Oprettet: 15-11-2019

Foldsystemer til frilandssvin

Der findes flere forskellige typer af foldsystemer til økologiske grise og andre grise på friland. Hvilket system, du skal vælge, afhænger bl.a. af besætningens størrelse og markernes dimensioner.

Helt over ordnet set, kan du vælge imellem et rektangulært system "bloksystem" eller cirkulært "radialsystem". Der skal vælges et system, der både passer til besætningsstørrelsen, markens dimensioner og den ønskede foldopdeling.

Derudover skal du tage stilling til, hvor mange gange dine farefolde skal bruges til nye søer med deres smågrise, inden de får lov til at stå tomme.

Bloksystem med rektangulære folde

Bloksystemet er et fleksibelt system og er egnet til alle besætningsstørrelser. Dyrene skal transporteres mellem foldene, da der ofte vil være lang afstand.



Skitse over et bloksystem med enkeltfolde - diegivende søer (tegning: Nils Krog). Copyright 1995 Danske Slagterier.

Radialsystem til besætninger på 120-250 søer

Radialsystemet har en opsamlingsfold i centrum, der bruges til opsamling, når grisene skal flyttes mellem foldene. Systemet er især anvendeligt til besætningsstørrelser på 120 - 250 søer. Ulempen ved systemet er, at der ikke er så gode muligheder for at tilpasse antallet af folde. Systemet kan bruges sammen med bloksystemet til farefolde.


Skitse over et radialsystem med fælles farefolde (tegning: Nils Krog). Copyright 1995 Danske Slagterier.

Blok- kontra Radialsystem

Valget mellem blok- og radialsystem afhænger af de fysiske rammer, og hvordan man ønsker at kunne tilrettelægge de praktiske arbejdsgange. Radialsystemet er velegnet, hvis man gerne vil flytte dyr ved at drive dem og ikke ved at køre dem i transportvogn. I Danmark er de fleste folde tilrettelagt efter bloksystemet dels fordi besætningsområdet sjældent ligger på en samlet lokalitet, dels fordi det kun er få producenter, der driver med dyrene. I England bruges radialsystemet derimod ofte til løbe søer og drægtige søer i besætninger med ca. 1000 søer.

Genbrug af farefolde

De fleste økologiske svineproducenter i Danmark har et foldsystem, hvor hver farefold genbruges til 6 diegivende søer i løbet af et år. Den første drægtige so, sættes på faremarken ca. 2 uger før faring, og når hendes smågrise er klar til fravænning (dvs. når smågrisene er 7-10 uger gamle), så flyttes både soen og smågrisene væk fra marken. Derefter genbruges folden til en ny drægtig so.

Fordelen ved dette system er, at producenten kun behøver at hegne og sætte hytter ind på faremarkerne én gang i løbet af året. Ulempen er, at smittetrykket på marken stiger i løbet af året og græsdækket i foldene slides af, hvilket påvirker både dyrenes trivsel og udvaskningen af næringsstoffer i en negativ retning.

En ny ren fold hver gang

I løbet af de seneste år, er der nogle producenter, der er begyndt at køre med et foldkoncept, hvor de har nogle mindre farefolde, som så til gengæld kun bruges til én so og hendes smågrise, før folden står tom i minimum et år.

Det gør, at alle smågrise bliver født på en ren mark, hvor smittepresset er minimalt. Samtidig er græsdækket bedre, da jorden ikke allerede er rodet op af foregående dyr, så udvaskningen af næringsstoffer reduceres. Derfor oplever producenterne bedre dyrevelfærd og bedre produktionsresultater.

Ulempen er, at der er en del mere arbejde med hegning, samt flytning af hytter og trug.

I videoen her fortæller Dennis Lauritsen fra Ulvehøjgaard, om deres første erfaringer med konceptet.

 

 

Sidst bekræftet: 25-11-2019 Oprettet: 15-11-2019 Revideret: 15-11-2019

Kontakt

Landskonsulent

Tove Serup

Økologi Innovation


Forfatter

Økologi Innovation