Feedback Form

Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 14-05-2017

  

Oprettet: 14-05-2013

Økologisk Kvæg med fokus på små bedrifter

Dyrevelfærd er lige så vigtig i helt små kvæghold som i de allerstørste.

Artiklen giver et overblik over de vigtigste områder af håndtering og opdræt af kvæg, som kan være en hjælp til at sikre en god dyrevelfærd i små eller mindre besætninger.

Indhold:

Staldforhold

Overordnet set skal alle økologiske dyr have god plads og et tørt, blødt leje at ligge i. De må ikke gå på fuldspalter, men der må gerne være spalter eller dræn i en del af gulvarealet. For kvæg gælder der udover økologiregler også arealkravene i Lov om hold af kvæg, som i nogle tilfælde er strammere end økologikravene.

Undgå overbelægning i stalden

God plads i stalden er vigtig for dyrenes velfærd. Kreaturer kræver god plads, når de skal lægge sig, rejse sig, komme forbi hinanden ved foder eller vandtrug, og når de skal udøve pelspleje og social adfærd. Hvis man har for mange dyr på et lille areal, kan det give stress, skader på dyrene og generel mistrivsel. Der findes derfor helt specifikke krav til størrelsen på bokse og båse, som skal overholdes, afhængig af hvad dyret vejer. Indendørsarealet er det totale areal, som dyrene altid har adgang til – hvile og opholdsareal. Halvdelen af minimumkravet til indendørsareal skal være med fast gulv – dvs. uden spalter eller dræn.

Småkalve

I langt de fleste kødkvægsbesætninger går kalven sammen med moderen, og derfor er dette afsnit om småkalveopstaldning ikke relevant i den sammenhæng. Men i en besætning med malkekøer tages kalven fra moderen, og her er der så nogle regler, der skal sikre kalvens velfærd. Efter mindst et døgn sammen med koen i kælvningsboksen må kalven være i enkeltboks eller enkelthytte i maksimalt en uge, hvor den samtidig har mulighed for at se og røre nabokalven. Senest når kalven er en uge gammel, skal den i fællesboks med andre kalve. Kalvene bør i fællesboksen gå i små grupper (2-8 dyr) med så lille en spredning i alder som muligt. Hvis aldersforskellen og dermed størrelsesforskellen på kalvene bliver for stor, er der risiko for, at de små kalve blive tyranniseret af de større kalve, og måske ikke får samme adgang til vand og foder, som de store kalve. At få kalvene jævnt fordelt efter alder kan dog godt være en udfordring i de små besætninger, hvor der for eksempel kun fødes 5-15 kalve om året. I sådanne tilfælde kan man gøre gruppen mindre og boksen de går i større, så de små kalve også har en chance. Derudover kan man øge antallet af ædepladser og sætte ekstra drikkekar op, så alle kalve har let adgang til foder og vand. Alle kalve skal også have deres suttebehov dækket, og til dette formål kan der sættes narresutter op, og kalvene kan fodres med en suttespand. Hvis kalvens suttebehov ikke dækkes, kan kalvene begynde at sutte på hinandens navler, ører og kønsorganer, så de får inficerede sår.


(Klik på billedet for stor udgave)

Staldinventar

Til kreaturer er det vigtigt med solidt inventar, der samtidig er let at rengøre, er sikkert for dyrene og giver mulighed for nem pasning i det daglige. Det behøver ikke være dyrt indkøbt færdig-inventar, det kan også være en hjemmelavet løsning, hvis man har håndelag for det. Tænk over, hvordan udmugning, fodring, vanding, flytning og håndtering skal, foregå inden staldinventaret sættes ind, for ofte vil hverdagen i stalden være nemmere hvis indretningen er nøje gennemtænkt. Dyr skal kunne flyttes mellem de forskellige bokse i løbet af deres liv, de skal kunne håndteres på en sikker måde, så de personer, der håndterer dem, ikke komme til skade. Det er også meget vigtigt, at der ikke er skarpe kanter, skruer og bolte, der stikker ud samt smalle passager og skarpe sving, som kan skade dyrene.

Foder opbevares mest hensigtsmæssigt i et rum eller aflukke, som et dyr, der måske slipper løs i stalden, ikke kan komme til. Hele stalden skal kunne rengøres effektivt og desinficeres. Dette er især vigtigt for kalvebokse og kælvningsbokse, så smitsomme sygdomme og parasitter kan holdes i skak.

Strøelse

Alle dyr skal have adgang til et tørt og velstrøet leje, ikke blot for dyrenes generelle velfærd og magelighed, men i høj grad for at holde dyrene sunde og raske. Kontakt med et meget bakteriefyldt miljø i dårligt strøede og beskidte bokse giver risiko for sygdomme i luftveje, klove, hud, smitsomme sygdomme og parasitter. Derudover vil en våd og beskidt pels miste sine varmeisolerende egenskaber, og dyrene vil fryse. Især småkalve og ungdyr stiller store krav til et velstrøet og tørt leje, hvis de skal holdes raske, så hyppig strøning kommer man ikke uden om. Hvor ofte der skal strøs afhænger af boksen størrelse i forhold til antal dyr, strøelsesmaterialet, luftfugtigheden og dyrenes størrelse, men en god tommelfingerregel er, at der altid skal være så velstrøet, at man selv skal kunne holde ud at lægge sig i boksen! Et andet godt pejlemærke på, om man får strøet tilstrækkeligt er, hvor beskidte dyrene er. Ingen dyr bør være beskidte eller have kager af gødning og urin i deres pels, men derimod se rene og velplejede ud. Fuldspaltebokse er ikke tilladt: Reglen er, at mindst halvdelen af minimumkravet til gulvareal skal være med fast gulv.

Opbinding

Bindestalde er ved at blive udfaset af hensyn til dyrevelfærden, men der findes en mulighed for de helt små bedrifter, som har under 70 bundne dyr, at have økologiske dyr i bindestald. I ”Lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg” er der et generelt forbud mod bindestalde fra 1. juli 2022. Hvis man har en mindre bindestald og opnår dispensationen til at fortsætte med bundne dyr, skal man dog stadig overholde nogle regler for disse dyr.

  • Opbinding af dyr, der er under 6 mdr. gamle er forbudt
  • Dyrene skal gå på græs i sommerperioden
  • Alle bundne dyr skal have motion dagligt – også i vinterperioden! Arealet skal være passende i forhold til flokkens størrelse og som minimum skal der være 4,5 m2 per dyr.
  • Alle bundne dyr skal ud i det fri mindst to gange om ugen i vinterperioden på et areal, der er passende i størrelse til flokken.

Til top

Fodring og vand

Økoregler for fodring

Da kreaturer er drøvtyggere og græsædere, skal dyrene have en stor del grovfoder for at få opfyldt deres fysiologiske behov, men grovfoderet dækker også nogle af de adfærdsmæssige behov, idet dyret bruger meget tid på at æde, nøjagtig som det ville i naturen. Velegnede grovfodermidler er hø, græsensilage, lucerne, majshelsæd, andre former for helsæd og så selvfølgelig frisk græs.

Fodring af kalve

Kalven skal gå sammen med sin mor i minimum det første døgn, hvorefter de må skilles ad. Kalven skal derefter fodres med mælk i 3 måneder, dette kan være mælk fra en ammetante, fra malkekøerne eller som en økologisk mælkeerstatning. Udover mælken tilbydes de små kalve friskt og rent vand fra fødslen, hø af god kvalitet, samt en økologisk kalveblanding eller lignende tilskudsfoder. I kødkvægsbesætninger går kalven typisk sammen med moderen, og her kan det være en rigtig god idé med et kalveskur, hvor de små kalve kan gå ind og æde kraftfoder. Hvis der er tale om en malkebesætning, hvor køerne får et afbalanceret fuldfoder, skal kalvene ikke være mere end 6-8 uger gamle, før de kan begynde at få lidt af køernes fuldfoder som supplement til det gode hø. Dette vil sikre at de udvikler en god vomfunktion, som er vigtig for fordøjelsen, når den vokser op.

Foderhygiejne

En god hygiejne både i fodertrug, vandkar, foderrum og med de redskaber der bruges til udfodring er strengt nødvendigt, hvis dyrene skal holdes sunde og raske. Kassér gamle foderrester, rens trug og kar som en fast rutine i dagligdagen og hold øje med holdbarhedsdatoer på indkøbt foder. Foderet skal være af god kvalitet, så giv ikke nogen dyr foder med dårlig lugt, mugpletter eller synlige forandringer. Hvis dyrenes vandkar er beskidte, risikerer man også let at dyrene drikker for lidt, og det går både ud over tilvækst og mælkeproduktion, samt deres generelle trivsel.

Græsmængde og kvalitet fejlbedømmes

Når dyrene går på græs om sommeren, er det vigtigt at holde øje med græssets vækst og dyrenes huld. Hvis blot man står og spejder ud over græsmarken og konstaterer, at den er fint grøn, så får man ikke et reelt billede af, hvor meget foder der egentlig er på marken. Ukrudt og stænglet græs er nemlig også grønt, men giver ikke særlig meget foderværdi til dyrene. Specielt malkende køer, og kalve i kraftig vækst har brug for friskt, grønt, blad- og næringsrigt græs, og endda ofte suppleringsfoder ved siden af græsset. Sørg for at gøre det til en ugentlig vane at gå en tur henover græsmarken og vurder fodermængde og kvalitet. Hvis græsset begynder at blive sparsomt, må man enten udvide arealet, fjerne nogle dyr fra stykket eller begynde at supplere med andet foder, hvis det nu er sidst på sæsonen. Vær dog opmærksom på, at hvis du har søgt særligt miljøstøtte til græsmarken enten i 1- eller 5-årige ordninger, så er der specifikke regler for antal dyr, arealudnyttelse, og i de 5-årige ordninger er tilskudsfodring ikke tilladt. Undgå at græsset dødbides, det vil sige afgræsses så hårdt, at der kun er meget lidt bladmasse tilbage, for i så fald tager græsset meget lang tid om at vokse op igen. Det mest optimale er at flytte dyrene til en ny mark, når græshøjden kommer ned på 6-8 cm - dette afhænger dog noget af græssorten.

Til top

Udegående dyr i vinterperioden

Dyrene skal have adgang til læskur, bygning eller andet, der giver tilstrækkelig beskyttelse. Normalt indebærer det et ly, der:

  • har overdækning og tre tætte sider
  • er stort nok til, at alle dyr kan ligge ned samtidig
  • har et lejeareal, der er trækfrit, tørt og velstrøet

Desuden skal dyrene være tilvænnet og forberedt til at gå ude. Det indebærer, at dyrene skal

  • have et kraftigt og tæt hårlag
  • være ved godt huld, der opretholdes ved tildeling af supplerende foder
  • have adgang til frisk frostfrit drikkevand døgnet rundt
  • have adgang til arealer, der i størrelse er afpasset til antallet af dyr, og er så store, at der altid er græsdækkede arealer, som ikke er trådt op
  • have adgang til foderplads og vandingssteder i en så tilpas stor afstand fra dyrenes hvile-områder, at arealet mellem disse kan holdes græsdækket.

Vær desuden opmærksom på, at kalve under 6 måneder, der går på græs, skal have adgang til læ skygge hele året rundt, og dette gælder også for køer der kælver ude. Det kan være i form af store træer, læhegn, hytte eller skur. Om sommeren bliver det nemlig ofte for varmt for disse dyr lige i solen, og derfor skal muligheden for skygge være til stede.


Dyrene skal have frostfrit drikkevand døgnet rundt (klik på billedet for stor udgave)
Foto: Kirstine F. Jørgensen, Videncentret for Landbrug.

Frostfrit vand

Kravet om frostfrit vand til dyrene gælder hele døgnet, det vil sige, at det ikke er nok at vande dyrene flere gange dagligt, hvis vandet fryser indimellem ejerens vandtildeling. Hvis man for eksempel giver vand sent om aftenen, når man tilser dyrene, og dette vand så er frosset når man kommer ud næste morgen, ja så bryder man faktisk loven på dette område. Derfor er det vigtigt at frostsikre vandet, og der findes flere gode løsninger på markedet. De fleste løsninger baseres på, at man graver vandledningen ned i frostfri dybde hen til karret, hvor elektriske varmelegemer i vandkoppen eller vandkarret så holder vandet frostfrit. Der er dog også kommet en løsning på markedet som består af en balje med varmekabler i, hvor man så manuelt fylder karret op med vand, og således ikke kræver nedgravning af vandledning. Karret skal via en adapter sættes til en stikkontakt, så det kræver strøm i nærheden af karret. Inde i en uisoleret stald vil man også have behov for at frostsikre vandet, dette kan ligeledes gøres via vandkopper med varmelegemer i tilknytning til isolerede rør med varmekabler snoet om, alternativt kan man benytte sig af en cirkulationspumpe der cirkulerer vandet i rørene. Ofte vil det være en god idé at forebygge, at karret eller vandkoppen ødelægges af dy,r der for eksempel vil klø sig på karret eller skubber til hinanden, og dermed vælter karret, dette kan gøres via en betonring eller anden form for sikring omkring vandkarret. 

 

Drivveje og optrådte arealer

Optrådte arealer med mudder og smat, de er glatte og dybe især i forårs- og efterårsmånederne, og som fryser til knoldede arealer om vinteren, skal undgås. Hvis dyrene går på sådanne arealer, øges risikoen for klov- og benproblemer, andre skader, og beskidte yvere hos de malkende køer. Derudover risikerer man, at de om vinteren forsøger at undgå at gå på de tilfrosne knolde, og derved ikke får ædt, drukket eller hvilet tilstrækkeligt, og dyrenes trivsel forringes. Det er typisk foran udgangen fra stalden, foran læskuret, omkring vandtrug og på de drivveje, der fører ud til fjernere liggende marker, hvor problemet med mudder er størst, og her er man nødt til at anlægge en fastere bund. Afhængig af jordtypen på ejendommen kan der være behov for dræn og drænlag, bærelag og toplag af for eksempel bark, flis, grus eller forskellige former for gummimåtter eller græsarmering.  

Til top

Behandling af syge dyr

Hvis et dyr bliver sygt, skal det behandles straks - dyrene isoleres i en sygeboks, og der tilkaldes en dyrlæge, hvor det er nødvendigt. I økologireglerne er der meget stramme regler for, hvilken medicin man som landmand selv må behandle med, hvor mange gange det enkelte dyr må blive behandlet, og der er altid dobbelt så lang tilbageholdelsestid for kød og mælk som ved behandling af ikke-økologiske dyr.

Håndtering af dyr

Det er vigtigt at omgås dyrene på en rolig og tålmodig måde, samt at have kontakt med dyrene helt fra de er små. Hvis de håndteres ofte får de tillid til mennesker, og det kommer til gavn, når man senere skal have fat i dem i forbindelse med flytning, sygdomsbehandling, klovbeskæring eller fødselshjælp. Start allerede i kalvens første timer, så vil den opfatte mennesket som en naturlig del af dens liv og være nysgerrig, medgørlig og ikke blive stresset eller farlig at omgås. Stressede dyr, eller dyr der handler i panik, er ofte ret voldsomme, og det kan let føre til personskade eller skader på dyrene selv, når de flygter fra en uvant situation. Man skal have mulighed for at fiksere dyr enten i fanggitter eller fikseringsboks, og hvis de er vænnet til at gå ind i sådan en anordning allerede fra de er halvstore kalve, så gør man arbejdet i fremtiden meget lettere for sig selv.  

Til top

Hvordan ser man, om dyrene har det godt?

Huld

Dyrene skal være i god foderstand uden at være fede, så har de den bedste trivsel. Det kan imidlertid godt være svært at vurdere dyrets huld, specielt om vinteren hvor den tykke pels kan snyde øjet der ser, så dyret under alt pelsen faktisk er for tynd. Det kan derfor være nødvendigt at mærke på dyret i stedet for blot at bedømme dyret visuelt, og det gøres nemmest, hvis dyret er fikseret i fanggitter eller fikseringsboks. Der skal være et par centimeters fedtlag henover ribbenene, rygraden skal være dækket af muskler og fedt, og hoftehjørnerne skal være afrundede at føle på. En ændring i dyrets huld sker som regel gradvist, men det er vigtigt at kontrollere huld med jævne mellemrum, så man kan få rettet op på foderplanen i tide og undgå, at dyret svækkes. Alt for fede dyr er heller ikke ønskværdigt, specielt kan det på drægtige køer udgøre en risiko for kælvningsbesvær, følgesygdomme efter kælvning og generelt en øget belastning for bentøj og klove. Det er normalt, at huldet varierer en smule hen over året, så dyrene tager lidt på om sommeren på det gode græs og taber sig lidt om vinteren, men store udsving i huld skal undgås via godt management.

Adfærd

Dyr der trives er som regel rolige, bruger meget tid på at æde, hvile og være sociale i flokken, de virker ikke stressede og vil være nysgerrige og tillidsfulde. Hvis dyrene ikke trives, vil de vise det ved at være urolige, de kan udvikle stereotyp adfærd som tungerulning, læne hovedet hårdt mod en væg eller andre former for unormal adfærd. Et dyr som ikke trives i flokken vil typisk udvise flugtadfærd, eller være truende og virke stresset.

Pels

Pelsen skal være ren, velsoigneret og med et tæt, blankt, hårlag. En sund pels er meget vigtigt for dyrene, for pelsen skal både beskytte dyret mod vind og vejr, ændringer i temperaturen og samtidig yde huden beskyttelse mod insekter. Pelsen er ofte en god indikator for dyrets trivsel og velfærd, for mangler i foderplanen, manglende strøelse og manglende styring af parasittrykket vil ofte afspejle sig i en mat, kedelig og ru pels der ser ud som om den filtrer og er beskidt.

Klove

Kreaturer er store, tunge dyr, og der er derfor rigtig meget vægt der skal bæres af dyrets klove. Hvis klovene ikke har den korrekte form og ej består af sundt væv, vil dyret begynde at gå skævt, eventuelt halte og belaste resten af kroppen uhensigtsmæssigt. Derfor er det vigtigt at klovene holdes under nøje opsyn, og beskæres efter behov. I ”Lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg” fremgår det i § 11. at Kloveftersyn på kreaturer over 12 måneder skal ske efter behov, dog mindst to gange årligt. Ungdyr, der har adgang til ustrøede arealer, skal kun efterses efter behov. Klovbehandling og -beskæring skal ske efter behov. I den tilhørende bekendtgørelse præciseres dette til ” Mindst ét årligt kloveftersyn skal foretages af en dyrlæge eller klovbeskærer, der ikke er ansvarlig for eller arbejder på bedriften.” Begrebet ”efter behov” er jo en noget udefinerbar størrelse for langt de fleste hobbylandmænd, for hvordan skal den veltrimme klov se ud, og hvornår er behovet for beskæring der? Her er det vigtigt at pointere, at klovene ikke behøves at være lange for at trænge til beskæring, for det er ofte på grund af en afvigende klovform at beskæring er tiltrængt. Se eventuelt hjemmesiden www.sundklov.dk, hvor der er meget nyttig information at hente om emnet.

Til top

Sidst bekræftet: 03-05-2016 Oprettet: 14-05-2013 Revideret: 14-05-2013

Forfatter

Økologi
Camilla Vestergaard Kramer

Af samme forfatter

Frostfrit drikkevand på økologiske kvægbedrifter
Dyr skal altid have adgang til frisk drikkevand. I vinterperioden er det derfor vigtigt at have fokus på, at alle dyr har a...
16.11.17
Hvad må jeg, når øko-kalven skranter
Må jeg selv efterbehandle for coccidiose hos mine øko-kalve? Hvilke elektrolytblandinger må jeg bruge mod diarré? Må man is...
09.11.17
Gode drivveje - forudsætning for sundhed og afgræsning på økologiske kvægbedrifter
Gode drivveje forbedrer mælkekvaliteten og klovsundheden samt forlænger afgræsningssæsonen.
10.12.12
Frostsikring af drikkevand
Uddrag fra rapporten Vandforsyning i kvæstalde, januar 2001 fra faggruppen Danske Bygningskonsulenter Kvægstalde
11.01.12
Frostfrit drikkevand på økologiske bedrifter
Faktaark, der fortæller, at dyr skal til hver en tid have adgang til frisk drikkevand. I vinterperioden er det derfor vigti...
11.01.12