Feedback Form

Kvæg Info - 2044

Oprettet: 02-11-2009

Risikoeksponeringen i kvægbruget ved de sidste års investeringsadfærd

I de seneste år er der i kvægbruget blevet investeret meget. De årlige nettoinvesteringer for den gennemsnitlige bedrift per årsko er tredobbelt inden for de seneste fem regnskabsår.

Ny side 2

Årsagen til dette skyldes dels, at mange bedrifter har udvidet kraftigt, og dels skyldes det ønske om at erstatte arbejdskraft med teknik, da det i de seneste år har været vanskeligt at skaffe tilstrækkeligt kvalificeret arbejdskraft. Investeringerne har i høj grad været finansieret med fremmedkapital.


Denne artikel belyser, hvad investeringerne i teknologi på bedrifterne har haft af konsekvens for bedrifternes evne til at tilpasse sine omkostninger til omskiftelige markedsvilkår, samt betydningen af den øgede gældsætning på bedriftens risikoeksponering.

Investeringsomfang

I 2008 nåede nettoinvesteringerne over 20.000 kr. pr. årsko, hvilket er en tredobling siden 2004. For at sætte denne udvikling lidt i perspektiv kan man kigge i pjecerne, ”Produktionsøkonomi Kvæg 2009” (se f.eks. side 41) for de sidste fem, hvor i alle pjecer er det seneste års investeringsniveau blevet beskrevet med ord som ”uhørt højt” og ”rekordår”, hvorefter investeringsniveau i det efterfølgende år blot blev endnu højere.

Det høje investeringsniveau har gjort dansk kvægbrug mere kapitaltung, hvilket også fremgår af nedenstående tabel.

 

Tabel 1: Udviklingen i aktiver per årsko fra 2004 til 2008, gennemsnitsbedrift

 

Aktiver per årsko 2004 2005 2006 2007 2008
Fast ejendom 82.558 90.327 130.123 155.842 173.979
Besætning 7.521 8.261 9.315 10.104 11.635
Inventar og maskiner 11.704 12.093 13.507 15.147 17.142
Kvoter og øvrige aktiver 27.239 39.990 44.510 30.499 19.457
Landbrugsaktiver i alt 129.023 150.670 197.455 211.592 222.214


Af tabel 1 ses det, at aktivmassen over fem år er vokset med 76 % per årsko. Denne stigning er primært drevet af jordpriserne, der er steget markant gennem hele perioden, men en del af stigningen skyldes også, at mælkeproduktionen i perioden er blevet mere automatiseret, hvilket ses, at der for den gennemsnitlige mælkeproducent i 2008 per årsko er bundet ca. 5.400 kr. eller 46 % mere kapital i inventar og maskiner. Dette gennemsnitstal dækker dog over meget stor variation på tværs af bedriftsstørrelserne, hvor de mindste bedrifter med under 80 årskøer i perioden har cirka halveret den kapital, som de har bundet i inventar og maskiner. Dette tyder på at disse følger en nedslidningsstrategi. Bedrifter mellem 80 -160 årskøer ligger cirka på linje med udviklingen for den gennemsnitlige mælkeproducent.

 

Bedrifter med over 160 årskøer har alle i perioden mangedobbelt kapitalen, der er bundet i inventar og maskiner. Dette fordeler sig med henholdsvis 16.500 kr. eller lidt under 2,5 gange så meget for bedrifter mellem 160-240 årskøer, 33.000 kr. mere eller 3,5 gange større i perioden for bedrifter mellem 240-320 årskøer. For de allerstørste bedrifter er kapitalen bundet i inventar og maskiner pr. årsko, steget med næsten 62.000 kr., hvilket er en syvdobling fra 2004 til 2008.

 

Ovenstående illustrerer på glimrende vis, at de kvægbruger, som har udvidet deres bedrift, samtidig har investeret i mere automatiserede produktionsteknologier. Derimod har de mindste bedrifter ikke i samme grad gennemgået en tilsvarende automatiseringsproces, og i stedet malker de på ældre og mere manuelle anlæg. 


Udvikling i omkostningsstrukturen

Typisk medfører øget automatisering - eller mere præcist erstatning af arbejdskraft med kapital - at en større andel af de samlede omkostninger bliver faste og irreversible. For eksempel når man har investeret i en malkerobot, skal denne i hele dens levetid afskrives og renterne på kapitalen, der er bundet i malkerobotten, skal aflønnes ligegyldig om malkerobotten anvendes eller ej. Hvis man i stedet for at investere i malkerobotten vælger at ansætte ekstra personale til at udføre de samme opgaver, så kan kvægbrugerne relativt let skille sig af med den ekstra arbejdskraft, når der ikke længere er behov for denne. Arbejdskraft bliver dermed en mere fleksibel ressource i forhold til kapital.

 

Figur 1 viser, hvordan forholdet mellem faste og variable omkostninger har udviklet sig i de sidste fem år for henholdsvis de mindste og knap så automatiserede bedrifter og de to største grupper af bedriftsstørrelser, der siden 2004 har gennemgået den kraftigste udvikling i automatisering.

 

Variable omkostninger defineres her som alle de omkostninger, det er muligt at justere inden for et år. Dermed bliver de variable omkostninger her lig med det, der i driftsregnskabet fremstår som ”stykomkostninger” og ”kontante kapacitetsomkostninger”. Derudover indgår ejerlønnen, der her er sat til 300.000 kr. De faste omkostninger er her defineret som ”driftsmæssige afskrivninger”, ”finansierings-omkostninger” samt forrentningskravet til egenkapitalen, der i dette tilfælde er sat som 4 % af den gennemsnitlige årlig egenkapital.


Figur 1: Forholdet mellem variabel og faste omkostninger for forskellige bedriftsstørrelser

Figur 1 viser, at de faste omkostninger i 2004 udgjorde lidt over 30 % af de samlede omkostninger for alle bedriftsstørrelser, så er andelen af de faste omkostninger steget mere markant for bedrifter med over 240 årskøer relativt til de mindre bedrifter.

 

Endnu mere udtalt bliver denne tendens, hvis der udelukkende kigges på forholdet mellem kontante kapacitetsomkostninger og faste omkostninger. Stykomkostningerne vil langt hen af vejen være der uafhængig af, hvilken teknologi man vælger at anvende til at producere mælk, da disse i højere grad bliver drevet af inputpriserne og varierer i forhold til produktionen. Dermed kan man se bort fra disse omkostninger, når man analyserer konsekvenserne ved automatisering på bedriftens omkostningsstruktur ved stigende automatisering (se figur 2)

 

Figur 2: Forholdet mellem kontante kapacitetsomkostninger og faste omkostninger for forskellige bedriftsstørrelser

 

Udvikling i Gældssætning de seneste fem år

Investeringerne har hovedsagligt været gældsfinansieret, hvilket også fremgår af figur 3, der illustrerer udviklingen i gælden per årsko for henholdsvis den gennemsnitlige bedrift og de to største bedriftsgrupper:


Figur 3: Udvikling i gæld per årsko fra 2004-2008

 

Af ovenstående figur ses det, at det er de største bedrifter, der har haft den kraftigste udvikling i gæld per årsko. Især bedrifter med over 320 køer. Her er gælden per årsko i perioden steget med næsten 70 % per årsko. De største bedrifter er mest gældstynget, hvor gælden for disse bedrifter ved seneste statustidspunkt udgjorde omkring 75 % af den samlede balance, hvorimod gælden på samme tidspunkt kun udgjorde omkring 25 % ved de mindste bedrifter.

 

Figur 4: Gældsprocent for forskellige bedriftstyper 



Da der er observeret en nedadgående tendens i jordpriserne fra afslutningen i sidste regnskabsår til nu, vil den reelle gældsprocent for alle bedriftsstørrelser i dag alt andet lige ligge højere, da udviklingen i egenkapitalen har været drevet af de stigende jordpriser snarere end egenkapitalen, er fremkommet grundet konsolidering fra driften. Siden 2004 har konsolidering udgjort under 5 % af den samlede værdiændring i egenkapitalen.

Figur 5: Årlig stigning i egenkapital per kg EKM mælk, gennemsnitlig bedrift

Den øgede gældsfinansiering har forøget de finansielle omkostninger, hvilket også ses af nedenstående figur.

Figur 6: Udvikling i de finansielle omkostninger per kilo mælk for den gennemsnitlige bedrift

Ovenstående figur er dog en kende misvissende, da hovedparten af stigningen fra 2007 til 2008 skyldes de markante tab på indeksering og kursregulering, som mange bedrifter realiserede i 2008. Dermed vedrører mange af finansieringsomkostningerne i 2008 reelt set også de foregående år, hvor de kvægbrug, der anvende finansielle instrumenter som fastrente- og valuta-swaps sikrede sig en lav årlig lånerente fra 2004 til 2007 og risikoen ved disse positioner først slog igennem i 2008.

 

En mere rimelig tilgang vil være at fordele tabet i 2008 ud på øvrige fire år og dermed anvende den samme gennemsnitlige lånerente 1) på den gennemsnitlige gæld i det pågældende år 2). Hvis de finansielle omkostninger fordeles jævnt ud over de fem år, fås der er en gennemsnitlig årlig lånerente på cirka 6 %. Ved at anvende den samme årlige rentesats fås dermed en pejling på udviklingen i de finansielle omkostninger, der udelukkende kan forklares ud fra øget gældsætning.

Figur 7: Udvikling i de finansielle omkostninger per kg mælk fra 2004 - 2008

For den gennemsnitlige bedrift har den øgede gældssætning medført en stigning i de finansielle omkostninger på 20 øre i perioden. Som det fremgår af figur 7 er der også her stor spredning på tværs af bedriftsstørrelserne. Hvor ændring i gælden har betydet en stigning på 7 øre for de mindste bedrifter, så er de finansielle omkostninger blevet øget med henholdsvis 34 øre og hele 49 øre for de to bedriftsgrupper med flest årskøer.


Investeringsadfærdens konsekvens for bedriftens samlede risiko

For at belyse, hvad investeringspolitikken, der er beskrevet i overstående, har af konsekvenser for kvægbrugenes risikoeksponering, vil der her blive taget udgangspunkt i tre risikokomponenter ved bedriften henholdsvis:  

  • Afsætningsmæssig risiko
  • Driftsmæssig risiko / gearing
  • Finansiel risiko / gearing

Afsætningsmæssig risiko
Den afsætningsmæssige risiko fortæller, hvor svingende markedet for ens produkter er. Det er ingen hemmelighed, at mælkeprisen er blevet meget svingende i de senere år, og der er også forventning til, at mælkeprisen vil svinge meget fremover. For eksempel skriver Dansk Kvæg i budgetanbefalingen fra 26. August 2009, ”Et prisspænd på mellem 1,8 og 2,8 kr. pr. kg. standard mælk vurderes ikke urealistisk på mellemlang sigt” – læs mere i ”Budgetanbefaling – mælkeprisen 2010 og 2011

Alt i alt er den afsætningsmæssige risiko blevet forøget betydeligt i kvægbruget de senere år.
 

Driftsmæssige risiko

Den driftsmæssige risiko kan vises som forholdet mellem faste og variable omkostninger og kan defineres således: 

Faste omkostninger
Variable omkostninger


Denne brøk betegnes også som den driftsmæssige gearing og giver en indikator på bedriftens fleksibilitet til at tilpasse sine omkostninger til ændringer i markedet. Jo højere den driftsmæssige gearing er, desto mindre muligheder har bedriften for at tilpasse sin produktion i nedgangstider, og dermed vil man risikere større tab i dårlige tider relativ til bedrifter med en lavere driftsmæssig gearing. Jævnfør figur 1 og 2 så er der den driftsmæssige gearing generelt blevet højere i kvægbruget fra 2004 til 2008, hvilket især gælder de store bedrifter.

Finansielle Risiko

Den finansielle risiko kan beskrives via følgende brøk: 

Gæld

Egenkapital


Dette betegnes som den finansielle gearing og er, som ved den driftsmæssige gearing med til at forøge risikoen for større tab. Dette illustreres også af nedenstående tabel, som viser, hvad ændringen af resultatet fra den primære drift har på driftsresultatet og egenkapital-forrentningen ved henholdsvis en bedrift med relativ høj finansiel gearing kontra en bedrift med lav finansiel gearing.  

Tabel 2: Konsekvens ved ændret primært driftsresultat ved forskellige kapitalstrukturer  

 

Af tabel 2 ses det, at spredningen i egenkapitalens forrentning er væsentlige større ved bedriften, der har den højeste gearing. Grundet den øgede gæld og de faldende priser på fast ejendom er den finansielle risiko, ligesom den afsætningsmæssige og driftsmæssige gearing, også steget gennem de fem år.
 

Situationen i kvægbruget er dermed den, at samtidig med, at markedssituationen er blevet mere svingende og dermed mere risikofyldt, så har mange kvægbrugeres dispositioner med hensyn til investeringer og finansiering været med til at forhøje bedriftens samlede risikoeksponering. 
 

Da den samlede risikoeksponering på bedriften er blevet højere, skal afkastet på kvægbrugens egenkapital også være tilsvarende større for, at bedriften er rentabel. Egenkapitalforrentningen synes ikke at være fulgt med den øgede risikoeksponering, hvilket også ses af tabel 3, der viser, at der de seneste år ikke er nævneværdig forskel på egenkapitalforrentningen bedriftsstørrelserne imellem. Egenkapitalforrentningen gennem de sidste år og på tværs af bedriftsstørrelser generelt kan betegnes som beskeden. 3)

Tabel 3: Egenkapitalforrentning efter ejerløn

Hvad kan der gøres fremadrettet?

Her og nu kan der ikke gøres meget ved det nuværende gældsniveau og de faste omkostninger. Dermed bliver det et krav, om at landmanden formår at have en høj udnyttelsesgrad af sin nuværende kapacitet, for at få så lave faste omkostninger pr. produceret kilo mælk som overhovedet muligt.

Derudover skal man også overveje om, der er nogle af ens aktiver, der har en meget ringe udnyttelse. Her vil det, hvis er muligt være mest optimal at skille sig af med disse. Landbrugsmaskiner er et eksempel, hvor man relativ let kan skille sig af med de maskiner, der har ringe udnyttelse. Markedsprisen for brugte landbrugsmaskiner er måske ikke så høj for øjeblikket, men det skaber likviditet her og nu, og der spares fremtidige vedligeholdelsesomkostninger og unødvendig pengebinding undgås.
 

Historisk har der være en rimelig stærk korrelation mellem foder- og mælkeprisen på årsbasis – læs artiklen: ”Hvor godt hænger prisen på mælk og foder sammen

 

Derfor kan det være sund fornuft i stedet for at satse på en høj selvforsyningsgrad måske at bruge mere indkøbt foder. På den måde kan man bruge sammenhængen mellem mælkepris og foderpris til at dæmpe risikoen ved svingende mælkepriser, da man med tidspunkter med lav mælkepris sandsynligvis også vil stå over for lave foderpriser. Korrelationen mellem mælke- og foderpris er dog noget svagere på kortere sigt som for eksempel månedsbasis.

 

På den lidt længere bane

Fremadrettet synes der også at være et stigende behov for mere konsolidering, hvor landmanden i gode år måske skruer ned for investeringsniveauet, og i stedet sætter midler til side, så der er finansielle reserver at tære på i de knap så gode år. Dette vil også øge egenkapital sandel af den samlede kapital og dermed mindske den finansielle risiko.

 

Derudover vil der også fremover være store krav til beslutningsprocesserne vedrørende fremtidige investeringer. Dels kræves der grundige overvejelser vedrørende rentabiliteten i investeringsprojektet, og dels skal man overveje, hvilke konsekvenser en investering har på bedriftens omkostningsstruktur og dermed fleksibiliteten til at reagere på svingende afsætningspriser. Generelt er det vigtigt, at alle risikoelementer ved en investering behandles grundigt. Desto mere risikofyldt en investering er, desto højere et forventet afkast skal denne investering også kunne give før den er attraktiv.  

Link
Håndbog i risikostyring

1) Gennemsnitlig lånerente = finansieringsomkostninger/(årets gennemsnitlig gæld)  
2) Årets gennemsnitlige gæld= (primogæld+ultimogæld)/2 
3) Det skal dog bemærkes, at der i tabel 3 ikke er taget højde for den potentielle ejendomsavanceskat, så den reelle egenkapitalforrentning er dermed højere. Dette ændrer dog ikke på, at egenkapitalforrentningen i kvægbruget ikke har fulgt med bedrifternes øgede risikoeksponering


Sidst bekræftet: 27-07-2016 Oprettet: 02-11-2009 Revideret: 02-11-2009

Forfatter

Jannik Toft Andersen

Af samme forfatter

Stil krav til afkastet
Beregning af krav til afkastet ved en investering afhænger ikke kun af den rente, man kan låne til. Afkastkravet skal bere...
10.04.18
God økonomi i velfærdsinvesteringer i kvægstalde
Økonomiske beregninger tyder på, at investeringer i bedre velfærd i fx sengeafsnittet ikke bare er til glæde for koen men o...
25.08.17
Business Check Kvæg 2016 er på gaden
Tag temperaturen på bedriftens resultater: Udpeg forbedringspotentialer med Fraktilanalysen og Business Check-regnearket og...
08.05.17
Mælkeproduktion på flere ejendomme
Mælkeproduktion på flere ejendomme giver nye udfordringer, men også nye muligheder. Det fremgår af en interviewundersøgelse...
10.02.17
Rapport om mælkeproduktion på flere ejendomme
Mælkeproduktion på flere ejendomme giver nye udfordringer, men også nye muligheder. Det fremgår af af en interviewundersøge...
10.02.17