Feedback Form

Økologi - alle 

Oprettet: 08-12-2008

Afprøvning af nye typer grovfoder til drægtige økosøer

 

Udfordring af grovfoder med succes. I et projekt, støttet af Fonden for Økologisk Landbrug og Direktoratet for FødevareErhverv, undersøgte man tre typer grovfoder til drægtige søer. Målet var at iagttage ædelyst, huld, håndtering og holdbarhed.


Sammenlignet med andre kategorier af svin har drægtige søer en stor mavekapacitet og kan derfor optage de største mængder grovfoder, hvis næringsstoffer langt hen ad vejen kan dække deres forholdsvis beskedne behov. Drægtige søers ædelyst/ædeværing formodes at afspejle situationen hos slagtesvin.
 

Der er afprøvet følgende typer grovfoder:

  • Ribbehøstet byg/ært
  • Finsnittet hestebønne
  • Ribbehøstet lupin

Vigtigt med grovfoder
Tildeling af grovfoder er et væsentligt element i det økologiske regelsæt. Reglens berettigelse ses tydeligt, når man iagttager grise, der får tildelt grovfoder. Udover funktionen som beskæftigelse - og rodemateriale tillægges grovfoder også en positiv effekt på mave-tarm floraen og dermed sundheden. Det kan derimod være svært at spore en næringsstofværdi - drægtige søer undtaget.
Håndtering af grovfoder er forbundet med et betydeligt arbejdsforbrug og ekstraomkostninger, som sammen med et ofte forekommende spild, gør det svært at opretholde motivationen til at udvikle opgaven med grovfoderproduktion og -tildeling er.
Projektets formål var at undersøge om nye grovfodertyper rummer fordele, enten i markdriften eller i svineholdet, således at motivationen øges.

To gode slags grovfoder til søer
Projektet er blevet gjort, op og det viste sig, at to ud af tre nye typer ensilage fungerede godt som grovfoder til drægtige søer. Ensilage af ribbehøstet byg/ært og finsnittet hestebønne er et udmærket grovfoder til drægtige søer. Derimod udgik ribbehøstet lupin af afprøvningen.

Ædelysten var god til både byg/ært og hestebønne, mens den var mindre til lupin. Byg/ært var vanskeligere at udtage manuelt end hestebønne, hvilket skyldes den lidt grovere struktur. Hestebønne smuldrede nemt og havde en behagelig duft (næsten af tobak). Dyrene holdt et fint huld på byg/ært og hestebønne, mens lupin blev taget ud af afprøvningen efter ca. en uge af frygt for tab af huld. Til trods for at lupin blev ribbehøstet var der en høj andel stængeldele i varen. Dette tyder på, at høstmetoden ikke har fungeret tilfredsstillende til ribbehøstning af lupin.
Gødningskonsistensen var god, og der kunne ikke findes hele kerner efter to ugers fodring.

I tabel 1 ses næringsstofværdierne i de tre typer ensilage samt en almindelig byg/ærthelsæds-ensilage.

Resultatet af tilsætningen til gylle fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Næringsstofindhold

Ribbehøstet byg/ært

Finsnittet hestebønne

Ribbehøstet lupin

Normalt anvendt grovfoder byg/ært helsæd

Høstdato

30.7.2007

28.8.2007

11.9.2007

5.7.2007

Tørstof, pct.

40,1

47,8

36,4

36,5

Råaske, pct. af tørstof

6,1

8,4

8,7

8,4

Råprotein, pct. af tørstof

12,7

19,0

17,5

12,8

Råfedt, pct. af tørstof

2,8

2,6

3,4

2,5

FEso pr. 100 kg TS

72,7

61,3

45,7

80,6

Kg ts pr. FEso

1,4

1,6

2,2

1,2

FEso pr. 100 kg vare

28,6

29,9

16,5

29,4

Kg vare pr. FEso

3,5

3,3

6,1

3,45

Gram råprotein/kg vare

51

91

64

47

Gram råprotein/FEso

178

300

390

162

Afprøvningen fandt sted hele februar måned 2008. Der indgik 3 hold a´ 10 søer i afprøvningen. Hvert hold fik tildelt hver sin type grovfoder + byg. Udfodringen skete med frontskovl, der var læsset manuelt. Søerne var i henholdsvis 5., 7. og 9. drægtighedsuge. Huldet blev vurderet og klassificeret til godt ved afprøvningens begyndelse.

Næringsstoffer
Erfaringsmæssigt er 8 kg grovfoder det typiske maksimum for, hvad en drægtig so kan optage. Fordøjeligheden af protein i grovfoder kendes ikke, men det forventes at være lavere end i korn.
Med den tildelte ration på ca. 8 kg grovfoder og 1 kg formalet byg pr. so pr. dag vurderes proteinbehovet at blive opfyldt. På grund af grovfoderets fylde og lavere proteinkoncentration, sammenlignet med korn og proteinfodermidler, kan det ikke forventes, at tildeling af grovfoder vil kunne reducere forbruget af "kraftfoder" til andre kategorier end drægtige søer. Smågrise, slagtesvin og diegivende søer må kvittere på de andre parametre (rode/beskæftigelse/sundhedsmæssige effekt), som der endnu ikke er arbejdet med at opgøre produktionsøkonomisk.

Afprøvningen har ikke omfattet slagtesvin. Der henvises til en parallel afprøvning ved fjerkræ, hvor der er anvendt automatisk udfodring med små mængder og hyppige intervaller. Tilsvarende vil kunne installeres i slagtesvinestalde, men er omkostningstungt. Gevinsten er et mindre arbejdsforbrug, mindre spild samt højere grad af beskæftigelse til dyrene. Parametre, som kan være med til at opretholde motivationen for tildeling.

Markbrug og sædskifte
Som økologisk producent er det vigtigt at holde helheden for øje. Derfor er grovfoder til svin ikke kun et spørgsmål om foderværdi og deraf følgende sidegevinster, det er også et spørgsmål om sædskifter og ukrudtsbekæmpelse. Kløvergræs indgår i langt de fleste økologiske markplaner. Slet giver mulighed for en effektiv bekæmpelse af rodukrudt. Ensilage af kløvergræs er - næringsstofmæssigt - udmærket som grovfoder til drægtige søer (stadig suppleret med byg eller foderblanding). Samlet vurderes det at være vigtigere at have fokus på en god ensilagekvalitet frem for ensilagetype. Ved en god kvalitet forstås ensilage, hvor forgæringsprocessen er forløbet godt, er fri for tilsmudsning (af f.eks. jord), og hvor emballagen er intakt.

Projektet er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug og Direktoratet for FødevareErhverv.

Af Tove Serup, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Økologi. Artiklen har været bragt i SVIN, 2008

 

Sidst bekræftet: 07-12-2011 Oprettet: 08-12-2008 Revideret: 08-12-2008

Forfatter

Økologi
Landskonsulent

Tove Serup

Økologi Innovation


Af samme forfatter

Sådan omlægges til økologisk griseproduktion
Konventionel produktion kan omlægges til økologisk produktion
15.11.19
Overvejelser før etablering af økologisk smågrise-/slagtesvinestald
Hvad skal man overveje inden man går i gang med byggeriet? Her på siden kan du læse om de problemstillinger landmanden / ko...
15.11.19
Barrierer for omlægning
Fokus på paradokset stort potentiale for vækst af den økologiske svineproduktion, men tilgangen af nye producenter udeblive...
15.11.19
Normtal for øko-grise medfører krav om et større harmoniareal
- I de fleste tilfælde bliver kravene dog mere lempelige end de normtal, der blev sendt ud sidste år – og udsat til i år.
10.09.19
Nye EU-regler for økologi fra 2021
Den ny EU forordning er vedtaget og træder i kraft 1. januar 2021. Lige nu arbejdes der på at præge indholdet af de detalje...
07.12.18