Oprettet: 01-06-2018

Fokus på fremstillingspris gav pote

Mælkeproducent Douwe van Dijk brugte Business Check til at sætte fokus på sin fremstillingspris. På fire år har han sænket den med 30 øre, og han er ikke færdig endnu.

Douwe van Dijk fra Aulum i Vestjylland sidder ved spisebordet med et enkelt stykke papir i hånden. Her kan han blandt andet se sin fremstillingspris på mælk, og han kan se, hvor langt han har rykket sig, siden han i 2013 fik lavet Business Check for første gang.

”Jeg havde ikke en idé om, hvor meget min mælk kostede, så jeg ville gerne kende min fremstillingspris for at vide, om vi kunne gøre noget for at forbedre den,” forklarer Douwe van Dijk om årsagen til, at han bestilte et Business Check i 2013.

Ekstra indsats gav resultater

I de følgende år tog det fart med at sætte gang i indsatser, der kunne sænke fremstillingsprisen. I første omgang fokuserede han på at sænke celletallet og forbedre fremstillingsprisen på grovfoder.

”Vi lavede hele malkestalden om. Vores aftagersystem fungerede ikke, så det har vi skiftet ud, så vi nu har et helt nyt system,” forklarer Douwe van Dijk. Derudover startede han på Grovfoderskolen, og det hjalp på udbytterne i græsmarken.

”Det første år i Grovfoderskolen så vi kæmpe resultater. Vores udbytte i græsmarken blev dobbelt så højt. Vi gik fra 5.000 FEN om året til 9-10.000 FEN,” fortæller han tilfreds.

Nysgerrig efter at se udviklingen

I 2013 og 2014 fulgte Douwe van Dijk fremstillingsprisen tæt og fik Business Check hvert kvartal. Nu får han Business Check én gang om året for at følge sin udvikling og se, hvor han fortsat kan forbedre sig.

”Jeg har været landmand i 25 år, men de sidste fire år har jeg kigget mere på tallene end de foregående 20 år,” griner mælkeproducenten. Det ekstra fokus holder han fast i og har også fået Business Check i år.

”Jeg er blevet for nysgerrig. Jeg vil se, hvordan det går. Men jeg må indrømme, at jeg var mere interesseret de første par år. Nu kigger jeg på tallene og ser, hvor jeg kan gøre en indsats,” indrømmer han, men tilføjer at fokus skal tilbage.

”Vi skal mere i dybden igen. Nu hvor jeg betaler for Business Check, vil jeg også have noget ud af det. Så jeg vil sammen med min rådgiver Aage se på, om vi kan sætte nogle nye mål,” afslutter han.

Relaterede links:

Artiklen har været bragt i KvægNYT nr. 11, 2018
Sidst bekræftet: 01-06-2018 Oprettet: 01-06-2018 Revideret: 01-06-2018

Forfatter

HusdyrInnovation
Kommunikationskonsulent

Anja Kruse Christensen

Fagkommunikation


Af samme forfatter

Bliv godt klædt på til at blive virksomhedsejer
Få tjek på alle detaljerne, når du skal forfølge drømmen om at blive selvstændig landmand.
30.10.19
Bliv godt klædt på til at ejerskifte din virksomhed
Få tjek på alle detaljerne, når du skal godt videre fra livet som selvstændig landmand.
30.10.19
Opblødning af skattereglerne ved generationsskifte
Få et samlet overblik over mulighederne i opblødningen af skattereglerne omkring bo- og gaveafgift, se konsekvensberegninge...
27.11.18
Pension: Vi skal have flere landmænd med!
Ny analyse af landmændenes pensionsopsparinger viser, at landmændene gennemsnitligt set er gode til at spare op. Men der er...
01.11.18
Det gode ejer- eller generationsskifte
Et godt ejer- eller generationsskifte kræver dialog, og at man kommer i gang i god tid. Men hvad skal du forberede, og hvad...
24.10.18

Læs også