Feedback Form

Økologi - alle 

Oprettet: 23-05-2008

Spændende potentiale for smag i økologisk svinekød

Nyhedsbrevet Danish Meat omtaler en interessant undersøgelse foretaget af Slagteriernes Forskningsinstitut

Undersøgelsen går - kort fortalt - ud på at bedømme spisekvaliteten af mørbrad og koteletter fra 11 forskellige svineracer. Såvel et professionelt smagspanel som fagfolk indenfor
kødbranchen fandt, at kød fra racer som f.eks. Baskisk svin, Iberisk svin og Ungarsk uldgris havde en udtalt nøddeagtig og sød smag samtidig med en mere olieagtig/fedtet smag. Den stegte kødsmag blev karakteriseret som mere intensiv (gjaldt i nogen grad også for renracet Hampshire og Duroc). Ikke kun smag, men også mørhed og saftighed adskilte sig markant positivt i forhold til almindeligt svinekød. Forhold omkring opvækst og slagtning var ikke standardiseret eller beskrevet.

I nyhedsbrevet gøres opmærksom på, at slagtekvaliteten er meget anderledes end den, der kendes fra almindelig dansk svineproduktion. Fedtindholdet er stort - faktisk større end kødindholdet (spæklag i forhold til filetmuskel). Desuden er tilvæksten lille.

Uldgris

Spændende perspektiver
Endelig giver en professionel undersøgelse dokumentation for et særdeles spændende potentiale. Resultaterne udgør et attraktivt udviklingspotentiale for f.eks. økologisk svineproduktion. De utvetydige positive karakteristika giver anledning til en interesse for - hurtigst muligt - at undersøge forhold omkring opvækst, fodring, slagtning, produktionsresultater og produktionsøkonomi. Tilmed kan man forestille sig at koble denne specielle råvare med al kendt viden, om optimal behandling af svinekød (på slagteri og i forarbejdningsleddet).

 

 

Slagteriernes Forskningsinstitut hedder nu Danish Meat Research Institute

Sidst bekræftet: 18-05-2018 Oprettet: 23-05-2008 Revideret: 23-05-2008

Forfatter

Økologi
Landskonsulent

Tove Serup

Økologi Innovation


Af samme forfatter

Normtal for øko-grise medfører krav om et større harmoniareal
- I de fleste tilfælde bliver kravene dog mere lempelige end de normtal, der blev sendt ud sidste år – og udsat til i år.
10.09.19
VIDEO: Kan dansk tang afhjælpe fravænningsdiarré hos smågrise?
Det undersøges netop nu under kontrollerede forhold i et foderforsøg.
05.12.18
Groft er godt
Få inspiration til brug af grovfoder til slagtesvin fra Øko- og frilandsproducenter.
24.09.18
Faremarksmanualen for sohold på friland med tilhørende 16 faktaark
Omhandler økologisk og konventionelt sohold på friland fra etablering af farefolden til fravænning af pattegrisene. Anbefal...
08.06.18
Uddrag af regler vedr. afstandskrav for folde og hytter til grise
De viste tegninger er baseret på Bekendtgørelse om miljøregulering af dyrehold og om opbevaring og anvendelse af gødning, B...
24.05.18