Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 13-02-2008

Maskinøkonomi 

Oprettet: 03-04-2003
Revideret: 13-02-2007

Hvordan vurderer man udnyttelsen af maskinparken?




Udnyttelsesgraden er en indikator for, om du udnytter dine maskiner godt nok. Ved moderat til høj udnyttelsesgrad finder du en fornuftig balance mellem omkostninger og risiko.

Indhold

punkttegn Baggrund
punkttegn Udnyttelsesgraden
punkttegn Udnyttelsesgraden er en indikator
punkttegn Udnyttelsesgraden som led i investeringsovervejelser

Baggrund
Sund maskinøkonomi behøver ikke være det samme som, at man bare skal beholde sine maskiner længst muligt og helst købe brugte maskiner.

I virkeligheden handler det i lige så høj grad om at have en fornuftig udnyttelse af maskinparken. Det skyldes, at de faste omkostninger til forrentning og værditab udgør en meget væsentligt andel, nemlig cirka halvdelen af de samlede arbejds- og maskinomkostninger.

For at have en sund maskinøkonomi skal disse omkostninger derfor deles ud på flest mulige hektar. Dette er i og for sig ingen kunst - det svære består i at vurdere, hvor mange hektar, der kan overkommes uden, at det går ud over kvaliteten og rettidigheden af det arbejde, der skal udføres.


Udnyttelsesgraden

Med det formål at give et simpelt udtryk for forholdet mellem en høj udnyttelse og den deraf følgende risiko for, at man ikke kan nå arbejdet til tiden, har vi udviklet begrebet udnyttelsesgraden. Udnyttelsesgraden udtrykker det aktuelle antal hektar maskinen behandler i forhold til, hvor stort et areal den under normale forhold ville kunne behandle.

100 pct. udnyttelse skal derfor opfattes som det antal hektar en maskine i et normalt sædskifte, ved normale vejrforhold og arbejdstider er i stand til at passe. Det forudsættes, at arbejdet skal gennemføres i den periode, der giver optimalt udbytte.

I tabel 1 er vist princippet for, hvordan man kan beregne udnyttelsesgraden af en mejetærsker.

Tabel 1.
Beregning af udnyttelsesgraden for en mejetærsker

Afgrøde

Vårbyg

Vinterhvede

Vinterraps

Vinterbyg

Procentvis fordeling i sædskifte

30

30

15

15

Antal høsttimer**

62

69

84

83

Kapacitet ha/time

1,2

1,1

1,3

1,2

Muligt areal

75

78

110

101

Model areal*

75

75

38

38

I alt model areal inkl. 10 pct. brak

252

* Baseret på afgrødefordelingen, idet vårbyg/hvede udgør begrænsningen

** Når kornet i halvdelen af årene skal bjærges med max 18 pct. vand, kilde DJF.

Det er beregnet, at den pågældende mejetærskerkapacitet med 100 pct. udnyttelse kan passe et samlet areal på 252 hektar inkl. 10 pct. brak, idet det er arealerne med vårbyg og vinterhvede, der sætter grænsen for, hvor meget mejetærskeren kan overkomme. Derfor er arealerne med vinterraps og vinterbyg nedjusteret i modelarealet, så de stemmer overens med den valgte afgrøde fordeling i det valgte modelsædskifte.

Hvis man aktuelt dyrker 175 hektar med et sædskifte, der kan sammenlignes med modelejendommen vil man for mejetærskeren have en udnyttelsesgrad på:

175 ha/252 ha * 100 = 69 pct.

I figur 1 er vist sammenhængen mellem udnyttelsesgraden og omkostningerne for en mejetærsker. Omkostningerne er sat i relation til maskinstationstaksten, således at en relativ omkostning på "1", svarer til maskinstationstaksten.


Figur 1. Sammenhæng mellem udnyttelsesgrad og omkostninger for en mejetærsker.

Figur 1 viser, at omkostningerne falder stærkt ved at øge udnyttelsesgraden fra 35 til 65 pct., men ikke nær så meget ved at øge fra 65 til 100 pct. Ved at øge udnyttelsen fra 65 til 100 pct. øges til gengæld risikoen for, at man ikke kan nå arbejdet i vanskelige år.

Udnyttelsesgraden er derfor en faktor, der kan benyttes i den samlede vurdering omkring rettidseffekt.

I regnearket Udnyttelsesgrader kan man for udvalgte modelsædskifter beregne sin aktuelle udnyttelsesgrad.

til top

Udnyttelsesgraden er en indikator
Udnyttelsesgraden skal ikke opfattes som en absolut størrelse, men som en indikator der viser "hvor man er". Det er de tanker og overvejelser, man gør sig på basis af en konkret beregning, der er det vigtige, ikke selve tallet. Man skal endvidere være forsigtig med at sammenligne udnyttelsesgrader på tværs af ejendomme, da forudsætningerne vil være meget forskellige fra ejendom til ejendom.

En lav udnyttelse (f.eks. under 50 pct.) betyder alt andet lige høje omkostninger, men også at man har gode muligheder for at udnytte maskinen bedre og dermed reducere omkostningerne. Det kan ske ved at tilpasse sædskiftet og indgå i maskinsamarbejde. En lav udnyttelse betyder, at man har en meget stor sikkerhed for altid at kunne nå arbejdet. En lav udnyttelse kan være i orden, hvis man har ældre maskiner, hvor de faste omkostninger ikke er så høje, og hvor udnyttelsen derfor ikke er så afgørende for omkostningerne.

En meget høj udnyttelse (over 100 pct.) betyder, at man alt andet lige har udnyttet sine muligheder for at reducere omkostningerne. Man skal være opmærksom på, om man løber en meget stor risiko i forhold til den besparelse man har opnået i forhold til en moderat udnyttelse (65 - 80 pct.). En høj udnyttelse kan dog også skyldes, at man har organiseret arbejdet bedre end forudsat ved fastlæggelse af kriteriet for 100 pct. udnyttelse. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor man arbejder i skiftehold, eller hvor sædskiftet giver en meget stor spredning i arbejdet.


Udnyttelsesgraden som led i investeringsovervejelser
Beregning af udnyttelsesgraden kan også være et led i beslutningsgrundlaget, når der skal fastlægges en fremtidig investeringsstrategi.

Hvis beregningen viser, at man vil have en meget høj udnyttelsesgrad, vil man ganske vist have sikret sig lavest mulige omkostninger, men samtidig med en stor risiko. Man vil endvidere være afhængig af et bestemt sædskifte, og man vil ikke have mulighed for at udnytte maskinen yderligere, hvis der senere dukker mulighed op for tilkøb/forpagtning af ekstra jord.

Som udgangspunkt må det derfor anbefales, at man ved investeringer planlægger maskiner, der har en kapacitet, der giver en moderat til høj udnyttelsesgrad.

til top

Sidst bekræftet: 13-02-2007 Oprettet: 03-04-2003 Revideret: 13-02-2007

Forfatter

Anlæg & Miljø
Erik Angel Sandal

Af samme forfatter

Undersøgelser af reduceret jordbearbejdning i praksis
Reduceret jordbearbejdning påvirker jorden positivt på en række områder, men det giver problemer med græsukrudt og øgede pe...
22.03.05
Studietur om pløjefri dyrkning, Tyskland
Hovedindtrykkene fra en studietur til Tyskland om pløjefri dyrkning gengives. Pløjefri dyrkning kan også være interessant u...
08.12.04
Fastliggende forsøg med jordbearbejdning i Sverige
Langvarige forsøg med pløjning og ikke pløjning i Sverige har blandt andet vist, at pløjning af og til har givet bedre resu...
10.02.04
Rapport: Jordbearbejdning i økologiske jordbrug
I et fireårigt økologisk sædskifte er alm. pløjning sammenlignet med minimal pløjedybde og to systemer med ikke-vendende jo...
24.02.03
Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner
Der er nu udgivet en slutrapport fra Farmtest, hvor de nye typer såmaskiner (Horsch og Köckerling) er sammenlignet med Väde...
10.09.01