Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 13-07-2017

  

Oprettet: 18-06-2012

En god fornemmelse i økosvinemaven

Spændende samarbejde mellem forskningen, foderstofbranchen, landmænd og rådgivningen skal sikre de økologiske fravænnede grise protein og en sund mave via ét og samme foderemne. Det første foder skal snart i test i en praktisk økologisk besætning.

Testfoderets proteinkilde er fermenteret sojaprotein fremstillet ved tilsætning af mælkesyrebakterier til sojakage, som så fermenteres i en lukket beholder fri for ilt.

Mælkesyrebakterier lever af de letomsættelige kulhydrater, der findes i sojakagen. Hypotesen er, at den forgæring, som sojakagen udsættes for, forbruger de uønskede kulhydrater (kaldet oligosaccharider) som proteinråvarer også indeholder. De uønskede kulhydrater er skyld i fordøjelsesforstyrrelser hos grisene. Udover dette har fermenteringen andre positive effekter, idet dannelsen af mælkesyre vil fremme grisenes mavesundhed og bidrage til at forsyne grisen med et sundt og afbalanceret foder.

Først laboratoriearbejdet

Forud for den praktiske afprøvning er der arbejdet med at finde den mest optimale procedure for fermentering. Det gælder valg af bakteriekultur, vandindhold, temperatur og tid. Den bedste procedure er defineret ved at analysere slutproduktet for: pH (surhedsgrad), organiske syrer, restsukker (mono-, di- og oligosaccharider), tørstof, protein samt relevante tællinger af ønskede og uønskede mikroorganismer.

De indledende fermenteringsforsøg har vist, at når sojakage fermenteres 7–14 dage ved ca. 20o C reduceres indholdet af letomsættelige sukkerstoffer fra 10–12 pct. af sojakagens tørstof til blot 2–4 pct. Samtidig stiger antallet af mælkesyrebakterier i sojakagen til op omkring 1010/g. Dette medfører en stigning i indholdet af mælkesyre til 5,5 pct. tørstof og i indholdet af eddikesyre til 1,1 pct. tørstof. Samtidig falder pH fra godt 6 til ca. 4,5. Disse forhold anses alle for at have positiv indflydelse på grisens mave-tarmsundhed.

Som endnu en sidegevinst har processen en positiv effekt på reduktion af fytat-bundet fosfor. Når fosfor frigøres fra at være fytat-bundet til ikke fytat-bundet, øges tilgængeligheden for fordøjelse. Analyser viser, at fermentering kan reducere fytat-bindingerne med mere end 45 pct. Da fosfor er en begrænset ressource, åbner dette op for særdeles spændende perspektiver. I konventionelt foder tilsættes enzymet fytase for at øge fordøjeligheden og dermed spare på fosfortilsætningen. Fytase, i dets nuværende form, kan ikke godkendes til brug i økologisk foder. Fermentering kan måske vise sig som et fremtidigt alternativ til fytase.

Tabel 1. Effekt af fermentering på fytat-bundet fosfor (IP6)

  Ubehandlet sojakage Fermenteret sojakage
Fytat-bundet fosfor, mg/gram 3,76 1,72

Test i praksis

I en besætning, hvor der er problemer med diarré hos de fravænnede grise, fodres testfoderet til grise i intervallet fravænning (ca.14 kg) til 30 kg. Der registreres alder ved indsættelse, alder ved 30 kg, tilvækst, foderforbrug, forekomst af diarré og andre sygdomme.

Da den fermenterede proteinråvare kun indgår med en mindre andel i foderblandingen bliver foderrationens samlede pH over 4,5. Tidligere erfaringer har vist, at et lavt pH kan påvirke ædelysten negativt. I denne testfodring forventes foderet at blive syrligt, hvilket kan stimulere ædelysten.

Hvis den praktiske test viser gode resultater, kan der arbejdes videre med at fermentere andre proteinråvarer som f.eks. lupin, ærter og hestebønne.


Sojakage fermenteres i 14 dage ved ca. 20o C uden ilt.
Foto: Nuria Canibe, AAU, Foulum
Klik på billedet for at se stor gengivelse

 

Bag projektet står Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, Forskningscenter Foulum, Vestjyllands Andel, en økologisk svineproducent og Videncentret for Landbrug, Økologi. Det er finansieret af Fonden for Økologisk Landbrug og Vestjyllands Andel   Projektarbejdet afsluttes allerede i 2012, men der arbejdes videre med emnet i andre sammenhænge, bl.a. i projektet Økoprotein ledet af SEGES Økologi. Se mere om Økoprotein  

 

 

Sidst bekræftet: 13-07-2017 Oprettet: 18-06-2012 Revideret: 18-06-2012

Forfatter

Økologi
Landskonsulent

Tove Serup

Økologi Innovation


Af samme forfatter

Sådan omlægges til økologisk griseproduktion
Konventionel produktion kan omlægges til økologisk produktion
15.11.19
Overvejelser før etablering af økologisk smågrise-/slagtesvinestald
Hvad skal man overveje inden man går i gang med byggeriet? Her på siden kan du læse om de problemstillinger landmanden / ko...
15.11.19
Ofte stillede spørgsmål før omlægning
Denne artikel giver svar på de oftest stillede spørgsmål, i forbindelse med omlægning og etablering af økologisk svineprodu...
15.11.19
Kom godt i gang med økologisk griseproduktion
Omlægning til økologisk griseproduktion kræver normalt langtidsplanlægning – især, når det omfatter husdyrhold.
15.11.19
Barrierer for omlægning
Fokus på paradokset stort potentiale for vækst af den økologiske svineproduktion, men tilgangen af nye producenter udeblive...
15.11.19