Feedback Form

Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 04-03-2017

Økonomi 

Oprettet: 04-03-2009

Baggrundsnotat for beslutningsgrundlag




Forslag til indholdsfortegnelsen for komplet beslutningsgrundlag.

  1. Beskrivelse
  2. Vurdering
  3. Følsomhed eller nulpunkt
  4. Baggrund
  5. Strategi forudsætning
  6. Interne og eksterne forudsætninger
  7. Miljø
  8. Rentabilitet
  9. Budget - drift og likviditet
  10. Arbejdsforbrug
  11. Driftsleders kompetencer
  12. Image
  13. Risiko
  14. Alternativer
  15. Finansiering
  16. Opfølgning
  17. Indkøring

Ad 1) Beskrivelse
Beskrivelsen af investeringen lægges først i beslutningsgrundlaget for at spore læseren ind på det aktuelle projekt.

Ad 2) Vurdering
Den samlede vurdering af investeringsprojektet lægges først, da det er det vigtigste i beslutningsgrundlaget, som alle bør læse. Den indeholder de vigtigste resultater fra alle andre afsnit i beslutningsgrundlaget, suppleret med konsulentens vurdering af investeringen i forhold til strategien samt vurdering af forudsætninger og økonomi.

Ad 3) Følsomhed eller nulpunkt
Følsomheden eller nulpunkt bør lægges tæt op ad vurderingen, da den er central i forhold til at vurdere, hvor attraktivt investeringsprojektet er.

Værktøj: Følsomhed og nulpunkt kan laves både for rentabilitetsberegningen i INVE Online og for budgettet i DLBR Bedriftsplan eller DLBR ØkonomiIT.

Ad 5) Strategi forudsætning
Meget vigtigt at dette punkt er grundigt belyst, og at landmanden har tænkt grundigt over om det er den rigtige investering. Det er formentlig den vigtigste faktor for at undgå fejlinvesteringer. Selvom landmanden ikke har en eksplicit strategi nedskrevet på papir, er det alligevel vigtigt at få taget diskussionen om, om det er den rigtige investering på nuværende tidspunkt. Passer landmandens værdigrundlag sammen med at foretage den aktuelle investering? Der kan evt. laves et strategikort, som samler de vigtigste tråde i strategien og giver et overblik over sammenhængen i strategien.

Værktøj: BSC-regneark

Ad 7) Miljø
Meget vigtigt for udvidelser af husdyrproduktionen også i forhold til den langsigtede strategi for bedriften.

Værktøj: Miljøstrategi

Ad 8) Rentabilitet
Ifølge lærebogen skal nedenstående skridt følges ved rentabilitetsberegninger:
1. Vurdér de forventede fremtidige betalingsstrømme
2. Evaluer risikoen ved projektet
3. Benyt den rigtige kalkulationsrente
4. Beregn kapitalværdien

Herunder følger en uddybning af hvert enkelt punkt.
1. Kan evt. deles op i tre elementer:

  • Forbedret driftsøkonomi
    • Større produktionsomfang
    • Fleksibilitet
    • Specialisering
    • Højere produktivitet (forbedret foderudnyttelse, mere bruttoudbytte pr. omkostningskrone)
    • Bedre kapacitetsudnyttelse på eksisterende produktionsapparat (maskiner udnyttes bedre, omkostningen til driftsledelse falder evt. pr. produceret enhed)
    • Stiller investeringen landmanden bedre i forhold til at lave profitable følgeinvesteringer?
  • Stigende værdi på aktivet
    • Bliver bedriften mere harmonisk og dermed mere værd?
    • Stiger aktivet i værdi i fremtiden? (f.eks. jord)
    • Får bedriften en mere attraktiv størrelse i forhold til andre, og bliver den dermed mere værd?
  • Opfyldelse af ikke-økonomiske præferencer bør indgå i de strategiske overvejelser vedrørende investeringen
    • Vil landmanden betale for at bo i et større stuehus?
    • Vil landmanden betale for at kunne prale af bedriftsstørrelsen, når han er til høstfest i forsamlingshuset?
    • Vil landmanden betale for at køre i en nyere/større traktor end naboen?

2. Se punkt 13 om risiko

3. I princippet er den korrekte kalkulationsrente den rente, som markedet er villig til at finansiere projektet med. Dvs. det er en rente, som ikke er afhængig af et evt. eksisterende lånegrundlag. Kalkulationsrenten er i høj grad afhængig af risikoen i projektet.

4. Bør beregnes ved hjælp af kapitalværdimetoden, hvor resultatet gives som en annuitet. I de situationer, hvor der forventes at kunne laves profitable følgeinvesteringer suppleres kapitalværdimetoden med beregninger, hvor realoptions-tankegangen implementeres. Det kunne f.eks. være ved benyttelse af binomialmodellen, hvor der knyttes sandsynligheder til flere fremtidige scenarier med forskellig kapitalværdi. Når de fremtidige kapitalværdier diskonteres tilbage til t0 med en vis sandsynlighed kan den potentielle fremtidige investeringsmulighed værdisættes. Det er kun de følgeinvesteringer, som er afhængige af den pågældende investering, som skal beregnes på denne facon. Andre fremtidige investeringsmuligheder, som ikke er afhængige af den aktuelle investering skal beregnes og vurderes særskilt.

Værktøj: INVE Oline.

Ad 9) Budget - drift og likviditet
Formålet med budgettet er forskelligt fra formålet med rentabilitetsberegningen. Formålet med budgettet er at få et overblik over den samlede økonomi i driften (driftsbudgettet), eller få overblik over likviditeten for hele bedriften (likviditetsbudget) inklusiv den påtænkte investering. En investering kan godt være en rentabel investering, uden at den bidrager med en positiv likviditet de første år efter investeringen. Det er derfor vigtigt, at sikre sig, at der er den fornødne likviditet til at gennemføre investeringen inkl. indkøringstab mv.

Det bør tilstræbes, at der er en sammenhæng mellem de betalingsstrømme der er indregnet i rentabilitetsberegningen og de indtægter og omkostninger, som fremgår af budgetterne. Hvor det i budgetterne selvfølgelig skal være de periodiserede omkostninger som fremgår. Hvis der for eksempel er indregnet en forbedret kapacitetsudnyttelse i rentabilitetsberegningen skal det fremgå af driftsbudgettet. Og hvis der er indregnet en profitabel følgeinvestering i år tre efter den aktuelle investering, bør den også fremgå i likviditetsbudgettet.

Værktøj: DLBR Bedriftsplan eller DLBR ØkonomiIT

Ad 10) Arbejdsforbrug
Arbejdsforbruget er typisk svært at fastsætte, da der typisk ikke ligger registreringer for ejerens eget tidsforbrug. Tidsforbruget er i mange tilfælde det afgørende for, om investeringen er en god investering. En investering med en arbejdsproduktivitet helt i top vil typisk også være sjovere at arbejde i, ligesom konkurrenceevnen i sådan en produktion er større end i en produktion med lav arbejdsproduktivitet. Det skal selvfølgelig holdes op i mod investeringens størrelse.

Værktøj: Kapacitetsregnearkets normer for tidsforbrug kan bruges som rettesnor

Ad 11) Driftsleders kompetencer
Effekten er god driftsledelse må ikke undervurderes, og derfor bør der også i et investeringsprojekt ligge en vurdering af, om driftslederens kompetencer matcher kravet.

Værktøj: DLBR ledelsesrådgivning ligger inde med produkter til (efter)uddannelse af landmænd. www.dlbr.dk/Produkter/DLBRLedelsesraadgivning/DLBRLedelsesraadgivning.htm

Ad 12) Image
Vigtigt for landbrugets anerkendelse, at dette element tages alvorligt.

Ad 13) Risiko
Risiko kan deles op i to dele:

  • Risiko vedrørende betalingsstrømme
    • Der er usikkerhed vedrørende de estimerede betalingsstrømme, som vil afhænge af salgspriser, den opnåede effektivitet mv.
    • Der er usikkerhed omkring, hvordan betalingsstrømmene er afhængige af hinanden. Kan der for eksempel forventes en sammenhæng mellem renten og omkostningen til energi?
    • Usikkerheden i betalingsstrømme kan skyldes en institutionel risiko.
  • Risikospredning
    • Ved investering i et projekt kan man også påvirke den samlede risiko på bedriften, fordi bedriften bliver mere eller mindre specialiseret.
    • Ved vurdering af, hvor meget projektet bidrager til risikospredning på bedriften er det også vigtigt at vurdere, om landmanden besidder så meget viden på et enkelt område, at det er fornuftigt at udnytte den viden og kompetence til at blive endnu bedre i det felt.

Ad 14) Alternativer
Alternative investerings projekter kan ridses op, for at give læseren overblik over de øvrige investeringsmuligheder, som har været overvejet

Ad 15) Finansiering
Finansieringen af investeringen bør også være beskrevet i beslutningsgrundlaget. Omfanget af dette afsnit kan variere en del, afhængig af hvilken form for finansiering landmanden foretrækker. I alle tilfælde bør der være en vurdering af risikoen ved måden at finansiere på, samt hvordan denne risiko passer sammen med den risiko landmanden ønsker at påtage sig. (Landmandens risikoprofil).

Ad 16) Opfølgning
Ved udarbejdelsen af beslutningsgrundlaget bør der være taget stilling til, hvordan opfølgningen på beslutningsgrundlaget skal forløbe.

Ad 17) Indkøring
Der bør allerede på tidspunktet for udarbejdelse af beslutningsgrundlag tages stilling til, hvordan indkøringen håndteres. Hvordan kan omkostningerne til indkøring minimeres?

Sidst bekræftet: 17-03-2016 Oprettet: 04-03-2009 Revideret: 04-03-2009

Forfatter

Økonomi & Virksomhedsledelse