Feedback Form

  

Oprettet: 12-01-2018

Brug de rigtige tal i budgetopfølgningen

Værdien i at udarbejde et budget ligger i budgetopfølgningerne.

Det er først når du følger op på budgettet for din virksomhed, at budgettet skaber værdi for dig selv og din bedrift. Derfor er det afgørende, at du tager stilling til hvilken opfølgning på budgettet, du har brug for. Det vil sige hvilke informationer, budgetopfølgningen skal indeholde, og hvor ofte der skal følges op.

Overblik over resultater

Budgetopfølgningen skal hjælpe dig med at få overblik over bedriftens resultater i forhold til de opstillede mål i budgettet. Budgetopfølgningen skal give dig et godt grundlag for at træffe beslutninger, ligesom den skal medvirke til at identificere områder i virksomheden, der kræver en særlig indsats i forhold til at opnå målene samt give inspiration til nye initiativer. En budgetopfølgning kan som udgangspunkt aldrig blive mere detaljeret end budgettet med mindre, at du i budgetopfølgningen tilfører oplysninger fra andre kilder end budgettet, fx vedrørende registrering af arbejdstid, informationer fra procesudstyr eller nøgletal vedr. sundhed eller reproduktion.

Nøgletal skal afspejle mål og strategi

Det kan give god mening, at du udarbejder en samlet opfølgning på de opnåede resultater i sammenligning med fx budgettet, det opnåede resultat i forrige periode eller ’år til dato’. De nøgletal, du vælger at følge op på, skal selvfølgelig afspejle din virksomheds behov ud fra virksomhedens kompleksitet samt mål og strategi. Desuden skal du tage stilling til, hvor ofte du vil følge op på et givet nøgletal, fx fremstillingsprisen for mælk – er det pr. måned eller pr. kvartal. Det vil øge værdien af dit budget, samt endnu vigtigere give dig et godt overblik og grundlag for den daglige ledelse og styring af bedriften med henblik på at nå dine mål.

Artiklen har været bragt i KvægNYT nr. 1, 2018

Sidst bekræftet: 12-01-2018 Oprettet: 12-01-2018 Revideret: 12-01-2018

Forfatter

Økonomi & Virksomhedsledelse
Afdelingschef

Torsten Gruhn

Erhvervsøkonomi, Ledelse


Af samme forfatter

Find potentialet
Du skal have sat flere ord på dit optimeringsprojekt. Med udgangspunkt i de forbedringspotentialer, du fandt med Fraktilana...
16.06.17
Kend processerne
Bedrifterne bliver større og større. Det stiller krav om, at du er struktureret og uddelegerer ansvar for fortsat at kunne ...
10.11.16