Oprettet: 10-01-2020

Danske mælkeproducenter er super effektive og dygtige

De danske mælkeproducenter er dygtige til at optimere både produktion, ydelse og mælkekvalitet og gode til at få det bedste ud af deres arbejdskraft. Det kompenserer for høje lønninger, viser tal fra IFCN.

Det danske lønniveau er højt – også indenfor mælkeproduktion. Det viser de seneste tal fra IFCN, som er det internationale forskningsnetværk, der hvert år indsamler data fra en lang række lande i Europa og sammenligner mælkesektoren på tværs af grænser. Her har de danske bedrifter de næsthøjeste gennemsnitlige lønomkostninger pr. time – kun overgået af Holland (se figur).

Men de danske mælkeproducenter er iflg. IFCN også dygtige til at optimere både produktion, ydelse og mælkekvalitet – og samtidig nogle af de bedste til at udnytte den arbejdskraft, de har. De opnår således nogle af de højeste afkast pr. arbejdstime, da en dansk bedrift producerer meget mælk pr. arbejdstime (se figur ).

Så selvom timelønnen er høj, er selve arbejdsomkostningerne generelt lave, sammenlignet med andre europæiske lande, når der ses på kr. pr. kg EKM. Arbejdsomkostningerne inkluderer aflønning af medarbejdere, men også fuld ejeraflønning. Det indikerer, at danske mælkeproducenter er meget effektive. Tallene viser også, at danske mælkeproducenter har investeret mere kapital i bedrifterne end gennemsnittet. Og her er en del investeringer foretaget, fordi lønninger er dyre, og arbejdstid derfor skal minimeres. En fransk landmand, der betaler det halve i løn, vil formentlig ikke prioritere at investere i arbejdsreducerende tiltag i samme grad.

Pas på med at spare på lønomkostningerne

Danske mælkeproducenter har altså høje omkostninger til løn, men får samtidig også høje afkast heraf. Når man taler om løn i landbruget i Danmark, er det derfor værd at tænke over, at det godt kan give en ekstra gevinst at betale for kvalificeret arbejdskraft på bedriften.

En dygtig medarbejder kan bidrage til at optimere nogle processer, der skaber bedre sundhed eller højere mælkekvalitet, hvilket vil give en værdi på bundlinjen. Ligeledes kan en dygtig medarbejder også tage noget ansvar fra ejerens skuldre og dermed frigive tid og overskud til, at han får brugt sin tid på at træffe velovervejede beslutninger på bedriften. Samtidig kan fokus på at spare lønkroner gøre det endnu sværere at tiltrække de dygtige medarbejdere.

Sammenligning af afkast til løn på en række standardbedrifter på tværs af landegrænser sammenholdt med den gennemsnitlige lønomkostning pr. time på bedriften.

Læs mere og se tal og figurer i artiklen her:

Artiklen har været bragt i KvægNYT nr. 1, 2020

 

Sidst bekræftet: 10-01-2020 Oprettet: 10-01-2020 Revideret: 10-01-2020

Forfatter

Erhvervsøkonomi
Konsulent

Morten Nyland Christensen

Erhvervsøkonomi


Af samme forfatter

Case 2: 290 årskøer med gylleseparator
I denne beregning er der regnet på optimal tilpasning til fosforloftet. Ud fra en case er det beregnet, at gyl-leseparering...
30.01.20
Case 1: 295 årskøer med biogas
I denne beregning er der regnet på optimal tilpasning til fosforloftet. Ud fra en case er det beregnet, at placering af gyl...
30.01.20
AP1 Besætninger med høj holdbarhed hos køer har også lavere fremstillingspris
Data fra holdbarhedsprofiler for køer i DMS for produktionsåret 2018 er blevet koblet med data fra økonomidatabasen for reg...
19.12.19
Danske lønomkostninger er høje, men arbejdsomkostninger pr. EKM er konkurrencedygtige i europæisk sammenhæng
Arbejdskraft og lønomkostninger er ofte et af de parametre, der diskuteres i landbruget. Har vi råd til at betale for kvali...
03.12.19
Totaløkonomi for mælkeproducenter
Samlet set er regnskabsresultaterne for 2018 fornuftige trods tørken. I gennemsnit dækker driftsresultatet knapt ejerløn og...
09.10.19