Feedback Form

Økologi - alle 

Oprettet: 11-04-2008

Dyrevelfærd i økologiske kvægbesætninger - løsninger og udfordringer

Mål for velfærd i økologiske kvægbesætninger

Målene for dyrevelfærd i de økologiske kvægbesætninger blev diskuteret ved en workshop på dyrevelfærdskonferencen , og der var enighed om, at økologerne bør stille sig selv nogle ambitiøse mål for fremtiden. Et værktøj til at vurdere velfærden vil kunne hjælpe med at målrette fokusområderne i den enkelte besætning.

Foto: Camilla Kramer, Dansk LandbrugsrådgivningDyrevelfærd er et af nøglepunkterne i den økologiske produktion. I det økologiske regelsæt skal regler som fx. at køerne skal på græs, at kalven skal have mælk i 3 måneder og at 60 % af foderet skal være grovfoder være med til at sikre at dyrenes adfærdsmæssige og fysiologiske behov tilgodeses. Men regler kan ikke altid sikre at produktionen lever op til forventningerne om en god dyrevelfærd. Så spørgsmålet er hvordan dyrevelfærden kan måles og hvilke områder, der skal forbedres i den økologiske kvægproduktion? Dette var udgangspunkterne for debatten i Workshoppen om dyrevelfærd i økologiske kvægbesætninger, der blev afholdt ved dyrevelfærdskonferencen den 30. november 2007.

Værktøj til at vurdere velfærden
I malkekvægproduktionen har man en stor fordel i at have en central kvægdatabase, der ligger inde med oplysninger om produktion, sundhed og reproduktion på det enkelte dyr. Danske og svenske forskere er i færd med at udvikle et velfærdsværktøj, som kan hjælpe med til at vurdere dyrevelfærden i den enkelte malkekvægsbesætning blandt andet ved hjælp af de oplysninger, som ligger i Kvægdatabasen. Under dette arbejde er følgende parametre blevet fremhævet, som eksempler på velfærdsindikatorer, der kan beregnes ud fra Kvægdatabasen:

Dødelighed

  • Lav frugtbarhed
  • Mange fordøjelseslidelser
  • Procent køer slagtet med en huldkarakter mindre end 3
  • Alder ved 1. kælvning
  • Spredning i kælvningsalder hos 1. kalvskøer

Disse nøgletal giver en indikation om velfærdsniveauet, men fortæller ikke noget om årsagen. For eksempel kan en høj dødelighed blandt kalvene skyldes at landmanden er hurtig til at aflive en syg kalv fremfor at behandle kalven i en længere periode. For at kunne finde årsagerne er det vigtigt at komme ud i besætningen og se forholdene i virkeligheden, samt at få en dialog med landmanden om hvilke områder, der skal fokus på. Derfor arbejdes der i velfærdsvurderingsværktøjet på at koble nøgletallene fra Kvægdatabasen sammen med en vurdering i besætningen hvor bl. a. dyrenes huld og renhed, klovsundhed og halthed, rejse sig/ligge - adfærd og frygtsomhed overfor mennesker vurderes. I øjeblikket forsøger man at forbedre velfærdsvurderingsværktøjet yderligere, så det kan tages i brug i besætningerne.

Fokusområder for økologer
Under workshoppen blev det nævnt at det er vigtigt at de økologiske produkter lever op til forbrugerens forventninger - også når det gælder dyrevelfærd. Et af de områder, der kan komme i konflikt med forbrugerens forventninger er fx. problematikken med jerseykalve, som aflives som spædkalve. I det hele taget blev dilemmaet vendt flere gange i debatten vedrørende den store andel af tyrekalve, der fødes i de økologiske besætninger, men som aldrig bliver opdrættet økologisk, da de enten sælges videre til konventionelt opdræt eller aflives som spædkalve. Der er ønsker om at hele den økologiske produktion 'følges til dørs' så økologiske kalve forbliver i det økologiske system.

I den forbindelse blev det taget op om brugen af kønssorteret tyresæd bør tillades i den økologiske produktion. Brug af kønssorteret sæd kan være et problem i forhold til brugen af ny teknologi og den økologiske forestilling om naturlighed i produktionen. Så et spørgsmål, der kan diskuteres er om det er mere uetisk at aflive kalven som spæd i forhold til at anvende teknologi til at kønssortere sæd? Dette spørgsmål står fortsat til åbent diskussion- dog var der enighed om at der på velfærdssiden skal arbejdes mod at forbedre forholdene på kalvesiden, så flere kalve forbliver i den økologiske produktion, og så forholdene under opvæksten optimeres. Her tænkes der især på de 4.-6. mdr. kalve, der risikerer at blive sat tilbage sundheds- og vækstmæssigt, når de lukkes på græs.


Andre fokusområder, der kom frem under debatten var dilemmaet vedrørende udfasning af antibiotika vs. tilladelse til selv at genbehandle syge køer, og hvad der tilgodeser dyrevelfærden bedst. Desuden berørte debatten emnet vedrørende avlsdyrenes kvalitet og om køerne, der bruges i det økologiske system i virkeligheden passer til systemet? Det skal undersøges nærmere om vægten skal lægges på nogle andre egenskaber, som kunne have betydning i økologisk regi. Et forslag er at udvikle et særskilt Ø-index.

Mål for fremtiden
Det blev under debatten fremhævet at der skal stilles nogle ambitiøse krav til dyrevelfærden i de økologiske besætninger, men at det er vigtigt at mælkeproducenten er med til at definere hvilke krav, der skal indgå for at fremme og sikre dyrevelfærden. Et bud var her at hver mælkeproducent skal udpege de 3 vigtigste områder, som der skal stilles krav til. Derudover blev der foreslået at man allerede nu burde indføre et halthedstjek i besætningerne, da klov- og lemme-problemer er et markant problem hos mange. Der skal arbejdes videre på at udvikle og forbedre velfærdsværktøjer, der kan anvendes i den enkelte besætning.


 

Opsamling af workshop på Dyrevelfærdskonferencen, Koldkærgaard 30. november 2007. Skrevet af konsulent Kirstine F. Jørgensen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Økologi. Konferencen er finansieret med tilskud under Innovationsloven fra Direktoratet for FødevareErhverv.

Sidst bekræftet: 07-04-2015 Oprettet: 11-04-2008 Revideret: 11-04-2008

Forfatter

Økologi
Tomas Brødsgaard Fibiger Nørfelt

Af samme forfatter

Hestebønner flytter til vandet jysk sandjord
I ØkoProtein projektet er der gennemført en del dyrkningsforsøg gennem de sidste tre år.
05.10.15
Lidt hestebønner til svin er godt
Forsøg viser, at det er muligt at udskifte en del af sojaen fra foderet til økosvin med hestebønner, og det giver god tilvæ...
05.10.15
Mere økologiforskning ud til de økologiske konsulenter og landmænd
SEGES søger svar fra landmænd og konsulenter på spørgeskema, der skal bane vejen for bedre spredning af viden om økologisk ...
13.05.15
Arealforbrug og emission af drivhusgas ved græsbaserede oksekødsproduktionssystemer
Der er lavet en beregning af arealforbrug og udledning af drivhusgasser per kg kød produceret ved tre alternativer økologis...
08.01.15
Præsentation af radrensere
Økologi afdelingen på SEGES gennemførte demonstration af ny teknologi inden for radrensere onsdag den 21. maj 2014 på Køben...
31.12.14