Feedback Form

  

Oprettet: 15-01-2016

Stor variation i dødsårsag blandt økologiske pattegrise

Obduktioner af 3.298 økologiske pattegrise viser at, der er stor variation i dødsårsagerne imellem besætningerne og i mindre grad i de skiftende årstider. Den største andel af pattegrise, som dør i faremarken, er lagt ihjel.

Af Dyrlæge og Ph.d. studerende Lena Rangstrup-Christensen, Aarhus Universitet.

Nye resultater viser, at de primære dødsårsager blandt øko-pattegrise er klemning og dødfødsel, men variation er stor.

Det er tidligere vist, at dødeligheden i fravænningsperioden blandt danske økologiske pattegrise ligger på ca. 33 pct. af alle fødte grise (såvel levendefødte som dødfødte) med en stor variation mellem besætninger. Der er derfor igangsat et større projekt, VIPiglets, der har som formål at reducere pattegrisedødeligheden i økologisk svineproduktion.

Fordeling af dødsårsager
Størstedelen af de pattegrise, der er obduceret i projektet, døde af klemning (se figur 1). Den næst hyppigste dødsårsag var dødfødsel. Samlet set var 62 pct. af grisene døde af disse to dødsårsager. 10 pct. af grisene blev vurderet uegnet til undersøgelse pga. fremskreden forrådnelse. Af øvrige dødsårsager kan nævnes aflivning, svagfødt, sult og traume. De mest typiske årsager til aflivning er sygdom, skade, sult eller for lav fødselsvægt. 74 pct. af de dødfødte grise døde under faringen, mens 14 pct. allerede var døde inden faringen startede.

Store variationer

Der er stor variation i andelen af dødsårsager i de ni besætninger, der deltog i projektet. I efteråret 2014 var dødsårsagen for 43 pct. af de obducerede grise, at de blev lagt ihjel. Men variationen mellem besætningerne var stor, fra 22-54 pct. Den samlede andel af dødfødte grise lå for alle fire årstider mellem 23 og 25 pct., og også her var der stor variation mellem besætningerne, fra 9-39 pct. i efteråret 2014. Samme tendens gør sig gældende når man ser på andre diagnoser og årstider.

Dødelighed i faremarken
Den største dødelighed ses i grisens første fem levedøgn. Den gennemsnitlige dødelighed fra faring til og med kastration ligger på 18 pct. (variation 10-24 pct.) for pattegrisene i de 7 besætninger, der deltog i denne del af projektet (se figur 2). Fra juni til august 2014 var den gennemsnitlige totale dødelighed for hele fravænningsperioden på 28 pct. med en variation på 22-38 pct. mellem besætningerne.

Stort datasæt med mange muligheder
I projektet ViPiglet er 3.298 økologiske pattegrise blev obduceret for at indsamle informationer om bl.a. huld, køn, BMI, maveindhold og dødsårsag. Pattegrisene stammer fra ni danske økologiske so-besætninger, hvor de efter indsamlingen er opbevaret på frys og senere obduceret på bedriften. For at kortlægge en eventuel årstids variation, er der indsamlet grise over fire omgange fordelt på et år fra maj 2014 til juni 2015. Ved obduktionerne er der indsamlet omfattende informationer om grisene, som skal analyseres grundigt for blandt andet at undersøge potentielle sammenhænge mellem grisenes størrelse, BMI, alder og dødsårsager. En del af grisene har desuden fået noteret mere end en diagnose. Det vil derfor være muligt f.eks. at undersøge for potentielle bagved liggende årsager for de grise, som blev lagt ihjel, så som infektioner, sult eller lav BMI.

Sideløbende med indsamlingen af døde grise til obduktion, er der foretaget detaljerede registreringer af dødeligheden i faremarken. Arbejdet er udført af medarbejderne i faremarken, og grisene er talt op ved; første tilsyn efter faring, kastration, fjernelse af forgården og ved fravænning. Dødelighedsregistreringerne vil danne basis for at vurdere hvilke risikofaktorer, der er forbundet med dødeligheden i faremarken.

Resultaterne i VIPiglet skal føre til mere robuste og tungere økologiske pattegrise og reducerer pattegrisedødeligheden til 20 pct. samt øge fravænningsvægten med et kg pr. gris og give en ekstra fravænnet gris pr. kuld. Resultaterne offentliggøres løbende frem til udgangen af 2016.

Figur 1
Fordeling af diagnoser og dødsårsager fra 3.298 obducerede økologiske pattegrise. Grisene er indsamlet i ni besætninger i fire perioder fordelt på et år. Grise med diagnosen traume, var typisk trådt på eller havde fået anden fysisk skade, som ikke var et resultat af klemning.

Figur 2
Opgørelse over dødeligheden i 7 økologiske besætninger sommeren 2014. Den største dødelighed finder sted mellem faringen og indtil kastrationen. Hver farve repræsenterer en besætning.


Sidst bekræftet: 03-01-2019 Oprettet: 15-01-2016 Revideret: 15-01-2016

Forfatter

Økologi
Landskonsulent

Tove Serup

Økologi Innovation


Af samme forfatter

Sådan omlægges til økologisk griseproduktion
Konventionel produktion kan omlægges til økologisk produktion
15.11.19
Overvejelser før etablering af økologisk smågrise-/slagtesvinestald
Hvad skal man overveje inden man går i gang med byggeriet? Her på siden kan du læse om de problemstillinger landmanden / ko...
15.11.19
Barrierer for omlægning
Fokus på paradokset stort potentiale for vækst af den økologiske svineproduktion, men tilgangen af nye producenter udeblive...
15.11.19
Normtal for øko-grise medfører krav om et større harmoniareal
- I de fleste tilfælde bliver kravene dog mere lempelige end de normtal, der blev sendt ud sidste år – og udsat til i år.
10.09.19
Nye EU-regler for økologi fra 2021
Den ny EU forordning er vedtaget og træder i kraft 1. januar 2021. Lige nu arbejdes der på at præge indholdet af de detalje...
07.12.18
Stort logo
Projektet  er en del af Organic RDD 2 programmet, som koordineres af ICROFS. Det har fået tilskud fra GUDP under Fødevareministeriet.

Stort logo