Feedback Form

  

Oprettet: 11-11-2008

Ammoniakfordampning fra økosvineproduktion

I artiklen gives en kort status for fordampningsprojekt, og der redegøres for resultatet af laboratoriumafprøvning og tiltag omkring en afprøvning i praksis.

I Magasinet Svin, nr. 6, juni 2008 omtales opstarten af et projektarbejde om ammoniak-fordampning fra økologisk produktion. I artiklen her giver vi en kort status for projektarbejdet, og der redegøres for resultatet af laboratorium afprøvningen og tiltagene omkring en afprøvning i praksis. Sluttelig refereres til et indlæg om netop dette emne fra den økologiske verdenskongres (IFOAM), Modena, Italien i juni 2008. Til gylleprøver blev der tilsat acetat, græsensilage, majsensilage eller et bioenzymprodukt. Til ajle blev der tilsat acetat.

Resultatet af tilsætningen til gylle fremgår af tabel 1.

Tabel 1 Opnået reduktion (pct.) i ammoniakfordampning i gylle over 48 timer

 

 

Tilsat mængde

Gylle

Acetat

0,66 ‰

46,5

Græsensilage

2 %

13,0

Majsensilage

2 %

6,2

Bioenzymprodukt

0,2 ‰

4,6

 

 

 

 

 

 

Det ses, at den bedste effekt opnås med en meget tynd acetatopløsning (0,66 liter pr. acetat pr. 1.000 liter gylle). En reduktion på 45 - 50 pct. er betragtelig. De øvrige tilsætninger giver en reduktion på under 13 pct., og sammenlignes acetat med bioenzym er forskellen en faktor 10. Ved tilsætning af acetat til ajle blev der målt en negativ effekt, dvs. emissionen stiger. Det skyldes ajlens høje pH, som bevirker, at acetat ikke virker hæmmende på mikroorganismerne, men tværtimod virker stimulerende på dem.

Afprøvning i praksis
Såvel acetattilsætning som gyllekøling afprøves nu i praksis.

På Rugballegård afprøves tilsætning af acetat. Tilsætningen sker til renholdelsesvand over udearealet - dvs. det er ikke tilsat drikkevandet. Renholdelsen består i, at ammoniakken bindes og gødningsrester holdes fugtige, så det er nemmere at skrabe arealet rent.

Hos en svineproducent er der installeret køleslanger i en nybygget slagtesvinestald. Her måles temperatur og ammoniakkoncentration i en sti med og uden køling. Afprøvningen afsluttes ved årets udgang. Arbejdet er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug og Direktoratet for FødevareErhverv

Udenlandske erfaringer
På IFOAMS kongres i Italien blev der præsenteret forskellige arbejder inden for den økologiske produktion, heri blandt et arbejde om svins gøde- og vandladningsadfærd i økologiske staldsystemer i relation til ammoniakfordampning (Ivanova-Peneva, Veliki et al. 2008) . Forsøgets formål var at klarlægge gøde- og vandladningsmønstret hos svin i relation til ammoniakfordampning for at kunne forudsige omfanget af fordampning fra såvel et rent som et beskidt areal.

I forsøget var der tre økologiske bedrifter, hvor svinene var opstaldet i systemer med strøet indeareal og støbt udeareal. På hver bedrift blev der foretaget målinger og observationer i to stier. Ammoniakemissionen blev målt 2 gange i vækstperioden - ved ca. 45 kg og 80 kg levende vægt. Adfærden blev observeret via videokamera i to på hinanden følgende dage i 24 timer. Fra videooptagelserne blev vandladning og gødningsafsættelse og de dertilhørende tider noteret. Iagttagelserne viser tydeligt, at der på alle 3 bedrifter var 2 tidspunkter med en høj forekomst af vandladning og gødningsafsættelse: en om morgenen og en om eftermiddagen/aftenen. Emissionsmålinger fremgår af tabel 2.

Tabel 2 Emissioner fra økologisk stald, gram N/m2/dag

 

Område

Rent

Beskidt

Inde

1,9

13,3
Ude 2,7 11,4

Undersøgelsen konkluderer, at et beskidt indeareal forårsager en højere emission end et beskidt udeareal.

Kommentarer til forsøget
Et beskidt areal er typisk meget uhomogent, og resultatet af en emissionsmåling vil helt afhænge af tilsmudsningsgraden og tiden, der er gået efter, at gødningen er afsat. Den højere emission fra de beskidte indearealer sammenlignet med de beskidte udearealer skyldes sandsynligvis en højere indetemperatur samt det forhold, at udearealerne under målingerne bliver udsat for skygge og et generelt lavere luftskifte.

Ud fra en fig. i undersøgelsen (ikke vist her) er andel rent/beskidt areal i henholdsvis inde- og udearealet beregnet. Beregningen fremgår af tabel 3.

Tabel 3 Beregnet (tilnærmet) rent/beskidt andel af inde-/udeareal

Område

Ren andel af overflade

Beskidt andel overflade

Gennemsnitlig emission gram N/m2/dag

Inde

5/6

1/6

3,8

Ude

1/8

7/8

10,3

Det ses, at den samlede emission fra udearealet er næsten tre gange større end den samlede emission fra indearealet. Konklusionen er hermed en anden.

Målingerne er foretaget i et ventileret målekammer (Aarnink, M et al. 2002), som er sat op på de valgte målesteder. Målingerne er ikke nødvendigvis udtryk for den reelle emission, da lufthastigheden i alle tilfælde er sat til 0,22 m s-1 hen over overfladen. Sandsynligvis er denne lufthastighed kraftigt undervurderet i udearealerne, hvor gødningsoverfladen normalt er udsat for fri vindpåvirkning. Dette giver en undervurdering af emissionen i udearealet i forhold til indearealet. Måling i "målekammer" kræver desuden mange gentagelser/målinger, hvilket ikke er tilfældet her.

Det fremgår altså med al tydelighed, at problemstillingen er yderst kompleks. Mere præcise målinger vil kræve, at en hel sti bliver pakket ind i plastic og mekanisk ventileret. Ikke nogen umulig opgave, men mere omfattende end vi har mulighed for i indeværende arbejde. Landscentret, Økologi arbejder på at kunne fortsætte arbejdet sammen med AgroTech i 2009.

Et samarbejde mellem Dansk Landbrugsrådgivning og AgroTech A/S undersøger netop nu effekten af forskellige tiltag i den økologiske svineproduktion. Målet er at opnå viden om niveauet for ammoniakfordampning fra åbne staldsystemer, samt effekten af tiltag, som er tilladt og praktisk mulige inden for den økologiske produktion. Dette suppleres med afprøvning af enkelte tiltag, som det vurderes muligt at opnå tilladelse til. Undersøgelserne gennemføres som screeninger og demonstration af, hvilke teknologier der vil være relevante at arbejde videre med. En egentlig dokumentation af de enkelte teknikker vil kræve længere målekampagner og evt. også emissionsmålinger fra udearealer, hvilket er besværligt, når luftskiftet er bestemt af vindhastigheder og ikke af mekanisk ventilation. Der er tale om laboratorieundersøgelser fulgt op af undersøgelser fra praksis.

Kilder:
Ivanova-Peneva, S. G., S. Veliki, et al. (2008). Excreting behaviour of pigs from organic housing systems in relation to ammonia emission. IFOAM congress, Modena, Italien.
Aarnink, A. J. A., W. M, et al. (2002). " Ontwikkeling procedure voor meten lokale ammoniakemissies in biologische varkensstallen. Development of a procedure to measure local ammonia emissions in organic pig farming.
" IMAG-DLO, Wageningen
Report No. 2028: 17pp.

Artiklen har været bragt i SVIN, 2008

Se endelig rapport her.

Sidst bekræftet: 29-10-2017 Oprettet: 11-11-2008 Revideret: 11-11-2008

Forfatter

Økologi
Landskonsulent

Tove Serup

Økologi Innovation


Innovationskonsulent

Mathias Andersen

AgroTech


Af samme forfatter

Normtal for øko-grise medfører krav om et større harmoniareal
- I de fleste tilfælde bliver kravene dog mere lempelige end de normtal, der blev sendt ud sidste år – og udsat til i år.
10.09.19
VIDEO: Kan dansk tang afhjælpe fravænningsdiarré hos smågrise?
Det undersøges netop nu under kontrollerede forhold i et foderforsøg.
05.12.18
Groft er godt
Få inspiration til brug af grovfoder til slagtesvin fra Øko- og frilandsproducenter.
24.09.18
Faremarksmanualen for sohold på friland med tilhørende 16 faktaark
Omhandler økologisk og konventionelt sohold på friland fra etablering af farefolden til fravænning af pattegrisene. Anbefal...
08.06.18
Uddrag af regler vedr. afstandskrav for folde og hytter til grise
Uddrag af tekst fra Husdyrgødningsbekendtgørelsens (nr. 865 af 23.06.2017) Kapitel 3 omhandlende placering af anlæg m.v., §...
24.05.18