræproducenter, Plantedirektoratet, konsulenter fra Dansk Landbrugsrådgivning, Forbrugerrådet, formændene for Dansk Landbrugs Økologiudvalg og - Dansk Landbrugs Deltidsudvalg, forskere fra Århus Universitet, samt Dansk Landbrugs Erhvervsfjerkræsektion.

Definition på dyrevelfærd
Forsker Lene Hegelund, Århus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet definerede dyrevelfærd. Der findes ingen bredt accepteret definition, men der er givet bud fra forskellig side. I EU direktiv 98/58/EC om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsmæssige formål, anføres 5 væsentlige kriterier, "de 5 friheder":

  • Fri for sult og tørst
  • Fri for ubehag
  • Fri for smerte, skader og sygdomme
  • Fri for frygt og stress
  • Frihed til at udføre normal adfærd

I økologien lægges langt højere vægt på "friheden til at udføre normal adfærd" (frihed nr. 5.), end det er tilfældet i den konventionelle produktion. En økologisk definition kunne derfor være:

Dyrs mentale og fysiske velfærd i et naturligt miljø - forhold der tilgodeser deres naturlige adfærd og behov.

Situationen netop nu
Konsulenterne redegjorde for udviklingen i den økologiske ægproduktion fra begyndelsen af 1990'erne til nu. I årene op mod 2000 blev det erkendt, at fjerpilning, sygdomsproblemer og dødelighed var på et uacceptabelt højt niveau. Dødeligheden i de økologiske flokke nærmede sig i gennemsnit 20 %. Der blev derfor iværksat en lang række tiltag, herunder forsknings- og rådgivningsprojekter ved Økologisk Landsforening, Landscentret Fjerkræ, KVL og DJF. Plantedirektoratet udviklede et velfærdskontrolsystem, som implementeredes i praksis i 2003, samme år som det blev et krav, at alle hønniker til økologisk ægproduktion skulle være økologisk opdrættede.

Året 2003 blev et iøjnefaldende vendepunkt for udviklingen. Dødeligheden faldt til et niveau omkring 10 % og har ligget på dette niveau siden. Konsulenterne påpegede, at succesen er et resultat af det samlede fokus på problemet, men at fjerkræproducenternes egen indsats for at blive dygtigere nok er den væsentligste forklaring.

Konsulenterne konkluderede, at gennemsnitlig dødelighed - og til dels også problemerne med fjerpilning nu som gennemsnits betragtning ligger på et acceptabelt niveau. Der er dog stadig behov og mulighed for forbedringer.

Fremtidige udfordringer
Der var konsensus om, at dødeligheden, og årsagerne hertil, er centrale problemstillinger i diskussionen om velfærd i den økologiske fjerkræproduktion. Der var samtidig enighed om, at datagrundlaget som ligger til grund for vurderingerne er for svagt. Der bør sættes ind med mere konsekvent dataindsamling.

E-kontrollen som er et af redskaberne hertil, og som i øvrigt også giver mulighed for at indberette dødsårsager bliver brugt i alt for ringe omfang af producenterne (max. 20 %). Det blev anført at en væsentlig årsag hertil er, at producenterne føler, at den statistik som udarbejdes på grundlag af indberettede oplysninger, misbruges til ugunst for den økologiske produktion. Det blev dog slået fast, at argumentet ikke holder vand, - hvis vi skal løse problemerne må vi kende - og lægge fakta på bordet og drøfte løsningsmulighederne åbent.
Det påpegedes endvidere, at der mangler viden om risikoen for zoonoser i sammenhæng med økologisk fjerkræproduktion.

Konflikter mellem økologisk regelsæt, dyrevelfærd og fødevaresikkerhed
Et problem i den økologiske fjerkræproduktion er, at den frihed, man tilbyder dyrene, f. eks. i form af adgang til udeareal mm., indebærer nogle risici i form af øget smittepres, vanskeligt management/tilsyn og problemer med rovdyr mm. Når den femte frihed prioriteres bliver det sværere at tilgodese de øvrige friheder. Det blev påpeget, at den nuværende praksis med høneflokke på 3000 høner opstaldet i stationære huse med op til 12.000 høner ikke er bæredygtigt i forhold til hverken dyrevelfærd eller miljø. Fjerkræet udnytter udearealet for lidt, med en stor færdsel - og miljøbelastning tæt ved husene og stort set ingen færdsel/belastning yderst i hønsegården. Det blev anerkendt, at problematikken eksisterer, men påpeget, at der kan gøres meget for at løse problemet i eksisterende produktionsanlæg, men også at hensynet til rentabilitet gør det umuligt at løse problemet fuldstændigt. Der blev ikke opnået konsensus omkring spørgsmålet.

Nuværende/fremtidige projektarbejder
Der er i øjeblikket ingen igangværende projekter/forskningsaktiviteter omkring velfærd for økologisk fjerkræ. Der var enighed om, at der fremover bør tages initiativer til:

  • forbedring af datagrundlaget, herunder registrering af dødelighed, årsager til dødelighed, produktionsdata, mm.
  • undersøge sammenhæng mellem det økologiske produktionssystem og zoonoser, er risikoen større eller mindre sammenlignet med konventionelle produktionssystemer.
  • forbedring af udearealernes indretning - og management, således at både dyrevelfærd og miljøhensyn tilgodeses.
  • videreførelse af forskningen omkring fjerkrævelfærd.
  • intensivering af rådgivningen om fjerkrævelfærd.

Fremtidig management
Fjerkrækonsulenterne pegede på, at velfærden kan blive endnu bedre hvis der fremover sættes fokus på:

  • "rettidig omhu", manden i kedeldragten er altafgørende. Alt skal gøres rigtigt til rette tid.
  • "frisk luft til hønsene - fjern gødningen fra stalden". Staldluftens indhold af ammoniak, støv og smittekim udgør en stor belastning for dyrene. Velfærden kan forbedres væsentligt ved, at minimere denne belastning
  • "grovfoder". Det er erfaringen fra praksis og i øvrigt bevist i forsøg, at grovfoder har en overordentlig positiv effekt på fjerkræets velfærd. Effekten er imidlertid betinget af, at fodringen er systematisk således, at der tildeles samme mængde hver dag, af god kvalitet og at tildelingen sker på en sådan måde at alle dyr får adgang til grovfoderet. Rådet er således at sætte fodringen med grovfoder i system, og erkende at der skal investeres både tid og penge heri.
  • "hjemmeblanding" På samme måde som med grovfoderet er det erfaringen, at hjemmeblandet foder forbedrer velfærden i form af bedre tarmsundhed, mindre aggression, mere tør gødning og større tolerance overfor udsving i foderrationens indhold af næringsstoffer. Effekten kan nås også ved at indkøbe tilskudsfoder og tilsætte korndelen hjemme på gården.

Frugtplantage i hønsegården
Et tiltag for bedre hønevelfærd - og synergi mellem økologisk frugtproduktion og fjerkræproduktion blev præsenteret af økologisk ægproducent Bent Jensen, Guldborg. Kombinationen af økologisk fjerkræproduktion og frugtplantage giver fordele for både fjerkræ og frugttræer (synergi). Frugttræerne giver læ og skygge til hønsene, samt i perioder også frugt. Fjerkræet gøder træerne, æder skadelige insekter og holder plantagen fri for ukrudt. Frugttræernes optagelse af næringsstoffer reducerer endvidere udledningen af N og P til miljøet. Frugttræerne har uden tvivl en gunstig virkning på fjerkræets velfærd. Om det er den eneste forklaring på de flotte høns, Bent Jensen kunne vise på sin video, er dog uklart.


To centrale sætninger/emner
Workshoppen havde fået til opgave at formulere to centrale emner/sætninger om velfærd i økologisk fjerkræproduktion. Sætningerne skulle præsenteres i konferencens afsluttende plenum. De to sætninger blev:

1. Brug af udearealer - skisma mellem dyrevelfærd og miljøbelastning
2. Fokus på dyrevelfærd - rådgivning, forskning og produktionsregistrering skaber fremgang
.

 


Opsamling af workshop på Dyrevelfærdskonferencen, Koldkærgaard 30. november 2007. Skrevet af konsulent Niels Finn Johansen, Landscentret, Fjerkræ. Konferencen er finansieret med tilskud under Innovationsloven fra Direktoratet for FødevareErhverv.

Sidst bekræftet: 13-03-2015 Oprettet: 14-03-2008 Revideret: 14-03-2008

Forfatter

Økologi
Tomas Brødsgaard Fibiger Nørfelt

Af samme forfatter

Hestebønner flytter til vandet jysk sandjord
I ØkoProtein projektet er der gennemført en del dyrkningsforsøg gennem de sidste tre år.
05.10.15
Lidt hestebønner til svin er godt
Forsøg viser, at det er muligt at udskifte en del af sojaen fra foderet til økosvin med hestebønner, og det giver god tilvæ...
05.10.15
Mere økologiforskning ud til de økologiske konsulenter og landmænd
SEGES søger svar fra landmænd og konsulenter på spørgeskema, der skal bane vejen for bedre spredning af viden om økologisk ...
13.05.15
Arealforbrug og emission af drivhusgas ved græsbaserede oksekødsproduktionssystemer
Der er lavet en beregning af arealforbrug og udledning af drivhusgasser per kg kød produceret ved tre alternativer økologis...
08.01.15
Præsentation af radrensere
Økologi afdelingen på SEGES gennemførte demonstration af ny teknologi inden for radrensere onsdag den 21. maj 2014 på Køben...
31.12.14