Oprettet: 15-11-2019

Reduktion af emission fra stalde til økologiske grise

Udover at have en negativ indflydelse på miljøet medfører fordampning tab af værdifuld næringsstof, som afgrøder kunne have udnyttet.

I 2007/2008 var der et projekt samarbejde mellem det daværende Dansk Landbrugsrådgivning og AgroTench. Den følgende tekst er fra 2008:

Formålet er at undersøge effekten af forskellige tiltag i den økologiske svineproduktion for at opnå viden om niveauet for ammoniakfordampning fra åbne staldsystemer. Derudover undersøges effekten af tiltag, som er tilladt og praktisk mulige inden for den økologiske produktion. Dette suppleres med afprøvning af enkelte tiltag, som det vurderes muligt at opnå tilladelse til. Undersøgelserne gennemføres som screeninger og demonstration af, hvilke teknologier, der vil være relevante at arbejde videre med. En egentlig dokumentation af de enkelte teknikker vil kræve længere målekampagner og evt. også emissionsmålinger fra udearealer, hvilket er besværligt, når luftskiftet er bestemt af vindhastigheder og ikke af mekanisk ventilation.

Der er tale om laboratorieundersøgelser fulgt op af undersøgelser fra praksis. Der måles på følgende (med 2 gentagelser):

  1. Kontrol - gylle
  2. Forsuring af gylle (med acetat)
  3. Forgæringsprodukt 1
  4. Forgæringsprodukt 2
  5. Bioenzymprodukt
  6. Kontrol - ajle
  7. Forsuring af ajle (med acetat)

Økologi er at holde hus

I den økologiske produktion er der brug for at holde hus med ressourcerne - herunder næringsstoffer. Der er derfor en stor motivation for at kunne binde næringsstofferne i gødningen for senere at bruge dem optimalt i markbruget. Dertil kommer at fritagelsen for ammoniakreduktion kun gælder ab stald - ikke deposition til sårbare naturområder. Er husdyrproduktionen placeret i nærheden af sårbare naturområder, som f.eks. hede, så er udfordringen altså den samme, hvad enten produktionen er konventionel eller økologisk.

Det viser sig, at en del miljøansøgninger for økologisk svineproduktion strander i sagsbehandlingen, fordi der er usikkerhed omkring, hvad produktionen egentlig medfører af næringsstoftab. De åbne staldsystemer med store arealer pr. dyr samt en stor andel fast gulv og til tider høje vindhastigheder over våde arealer betyder øget ammoniaktab. Den lavere gennemsnitstemperatur i de udendørs gødearealer kan tilsyneladende ikke kompensere for de andre faktorer. I en undersøgelse fra Sveriges landbrugsuniversitet har man fundet emission, der ligger ca. 4 gange over niveauet i normtal for konventionelle grise. Ca. halvdelen af dette kunne forklares ud fra det højere proteinindhold i foderet, mens resten kunne tilskrives det større fordampningsareal pr. gris

Der er brug for at udvikle løsninger, der kan mindske fordampningen af ammoniak fra økologisk svineproduktion, og udfordringen bliver ikke mindre af, at de åbne staldanlæg og at grisene er meget ude. Der er krav om, at økologiske avlsdyr holdes på græs mindst 150 dage i sommerhalvåret. Alle svin på stald skal desuden have adgang til en udendørs løbegård hele året.

Delvis luftrensning

Som inden for andre områder i den økologiske svineproduktion er der også brug for at udvikle løsninger på fordampningsproblemet, og man har svært ved at overføre løsningerne fra den konventionelle svineproduktion, hvor produktionen foregår i lukkede systemer. Luftrensning er ikke udviklet til stalde med naturlig ventilation. Der er dog meget, der tyder på, at det vil være muligt at lave en delrensning ved at lave mekanisk udsugning fra gyllekanaler til en lille luftrenser, som altså kun renser den mest forurenede luft. En sådan rensning kunne enten foregå biologisk eller med organiske syrer. Men dette hjælper altså ikke landmænd, som søger om tilladelser til udvidelser i dag.

Tabel 1. oversigt over tilladte/ikke tilladte tiltag mod ammoniakemission fra økologiske stalde.
Tilladt i økologisk produktion Ikke tilladt i økologisk produktion
Syntetiske aminosyrer i foder (betyder, at grisene har lavere tilvækst og dårligere foderudnyttelse og derfor udskiller mere kvælstof i gødningen, som kan tabes til omgivelserne)   x
Benzoesyre i foder (reducerer tabet med ca. 10 % - en effekt, der ikke kan dokumenteres ved anvendelse af andre organiske syrer i foderet.)   x
Svovlsyre til luftrensning eller i gylle   x
Organiske syrer i ensilage Myre-, eddike-, mælke- og propionsyre  
Organiske syrer i foder Myre-, eddike-, mælke-, propion-, sorbin- og citronsyre  
Sukkerroeaffald (fermentering) x  
Køling af kanalbund med skraber x godkendes ikke i alle kommuner - kun dokumenteret i konv. prod. med indeklima. Begrænset brug for den dannede varme  
Biologisk luftrensning
Kemisk luftrensning med org. syrer.
x
men pt. ikke praktisk mulig (Kan evt. udvikles som delrensning fra kanaludsugning af minimumsventilation)
 
Separering (fast gødning + ajle) f.eks. som kildeseparation med afdræning af ajle vha. bælter eller skrab/dræn i kanaler. (ikke færdigudviklet) x
effekt afhænger i høj grad af håndtering af fraktioner efterfølgende
 
Sidst bekræftet: 25-11-2019 Oprettet: 15-11-2019 Revideret: 15-11-2019

Kontakt

Landskonsulent

Tove Serup

Økologi Innovation


Forfatter

Økologi Innovation