Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 13-05-2012

Maskinøkonomi 

Oprettet: 31-01-2003
Revideret: 13-02-2007

Afgrødevalgets betydning for mekaniseringsstrategien


Afgrødevalgets betydning for mekaniseringsstrategien

Afgrødevalget har afgørende betydning for den nødvendige arbejds- og maskinkapacitet. Ved at tilpasse afgrødevalget er det muligt at opnå en optimal udnyttelse af maskinparken, hvilket er en af nøglerne til lave maskinomkostninger.

Ved valg af maskintype er det vigtigt at kende hvilke krav de afgrøder man dyrker på ejendommen stiller til kvalitet af jordbearbejdning med videre.

Jo større krav man stiller til at få udført markarbejdet på et bestemt tidspunkt, des større krav vil der være til maskinkapaciteten, hvilket betyder højere omkostninger. Det gælder derfor om at finde den rette balance mellem omkostninger til maskiner og indtægten ved at udføre arbejdet rettidigt. I afsnittet gennemgås de vigtigste forhold omkring rettid.

Indhold

punkttegn Indledning
punkttegn Fordeling af arbejdet over året
punkttegn Krav til såkapacitet
punkttegn Krav til høstkapacitet
punkttegn Krav til kapacitet af husdyrgødning
punkttegn Andre forhold
punkttegn Sammensætning af sædskifter
punkttegn Arbejdsprofil for sædskifter
punkttegn Modelsædskifter
punkttegn Fordeling af afgrøderne på forskellige marker
punkttegn Afgrødernes krav til kvaliteten af arbejdet
punkttegn Krav til såbed, jordstruktur m.v
punkttegn Såmaskiner
punkttegn Harvning
punkttegn Pløjning
punkttegn Tromler og jordpakker
punkttegn Jordløsning
punkttegn Krav til kvalitet af høstarbejde
punkttegn Krav til kvalitet af planteværn og gødskning
punkttegn Rettidseffekt
punkttegn Rettid ved etablering
punkttegn Rettid ved høst
punkttegn Rettidseffekt ved planteværn
punkttegn Rettidseffekt ved gødskning (husdyrgødning og handelsgødning)
punkttegn Afsluttende bemærkninger

til top

Indledning
Dette afsnit vil beskæftige sig med de forhold, der fra et planteavlsfagligt synspunkt skal vurderes ved planlægning af mekaniseringsstrategien. Forhold omkring sædskiftesygdomme med videre vil derimod ikke blive omtalt.

Afgrødevalget har ikke kun betydning for dækningsbidraget fra markbruget, men også for hvilken grad af mekanisering, der er behov for. På ejendomme med almindelige salgsafgrøder vil afgrødevalget således have større betydning for arbejds- og maskinomkostningerne end det vil have for dækningsbidraget fra markbruget. Dette skyldes, at med faldende afgrødepriser og ensartede hektartilskud vil forskellene i dækningsbidraget mellem de enkelte afgrøder være relativ beskedne.

Ved optimering af afgrødevalget er det derfor ikke nok at se på de enkelte afgrøders økonomiske afkastningsevne. Der skal i mindst lige så høj grad fokuseres på de enkelte afgrøders krav til maskinpark, herunder specielt hvordan arbejdsbyrden er fordelt hen over året. En god fordeling af arbejdet er en af nøglerne til at opnå en optimal udnyttelse af arbejds- og maskinparken, hvilket er forudsætningen for lave maskinomkostninger.

Fordeling af arbejdet over året
Det er især vigtigt at vurdere arbejdsbyrden ved høst og etablering, fordi dette både er de dyreste og mest tidskrævende arbejdsoperationer.

De fleste traditionelle salgsafgrøder høstes i august, mens september er såtid for vintersæden. Det betyder, at det især er i de to måneder, der opstår spidsbelastning. Afgrøder, der har høst eller såtid uden for denne periode, er med til at nedsætte behovet for maskinkapacitet.

Herudover har afgrødevalget betydning for den nødvendige kapacitet til udbringning af husdyrgødning og for den nødvendige sprøjtekapacitet.

til top

Krav til såkapacitet
På traditionelle planteavlsbrug vil det være arealet med vinterhvede og vinterbyg, der er bestemmende for kravet til kapaciteten af det maskinsæt, der skal stå for etableringen. Dette sæt vil normalt bestå af plov og såsæt (rotorharvesæt eller kombisæt). Vinterrapsen skal normalt sås i midten af august, og er derfor også med til at skærpe kravet til kapaciteten.

Det høje krav til såkapacitet ved traditionel etablering er netop en af begrundelserne for at ejendomme med salgsafgrøder og en stor andel af vintersæd interesserer sig for pløjefri dyrkning.

Forårssåede afgrøder som vårbyg, markært eller havre vil nedsætte kapacitetskravet betydeligt, da man her kan pløje i løbet af oktober/november og etablere afgrøderne om foråret.

På ejendomme, hvor man foretrækker forårspløjning, enten med henblik på at reducere kvælstofudvaskningen (sandjord), eller for at sikre en hurtigere opvarmning af jorden (kolde humusholdige jorde), vil man derimod få en meget stor spidsbelastning om foråret, hvis der vælges en stor andel af vårafgrøder.

Frøgræs, der normalt udlægges i dækafgrøder af enten vinter- eller vårsæd, er yderligere med til at nedsætte kravet til kapaciteten, da disse kan ligge over flere år.

På grovfoderejendomme vil en ensidig satsning på f. eks majs ligeledes stille store krav til så- og pløjekapaciteten, fordi de fleste ønsker at etablere majs ved forårspløjning. Ofte anvendes dog maskinstation til majssåning, hvorfor kapacitetsproblemet ved majssåning overlades til maskinstationen.

Overvintrende græsmarker, samt helsæd af vinter- og til dels vårsæd kan være med til at nedsætte kapacitetskravet.

I figur 1 er det muligt at få et overblik over såtidspunktet for de mest almindelige landbrugsafgrøder.

til top

Krav til høstkapacitet
På ejendomme med kornafgrøder vil det især være august, der er høstmåned. Det er især arealet med vinterhvede og vårbyg, der bestemmer kravet til høstkapaciteten. Vinterraps og vinterbyg høstes normalt i slutningen af juli, ligesom de fleste frøgræsser også høstes uden for den travleste høstperiode.

På grovfoderejendomme vil et ensidigt sædskifte stille meget store krav til høstkapaciteten, mens et sædskifte, der indeholder både majs, helsæd og græs stiller betydelig mindre krav til høstkapaciteten.

Da høsten på mange kvægbrug foretages af maskinstation vil det for den enkelte kvægbruger næppe have nogen betydning at sprede afgrødevalget, idet man så blot skal have maskinstation ad flere gange med deraf følgende "startomkostninger". For kvægbruget som helhed er det dog en klar ulempe, hvis hele grovfoderavlen skal bjærges på meget kort tid, da det vil betyde, at der i store dele af året er snittekapacitet ledig.

I figur 1 er det muligt at få et overblik over høsttidspunktet for de mest almindelige afgrøder.

Krav til kapacitet af husdyrgødning
Ved et alsidigt afgrødevalg er der mulighed for at forlænge sæsonen for udbringning af husdyrgødning. Man kan begynde tidlig forår med udspredning på overvintrende græsudlæg, der skal pløjes til vårsæd, eller man kan nedfælde husdyrgødningen forud for vårsæd. Senere i løbet af april og maj kan der udbringes på vintersæd og man kan evt. slutte af med at udbringe på vårsæd i slutningen af maj eller begyndelsen af juni. Hvis der indgår vinterraps eller frøgræs i sædskiftet har man endvidere mulighed for at udbringe husdyrgødning i løbet af efteråret. For fast staldgødning vil vårsæden endvidere give den mulighed, at der kan udbringes og nedpløjes gødning i november/december.

Ved fastlæggelse af det endelige afgrødevalg skal der dog også tages hensyn til, at det ikke i alle afgrøder er lige let at opnå den lovpligtige udnyttelsesgrad af husdyrgødning.

I figur 1 herunder er det muligt at få et overblik de almindelige udbringningstidspunkter for husdyrgødning

til top

Andre forhold
Et alsidigt sædskifte giver alt andet lige mulighed for at strække sprøjtesæsonen. Ved at have såvel vinter- som vårsæd er der mulighed for at sprede ukrudtsbekæmpelsen til både efterår, tidlig forår og forår. Omvendt kan det for især mindre ejendomme være en fordel med få afgrøder, da man derved ikke skal sprøjte mange forskellige afgrøder, med deraf følgende rengøring af sprøjten. I figur 1 er vist fordelingen af sprøjteopgaver for almindelige sædskifteafgrøder.

Arbejdsprofiler for forskellige afgrøder (14 kb)
Figur 1. Arbejdsprofiler for forskellige afgrøder.

til top

Sammensætning af sædskifter
Ved sammensætningen af sædskiftet har man således gode muligheder for at påvirke kravet til mekaniseringsgraden. Ved arealudvidelser kan man undgå udskiftninger i maskinkapaciteten ved at ændre sædskiftet hen mod et sædskifte med forskellige arbejdsprofiler.

I beregningseksemplerne er der redegjort nærmere for, hvorledes man skal vurdere alternative sædskifter.

Et vigtigt forhold ved vurdering af de nødvendige kapaciteter til forskellige arbejdsopgaver er at vide, hvor mange timer der egentlig kan stilles til rådighed til markarbejdet. Følgende forhold skal vurderes.

  1. Indenfor hvilken periode kan arbejdet gennemføres uden udbyttetab (rettidseffekt)?
  2. Hvor mange timer kan der stilles til rådighed pr. dag?
  3. I hvor mange dage inden for en given periode vil vejret tillade, at man gennemfører arbejdet?

Det første spørgsmål bliver nærmere omtalt i afsnittet om rettidseffekt, mens de to øvrige spørgsmål bliver berørt ved gennemgang af nedenstående eksempler på arbejdsprofiler.

til top

Arbejdsprofil for sædskifter
Til at vurdere arbejdsprofilen for forskellige alternativer er der udviklet et regneark, ARBEJDSPROFIL, der kan vise arbejdsprofilen for salgsafgrøder med hensyn til høst og etablering.

Regnearket beregner det antal timer, der skal være til rådighed i forskellige perioder til høst og etablering ud fra maskinkapaciteten.

En vigtig forudsætning for vurdering af de opnåede resultater er at kunne vurdere, hvor mange timer man reelt kan stille til rådighed pr. dag, og hvor mange dage i en given periode man kan regne med, at vejret tillader, at arbejdet gennemføres.

Antallet af arbejdstimer, der kan stilles til rådighed pr. dag, afhænger naturligvis af hvilken øvrig produktion, der foregår på bedriften. Det er dog næppe realistisk at regne med, at en person kan stille mere end 10 timer netto til rådighed pr. dag, når der også skal regnes med pauser, transport og klargøring m.v. Hvis der ud over markdriften er anden produktion på ejendommen, skal den tid der medgår til dette trækkes fra de 10 timer. En arbejdstid på netto 10 timer til markarbejde vil typisk medføre en bruttoarbejdsdag på 12-15 timer afhængig af de enkelte forhold på ejendommen!

En tommelfingerregel siger, at vejret vil tillade, at arbejde, der kræver tørvejr, kan gennemføres i halvdelen af dagene inden for en given periode. For andre opgaver afhænger det af arbejdets karakter og tiden på året. I tabel 1 herunder er vist et forslag til hvor stor en andel af dagene inden for en given periode, der vil være til rådighed til forskellige opgaver.

Tabel 1. Andel af dage (pct.) inden for en give periode, hvor vejrliget tillader arbejdet gennemført

Høst Stub-
bearbejdning
Pløjning Såning
Periode Timer/dag pct. pct. pct.
Marts * 0 70 70 60
Beg. april * 0 * * 60
Slut april * 0 * * 60
Slut juli 12 50 70 * *
Beg. aug. 12 50 70 85 *
Slut aug. 10 50 70 85 50
Beg. sept. 8 40 70 70 50
Slut sept. 7 40 70 65 50
Beg. okt. * * 50 65 50
Slut okt. * * 50 50 *

For høst er der endvidere angivet det antal timer, der skønsmæssigt vil være til rådighed pr. dag.

Brug af tabellen:
I slutningen af september vil der være 15 dage x 50 pct. = 7,5 dage til rådighed til såning. Hvis der dagligt kan stilles 15 mandtimer til rådighed vil der i denne periode være 112,5 timer til rådighed. I slutningen af august vil der være 15 dage x 50 pct. x 10 timer/dag = 75 timer til rådighed til høst.

til top

I det følgende vises et eksempel på arbejdsprofiler ved tre alternative sædskifter.

En ejendom på 250 hektar opstiller følgende tre alternative sædskifter.

Modelsædskifter

Afgrøde

Sædskifte 1

Sædskifte 2

Sædskifte 3

Vinterhvede

200 ha

75 ha

60 ha

Vårbyg

25 ha

75 ha

55 ha

Vinterraps

 

25 ha

30 ha

Vinterbyg

 

50 ha

30 ha

Rødsvingel

 

 

60 ha

Brak

25 ha

25 ha

15 ha

I alt

250 ha

250 ha

250 ha

Der er i eksemplet regnet med følgende maskiner:
Mejetærsker (2,0 ha pr. time vårbyg), 4 furet vendeplov (0,8 ha pr. time), 4 m såsæt (1,7 ha pr. time).

Arbejdsprofilen er desuden vist for sædskifte 2, hvor der anvendes pløjefri dyrkning med en stubharve med en kapacitet på 4,0 ha pr. time, og en såmaskine med en kapacitet på 3 ha pr. time.

Ved hjælp af ARBEJDSPROFIL er der fremkommet følgende arbejdsprofiler:

Arbejdsprofil for sædskifte 1 (6 kb)
Figur 2. Arbejdsprofil for sædskifte 1.

Af figur 2 ses, at der er en meget stor arbejdsbyrde i september, samt i slutningen af august. Det er ikke realistisk, at der vil være næsten 100 timer til rådighed i slutningen af august til høst, og sædskiftete forudsætter derfor i virkeligheden en større mejetærsker. I september vil der ikke være 350 timer til rådighed til såning, da dette vil forudsætte mere end 10 timer pr. dag, og der vil således ikke være plads til dage, hvor arbejdet ikke kan gennemføres på grund af vejret. Sædskiftet forudsætter derfor i virkeligheden en langt større kapacitet til afgrødeetableringen.

til top

I figur 3 er vist arbejdsprofil for sædskifte 2.

Arbejdsprofil for alternativ 2 (6 kb)
Figur 3. Arbejdsprofil for sædskifte 2

Det fremgår af figuren, at der er opnået en langt bedre fordeling af arbejdsbyrden over året, og det burde være muligt at nå arbejdet med den pågældende maskinkapacitet, hvis der kan stilles tilstrækkelig antal mandtimer til rådighed.

til top

I figur 4 er vist arbejdsprofilen for sædskifte 3.

Arbejdsprofil for alternativ 3 (6 kb)
Figur 4. Arbejdsprofil for sædskifte 3

Af figur 4 fremgår det, at der i alternativ 3 er opnået en yderligere forbedring af arbejdsfordelingen over året. I realiteten burde dette sædskifte kunne klares af kun en mand og en traktor, hvilket giver store muligheder for besparelser.

til top

I figur 5 er vist sædskifte 2, hvor der anvendes pløjefri dyrkning.

Arbejdsprofil for sædskifte 2, med pløjefri dyrkning (5 kb)
Figur 5: Arbejdsprofil for sædskifte 2, med pløjefri dyrkning.

Det ses af figuren, at der ved pløjefri dyrkning kun opstår en væsentlig spidsbelastning i slutningen af august, hvor der skal bruges tid til stubbearbejdning. I figuren er ikke medtaget den tid der skal anvendes til udsprøjtning af glyphosat før såning, og det er desuden forudsat, at der kun gennemføres en stubbearbejdning. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at gennemføre en ekstra stubbearbejdning lige før såning.

Ovenstående fire eksempler illustrerer at:

Sammensætningen af sædskiftet er en af nøglerne til optimal udnyttelse af maskinparken!

Denne udnyttelse og de muligheder det giver for reduktion af omkostningerne skal naturligvis sammenlignes med sædskifternes økonomiske afkastningsevne. Kun når man har vurderet behovet for arbejds- og maskinkapacitet, samt det økonomiske resultat, herunder vurdering af risikofaktorer, er det muligt at vurdere totaløkonomien på ejendomsniveau ved forskellige sædskifter.

Endelig skal det bemærkes, at man i alternativer med stor spidsbelastning bør vurdere om disse spidsbelastninger kan undgås ved at leje ekstra arbejds- og maskinkapacitet.

I eksemplet med vurdering af sædskiftet er der regnet videre på de tre sædskifter vist i dette afsnit.

til top

Fordeling af afgrøderne på forskellige marker

Et meget vigtig forhold ved en rationel udnyttelse af arbejds- og maskinkapacitet er at undgå spildtid til transport frem og tilbage mellem forskellige marker.

På ejendomme, hvor markerne ligger spredt på flere lokaliteter, bør man derfor ved markplanlægningen sørge for at samle afgrøderne. Det betyder, at man skal tilstræbe at samle markerne i "afdelinger", der ligger inden for en rimelig afstand. Det bør dernæst tilstræbes, at man dyrker den samme afgrøde indenfor hver afdeling.

Denne samling af marker kan medføre, at man måske må gå på kompromis med de andre principper for afgrødernes krav til jordbund med videre. Har man f.eks. en "afdeling med varierende jordbund", skal man vurdere, om det kan betale sig at så vinterhvede i hele afdelingen på trods af, at der måske er 10 -15 pct., der egentlig ikke egner sig til vinterhvede. Alternativet vil være f.eks. rug med deraf følgende ekstra transporttid til og fra de 10 -15 pct.

Aktiv anvendelse af brak kan være et godt middel til at rationalisere sådanne afdelinger.

Hvis man påbegynder en sådan samling af markerne i afdelinger, vil man komme ud for, at der skal indgås en del kompromiser i forhold til almindelige regler for sædskifteplanlægning. Man kan således risikere at skulle så ærter efter ærter i nogle marker.

Princippet for sådanne kompromiser må være, at man hele tiden opvejer den risiko, man løber med den gevinst, man ønsker at opnå i forhold til arbejdsrationalisering.

I afsnittet Kapacitet på maskiner kan du læse mere om, hvad en rationel udnyttelse (= undgåelse af spildtid) kan betyde for maskinparkens udnyttelse.

 

Afgrødernes krav til kvaliteten af arbejdet

Det kan være ganske svært at vurdere, om forskellige maskiner vil give anledning til forskelle i udbytte eller kvalitet. Det vigtigste er et grundlæggende kendskab til afgrødernes krav til forskellige forhold og på denne baggrund foretage en teknisk vurdering af de enkelte maskiner eller maskinprincipper.

Ofte vil man finde, at der ikke er nogen udbytte- eller kvalitetsmæssig begrundelse for at vælge den ene maskine frem for den anden. Det er således meget sjældent, man forsøgsmæssigt kan eftervise forskelle mellem forskellige maskintyper.

Som regel vil kvaliteten af det arbejde en maskine udfører afhænge langt mere af pilotens evne til at indstille og køre med maskinen end af selve maskinen!

Dette er imidlertid ikke det samme som at sige, at der ikke er forskel mellem maskinerne. Der kan være store forskelle mellem de enkelte maskiners evne til at arbejde under forskellige forhold, hvilket er meget vanskeligt at eftervise forsøgsmæssigt. En maskine, der er i stand til at arbejde under meget forskellige forhold, kan derfor have en væsentlig større kapacitet end en maskine, der kun kan arbejde under optimale vejrbetingelser.

I det følgende er det forsøgt beskrevet hvilke forhold, der set fra planternes synspunkt må stilles til kvaliteten af arbejdet, og som kan være afgørende for valg af maskintype eller maskinprincip.

til top

Krav til såbed, jordstruktur m.v
Et vigtigt krav ved etableringen er, at frøene placeres i den rigtige dybde, samt at jorden under frøet ikke er for hård og kompakt eller for tør og løs.

De enkelte afgrøder stiller forskellige krav til præcis sådybde og god jordstruktur. Før investering i harver og såudstyr er det derfor vigtigt at gøre sig klart, hvilke krav de afgrøder, der dyrkes på ejendommen stiller til præcision i sådybden og kvaliteten af jordstrukturen.

Såmaskiner
Der er generelt intet grundlag for at antage, at der er forskelle i udbytte eller kvalitet ved anvendelse af forskellige typer af såmaskiner, såfremt maskinen kan leve op til nogle basale krav.

Det vigtigste krav der skal stilles til maskinerne er, at de kan placere kernerne i ensartet dybde, samt at der udsås den rigtige mængde, og at frøene fordeles så ensartet over arealet som muligt.

Ved valg af såmaskine er følgende forhold vigtige:

Mulighed for dybderegulering
Jo bedre mulighed for præcis dybderegulering, des mere fleksibel vil maskinen være til forskellige afgrødetyper. Nogle såmaskiner har individuel dybderegulering af hvert enkelt såskær, mens andre har såskær, der sidder på en stiv ramme. Dette stiller naturligvis forskellige krav til forberedelse af såbedet.
Indstilling af såmængden
Jo flere indstillingsmuligheder, des mere fleksibel vil maskinen være, hvilket især har betydning når der også skal sås småfrøede arter som raps og græsfrø
Rækkeafstand
Traditionelle såmaskiner placerer frøene i rækker med afstand på 12 cm. Nogle typer af såmaskiner er i stand til at så kernerne i bånd eller tilnærmet bredsåning. I gennemsnit af de forsøg der er gennemført, er der ikke opnået sikre udbytter ved lavere rækkeafstand eller ved bredsåning. Ved rækkeafstande op til ca. 20 cm er der ikke grundlag for at antage et nedsat udbytte i korn, mens raps kan give samme udbytter ved rækkeafstande helt op til 50 cm.
Skærtype
Ved pløjefri dyrkning anvendes dels skiveskær dels tandskær. Der er gennemført flere forsøg til at belyse, om der er forskel i udbyttet mellem disse skærtyper, og det har ikke været muligt at finde nogle afgørende udbytteforskelle.
Placering af gødning
Det er veldokumenteret, at placering af gødning til vårsæd giver merudbytter. Når der investeres i såmaskiner, bør der derfor altid foretages en vurdering af, hvilket behov der i det aktuelle sædskifte er for at placere gødning. Der er i gennemsnit opnået 2-3 hkg pr. ha i merudbytte ved placering af gødningen.

Med de forholdsvis små kvælstofmængder, der er til rådighed bør det derfor altid overvejes at investere i såmaskiner, der er i stand til at placere handelsgødning. Dette gælder også på ejendomme, hvor en stor del af kvælstofforsyningen sker via husdyrgødningen.

til top

Harvning
Den vigtigste egenskab for de harver, der anvendes i forbindelse med såbedstilberedningen er, at de er i stand til at harve i en ensartet dybde, hvilket er med til at sikre en ensartet fremspiring.

I korn skal der dog store forskelle i plantetal eller såtidspunkt til, før der kan registreres egentlige udbytteforskelle. Der er derfor næppe grundlag for at sige, at den ene harvetype giver et større udbytte end den anden.

Valget af forskellige harvetyper bør derfor mere træffes ud fra harvernes evne til at arbejde under forskellige forhold, samt deres evne til at frembringe et såbed af ønsket kvalitet ved så få overkørsler som muligt.

Ved etablering af f.eks. roer kan uensartet harvedybde derimod være direkte tabsgivende, idet det kan nedsætte markspiringen markant f.eks. i en hel række.

Ved stubharvning i forbindelse med pløjning er der ikke fundet merudbytter ved forudgående stubharvning f.eks. i forbindelse med nedmuldning af halm. En stubbearbejdning kan derfor i sådanne systemer ikke begrundes ud fra udbyttemæssige forhold, men skal anvendes målrettet f.eks. i forbindelse med bekæmpelse/forebyggelse af rodukrudt.

 

Pløjning
Der er i tidens løb gennemført mange forsøg, hvor pløjning er forsøgt undladt. Generelt kan siges at de afgrøder der stiller størst krav til jordstrukturen har nemmest ved at give optimalt udbytte, hvor der gennemføres en pløjning. Ved anvendelse af korrekt dyrkningsteknik bør det dog være muligt at opnå samme udbytte ved pløjefri dyrkning for de mest almindelige afgrøder. Der skal ikke her redegøres nærmere for økonomien i pløjefri dyrkning.

punkttegn Læs mere på temasiden: Reduceret jordbearbejdning.

Ved valg af plovtype er der ud fra planternes synsvinkel næppe grund til at foretrække den ene type frem for den anden, ligesom der ikke er fundet udbytteforskelle ved forskellige pløjedybder. Det er således vanskeligt at bevise, at en vendeplov kan give økonomiske fordele frem for en almindelig plov.

til top

Tromler og jordpakker
I forsøg er der ikke fundet afgørende forskelle mellem de udbytter, der er opnået med og uden tromling eller jordpakning. Kun på humusjord er der fundet merudbytter på mere end 1 hkg pr. ha ved tromling. Tromling eller jordpakning er derfor i virkeligheden ud fra et udbyttemæssigt synspunkt uden betydning. Ofte kan tromling eller jordpakning erstatte en eller flere overkørsler med harven, samt i nogle tilfælde være med til at nedsætte risikoen for manganmangel.

Den vigtigste egenskab ved valg af tromle er, at den ikke giver anledning til en for stærk findeling af jorden i overfladen, hvilket på lerjord kan medføre en katastrofal tilslemning af jorden.

Jordløsning
Der er gennem årene gennemført mange forsøg med jordløsning, men i gennemsnit af disse forsøg har det ikke været muligt, at finde sikre merudbytter. Dette kan skyldes, at der i forsøget ikke har været noget behov for jordløsning, eller at jordløsningen ikke er lykkedes.

Det er derfor ikke muligt generelt at give anbefalinger omkring, hvornår det vil være rentabelt at investere i jordløsnere.

På upløjet jord kan der for visse afgrøder være grund til at foretage en dybere jordløsning end sådybden. Kravet til disse harvetyper er, at de ikke findeler jorden for meget. Harvetyper med smalle tænder bør derfor foretrækkes.

til top

Krav til kvalitet af høstarbejde
Ved høstarbejdet skal mejetærskeren honorere følgende krav, når det gælder udbytte og kvalitet:

punkttegn Der skal høstes med minimalt spild.
punkttegn Afgrøden skal leveres så ren som muligt.
punkttegn Afgrøden må ikke beskadiges.

Der er stor forskel på, hvor meget spild, urenheder og beskadigelse betyder for de forskellige afgrøder.

I tabel 3 er angivet merværdien af forskellige afgrøder ved forskelligt spil og forskellig spireevne.

Tabel 3. Betydningen af forskellige faktorer for det økonomiske resultat af mejetærskningen

Afgrøde

Udbytte
kg pr. ha

Pris
kr. pr. kg

Værdi af 5 pct. spild
kr. pr. ha

Muligt økonomisk tab ved nedsat spireevne, knækkede kerner eller ekstra urenheder

Alm. rajgræs

1.200

5,00

300 kr.

En nedsættelse af afregningsprisen med 0,30 kr. pr. kilo vil medføre et tab på 360 kr. pr ha

Engrapgræs

900

10,00

450 kr.

En nedsættelse af afregningsprisen med 0,50 kr. pr. kilo vil medføre et tab på 450 kr. pr. ha

Rødsvingel

1.100

5,50

300 kr.

En nedsættelse af afregningsprisen med 0,30 kr. pr. kilo vil medføre et tab på 330 kr. pr. ha.

Vårbyg, malt

6.000

0,75

225 kr.

Afregning som foderkorn ved forringet spireevne. Eks. - 10 kr. pr. hkg -> 600 kr. pr ha.

Omkostning ved ekstra urenheder eks. 2 pct. urenheder - 2 kr. pr. hkg -> 120 kr. pr . ha.

Hvede, foder

8.500

0,70

315 kr.

Omkostning ved ekstra urenheder eks. 2 pct. urenheder - 2 kr. pr. hkg -> 120 kr. pr . ha.

Ærter, konsum

4.000

1,00

200 kr.

Omkostning ved ekstra urenheder eks. 2 pct. urenheder - 4 kr. pr. hkg -> 160 kr. pr . ha.

Det fremgår af tabellen, at det potentielle tab som følge af mangelfuld kvalitet i høstarbejdet er meget større ved avl af græsfrø frem for kornavl. I vårbyg, vinterhvede og ærter vil de fleste mejetærskere være i stand til ved korrekt indstilling at levere en vare af ønsket kvalitet. Der vil derfor i disse afgrøder næppe være argumenter for, at foretrække den ene type mejetærsker frem for den anden, mens der ved frøavl også ved valg af mejetærsker bør ses på de enkelte maskiners muligheder for en korrekt indstilling, herunder specielt om der på mejetærskeren er mulighed for returtærskning.

Andre forhold
Når der skal vælges mejetærsker, skal der endvidere ses på dyrkningssystemet som en helhed. Hvor der dyrkes pløjefrit skal der lægges meget stor vægt på en god halmsnitter, og at der er mulighed for avnespredning, samt at det er muligt at sikre mindst muligt spild. Samme krav gør sig gældende ved fremavl, hvor der i det hele taget stilles større krav til tærskningen.

til top

Krav til kvalitet af planteværn og gødskning

Planteværn
Der er i sammenlignende forsøg ikke dokumenteret udbyttemæssige forskelle mellem forskellige sprøjtetyper, selv om der er stor forskel på, hvorledes de enkelte sprøjter fordeler væsken, herunder specielt hvilken dråbestørrelsesfordeling, de enkelte sprøjtetyper giver. Valg af sprøjte bør derfor træffes ud fra krav til sprøjtekapacitet, samt de sprøjteopgaver, der skal løses.

Gødskning
Ved spredning af gødning er det især mængderne og fordelingen der er afgørende for et godt resultat. De fleste gødningsspredere er i stand til ret præcist at sprede de mængder ud, man stiller dem til, men der kan være nogen forskel på i hvor høj grad de enkelte typer af gødningsspredere er i stand til at håndtere forskellige typer gødning og sprede dem tilstrækkelig ensartet. Ved frøavl er det specielt vigtigt, at gødningsfordelingen er nøjagtig, fordi afgivelser i form af overlap og undergødskning kan give sig udsalg i såvel udbyttemæssige tab som tab i kvalitet.

 

Rettidseffekt

Generelt
Jo større krav man stiller om at få udført tingene rettidigt, des større vil kravet til kapaciteten være og dermed også maskinomkostningerne. Ved vurdering af den optimale kapacitet gælder det derfor om at finde den rette balance mellem omkostninger og indtægter.

punkttegn Se afsnittet om Kapacitet på maskiner.

Det er muligt ud fra forsøg at opstille sammenhænge mellem udbytte og behandlingstidspunkt og på det grundlag fastlægge den optimale kapacitet. Det er imidlertid lige så klart, at med den store variation, der findes mellem årene, vil den kapacitet der i det ene år er tilstrækkelig, være for lille et andet år. I forhold til en egentlig rettidseffekt spiller en vurdering af risikoen derfor en meget stor rolle for fastlæggelsen af den optimale kapacitet.

Læs mere i afsnittet: Udnyttelsesgrader.

til top

Rettid ved etablering
Forsøg med såtid viser, at de fleste afgrøder har et forholdsvis langt interval, hvori de kan så uden betydende udbyttetab. Denne periode kan endvidere forlænges ved at justere udsædsmængden, således at man ved tidlige såtider anvender en lavere udsædsmængde.

I tabel 4 er vist de optimale såtider (inden for hvilken der kan opnås det samme nettoudbytte) samt hvilket udbyttetab, der må regnes med for hver uge såtiden udsættes udover det normale. Der er kun medtaget de afgrøder, hvor der foreligger tilstrækkelig materiale. Det optimale tidspunkt er naturligvis forskellig fra år til år, men tabellen kan bruges til at vurdere de udbyttemæssige konsekvenser ved for sen såning.

Tabel 4: Betydningen af rettidig såning for forskellige afgrøder

Optimal såtid Procentvis nedgang i udbytte ved udsættelse af såtid i forhold til optimum
1 uge 2 uger 3 uger
Vinterhvede 3 uger i september 2 pct. 5 pct. 9 pct.
Vinterbyg 2 uger midt i september 2 pct. 7,50 pc. 16 pct.
Vinterrug 3 uger slut. september og beg. af oktober 2 pct. 5 pct. 8 pct.
Vårbyg 2 uger tidligt forår 2 pct. 4 pct. 8 pct.
Vinterraps 2 uger midt august 3 pct. 10 pct. *
Majs 14 dage slut. april og beg. maj 10 pct. 17 pct. 27 pct.
Roer 14 dage beg. april 8 pct. 17 pct. 34 pct.
* Intet forsøgsresultat, men stor risiko for udvintring

til top

Rettid ved høst
Ved vurdering af den nødvendige mejetærskerkapacitet er det vigtigt at vurdere risikoen for tab ved udsættelse af høsten. Der kan være tale om direkte tab som følge af spild ved nedknækning eller dryssespild eller tab som følge af nedsættelse af kvaliteten.

I tabellen er givet en vurdering af risikoen for tab i forskellige afgrøder ved udsættelse af høsttiden. Jo større risiko en afgrøde har for tab, des vigtigere er det med tilstrækkelig kapacitet.

Tabel 5. Betydningen af rettidig mejetærskning

Risiko for tab
Spild Kvalitet
Vinterhvede ++ ++
Vinterbyg + ++
Vinterrug ++ +++
Vårbyg + ++

Havre

+++ +
Ærter ++ ++
Vinterraps ++ +
Vårraps ++ +
Alm. rajgræs +++ ++
Engrapgræs ++ ++
Rødsvingel ++ ++
Hvidkløver ++ +++

Ved den endelige vurdering skal der tillige foretages en vurdering af værdien af afgrøderne, jævnfør tabel 3.

til top

Variationen i vejret mellem årene spiller imidlertid en meget stor rolle, når den optimale høstkapacitet skal fastlægges. Der er udarbejdet en grundig analyse af de mulige høstperioder i Danmark baseret på 30 års vejrobservationer. Disse variationer er illustreret i nedenstående tabel, der viser hvor mange høsttimer, der er i forskellige tidsrum i løbet af juli og august samt den variation, der har været mellem årene.

Tabel 6. Antal høsttimer pr. dag for forskellige afgrøder

 

Karup

Værløse

14 pct. 18 pct. 22 pct. 14 pct. 18 pct. 22 pct.

Gns

Min

Max

Gns

Min

Max

Gns

Min

Max

Gns

Min

Max

Gns

Min

Max

Gns

Min

Max

Vårbyg

0,8

0,0

4,1

5,0

1,4

9,6

7,7

3,4

10,6

1,4

0,0

4,8

6,4

0,2

11,0

9,0

5,0

11,8

Vinterbyg

1,0

0,0

5,0

5,5

0,5

9,4

8,6

2,4

11,5

1,7

0,0

7,2

7,3

1,4

10,8

10,2

6,7

11,8

Vinterhvede

0,7

0,0

3,8

5,1

1,4

9,4

7,8

3,4

10,3

1,2

0,0

6,2

6,5

2,9

11,0

9,7

6,5

11,5

Vinterrug

1,3

0,0

5,3

6,9

1,4

11,5

9,2

2,2

11,5

1,9

0,0

6,7

8,1

2,9

11,3

10,2

6,7

11,8

Vårraps

2,9

0,0

7,9

6,8

3,8

9,6

8,5

4,8

9,6

3,4

0,0

9,1

8,2

4,1

11,3

10,1

5,8

11,5

Vinterraps

3,2

0,0

8,2

6,7

1,7

9,8

9,0

4,1

10,8

4,5

0,0

10,3

8,6

3,8

11,3

10,2

7,0

11,5

Ærter

0,4

0,0

4,3

5,8

1,0

9,8

8,6

4,3

10,3

0,5

0,0

2,4

6,9

1,0

11,5

10,1

5,0

12,0

Frøgræs

0,0

0,0

0,0

1,0

1,0

4,1

3,9

0,0

11,0

0,0

0,0

0,0

1,3

0,0

5,0

4,5

0,0

11,0

Tabellen viser, at der i Vestdanmark (Karup) er omkring 1 time mindre pr. dag til rådighed end i Østdanmark (Værløse). Ved at acceptere høst med 18 pct. er der ligeledes væsentlig flere timer til rådighed. De tal, der er vist i tabel 1 er beregnet på baggrund af tabel 6.

Ovenstående viser, at det under danske forhold er umuligt at have en så stor høstkapacitet, at man helt kan undgå tørring, idet der er år, hvor kornet aldrig når ned på 14 pct. vandindhold. Tabellen viser også, at man vinder ganske mange høsttimer ved at acceptere 18 pct. vand i stedet for 14 pct.

til top

Rettidseffekt ved planteværn
Ved planteværn spiller rettidsfaktoren ind på to forhold, der har økonomisk betydning. Dels kan der være tale om et direkte udbyttetab, som følge af for sen sprøjtning og dels kan der være tale om, at doseringen skal forhøjes i forhold til det optimale tidspunkt. I tabel 7 er vist det interval for forskellige afgrøder, hvori de enkelte sprøjtninger kan gennemføres optimalt, hvilket vil sige med en meget lav dosis. Der er endvidere givet en vurdering af risikoen for tab som følge af for sen sprøjtning.

Som det fremgår af tabellen, vil det i de fleste tilfælde være muligt at opnå tilstrækkelig rettidseffekt, hvis man har en sprøjtekapacitet, der svarer til, at arealet kan sprøjtes i løbet af 8-10 dage. Inden for denne periode skal der være plads til dage med dårligt vejr. Det betyder i praksis, at en given afgrøde skal kunne færdigsprøjtes inden for 5 dage, hvis der skal sprøjtes.

Tabel 7: Betydningen af rettid ved forskellige afgrøder for planteværn.

Ukrudtsbekæmpelse Svampebekæmpelse Skadedyr
Optimale forhold Risiko for tab ved for sen sprøjtning Optimale forhold Risiko for tab ved for sen sprøjtning Optimale forhold Risiko for tab ved for sen sprøjtning
Vårbyg 8 dage + 8 dage ++ 8 dage ++
Vinterbyg 12 dage + 8 dage ++ 14 dage +
Vinterhvede 12 dage + 8 dage +++ 10 dage ++
Vinterrug 15 dage + 14 dage + 10 dage +
Vårraps 5 dage ++ * * 3 dage +++

Vinterraps

2 dage ++ 8 dage + 7 dage ++
Ærter 5 dage ++ 8 dage + 6 dage ++
Frøgræs 15 dage + 14 dage + 6 dage +
Kartofler 4 dage ++ 3 dage +++ 7 dage ++
Roer 4 dage +++ 14 dage ++ 7 dage ++
Majs 8 dage +++ * * 5 dage ++

til top

Rettidseffekt ved gødskning (husdyrgødning og handelsgødning)
Generelt har man ret stor fleksibilitet i intervallet for spredning af gødning. Der vil næppe være forhold, der gør, at man på grund af for lav kapacitet ved udbringning af handelsgødning, mister udbytte.

Ved udbringning af husdyrgødning kan kapaciteten være noget mindre, og man er mere afhængig af vejrforholdene for at opnå en optimal virkning. Dette er helt nødvendigt for at opnå de lovmæssige udnyttelseskrav, der er til husdyrgødningen. En for lav udnyttelse vil resultere i undergødskning og medføre nedsat udbytte. Den nødvendige udbringningskapacitet for husdyrgødning vil derfor dels være afhængig af afgrødevalget, dels for muligheden for at udbringe husdyrgødningen under bedst mulige vejrforhold.

I tabel 8 er for de enkelte afgrøder vist de perioder, man for de enkelte husdyrgødningstyper kan forvente optimal virkning af gødningen. Der er endvidere angivet det gennemsnitlige antal dage, hvor man kan forvente "optimalt vejr". I tabellen er også vist det udbyttetab, der kan forventes ved udbringning af 140 kg total N i husdyrgødning, hvis udnyttelsesgraden af husdyrgødningen forringes med 10 pct.

Tabel 8. Betydningen af rettid ved udbringning af svinegylle.

Udbringningstid for max.-effekt Tidsperiode pct. dage færdsel mulig Udbyttetab ved 10 pct. nedgang
i udnyttelsesprocent
Vårbyg Nedbragt før såning 3 uger 65 2,0 hkg
Vinterbyg Slangeudlagt midt april 2 uger 65 1,8 hkg
Vinterhvede Slangeudlagt maj 3 uger 65 1,3 hkg
Vinterrug Slangeudlagt midt april 2 uger 65 1,3 hkg
Vårraps Nedbragt før såning 3 uger 65 1,3 hkg

Vinterraps

Slangeudlagt i beg. april 3 uger 65 1,8 hkg.
Alm. rajgræs, frø Slangeudlagt marts 2 uger 65 400 kg
Kartofler Nedbragt før lægning 2 uger 65 4,7 hkg
Roer Nedbragt før såning 2 uger 65 5,3 hkg
Majs Nedbragt før såning 2 uger 65 142 fe.

til top

Eksempel på brug af tabellen:

På en ejendom skal udbringes i alt 6.000 ton gylle i løbet af foråret. Der kan maksimalt afses 10 timer pr. dag til udbringning. Ejendommen har følgende afgrødesammensætning:

Vårbyg 90 ha
Vinterhvede 50 ha
Vinterbyg 30 ha
Vinterraps 30 ha
I alt 200 ha svarende til 30 ton pr. ha.

Inden såning af vårbyg skal udbringes 90 ha x 30 ton /ha = 2.700 ton. Der er 21 dage x 65 pct. x 10 timer/dag = 136 timer svarende til en kapacitet på 2.700 ton/136 timer = 20 ton/time

Fra begyndelsen af april til begyndelsen af maj skal den resterende mængde udbringes på vinterraps, vinterbyg og vinterhvede, i alt 110 ha x 30 ton/ha 3.300 ton.

Der vil være ca. 5 uger til rådighed. Dette giver 35 dage x 65 pct. x 10 timer/dag = 227 timer til rådighed, svarende til en kapacitet på 15 ton/time.

Hvis kapaciteten på ejendommen er 15 ton/time vil det være nødvendigt, at udbringe gylle til vårbyg på tidspunkter, der ikke er optimalt. Under forhold med optimal virkning kan der udbringes 15 ton/time x 136 timer = 2.040 ton. De resterende 660 ton svarende til 22 ha må udbringes med en dårligere udnyttelse. Hvis udnyttelsen nedsættes med f.eks. 10 pct. vil det svare til et samlet udbyttetab på 22 ha x 2,0 hkg/ha = 44 hkg. svarende til ca. 3.000 kr.

Afsluttende bemærkninger
Under Beregningseksempler vil betydningen af de enkelte forhold, som er nævnt i dette afsnit blive illustreret gennem forskellige regneeksempler.

til top

Maskinøkonomi

Landscentret, Planteavl

 

Sidst bekræftet: 29-04-2011 Oprettet: 31-01-2003 Revideret: 13-02-2007

Forfatter

Planter & Miljø

Af samme forfatter

Omsåning af vintersæd
Vintersæden står mange steder ret dårligt. Vurdér behovet for omsåning.
06.04.20
Eksempler på økonomi i at lægge økologisk jord til et vådområde
Artiklen viser en række følsomhedsberegninger for betydningen af dyrkningssikkerhed, udbytte og tilskud i hhv. uændret drif...
06.01.20
Positiv status på brug af vækstreguleringsprognose kombineret med forsikring
Landmænd har mod betaling af 50 kr. pr. ha, og ved at undlade vækstregulering kunnet forsikre sig, så der ved forekomst af ...
19.12.19
Aftaler om markarbejde
Når landmænd laver en aftale om udførelse af opgaver i marken, bør der indgås en skriftlig aftale om arbejdets udførelse.
04.12.19
De vejledende grovfoderpriser for 2019, 2020 og 2021 er klar
SEGES anbefaler, at der anvendes to principper til værdisætning af grovfoder. Det drejer sig om henholdsvis ”Intern grovfod...
30.09.19