Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 25-04-2013

Maskinøkonomi 

Oprettet: 07-04-2003

Kapacitet på maskiner



Reduktion af arbejdsindsatsen er ofte begrundelsen for investering i ny teknik. For at få en optimal vurdering af, om man nu også reelt sparer på arbejdsforbruget, skal man vide, hvor lang tid man bruger i dag, og hvad man må forvente arbejdsforbruget bliver, med den nye teknologi.

Udgangspunktet kan være dels en registrering/vurdering af nuværende arbejdsforbrug og dels normer for kapacitet på nye maskiner/ny teknik. De normer man anvender, skal tilpasses de aktuelle forhold på den enkelte bedrift - herunder bl.a. arrondering, transportafstande mv.

Indhold

punkttegn Generelt
punkttegn Forskellige forholds betydning for maskinkapaciteten
punkttegn Eksempel på plovstørrelse
punkttegn Eksempel på mejetærskning
punkttegn Eksempel ved sprøjtning
punkttegn Sammensætning af arbejdsforbrug til arbejdsprocesser
punkttegn Hvornår skal arbejdet udføres?
punkttegn Hvor mange timer er der til rådighed for de enkelte arbejdsopgaver?
punkttegn Arbejdsprofiler


Generelt
Gennem tiderne er der gennemført en del arbejdstidsstudier på forskellige arbejdsoperationer på landbrugsbedrifterne. Ved studierne er målt de forskellige deloperationer på forskellige maskiner under faste forhold, således at arbejdsforbrug på en given maskine kan generaliseres og gælde for identiske arbejdsoperationer under forskellige forhold.

Generelt kan et arbejde inddeles i forskellige operationer og processer:

punkttegn Arbejdsproces
F.eks. det samlede arbejde ved en kornproduktion
punkttegn Delproces
F.eks. pløjning, harvning, såning mv.
punkttegn Arbejdsoperation
F.eks. fylde korn i såmaskinen
punkttegn Deloperation
F.eks. køre til ifyldning af korn, ifylde korn, afslutte, køre fra ifyldning.

Det samlede arbejdsforbrug ved en arbejdsproces (f.eks. dyrkning af 1 ha korn) kan beskrives som summen af alle delprocesser (pløjning, harvning, såning etc.) Hver delproces består af summen af alle arbejdsoperationer, der igen består af en række deloperationer.

Ved tidsstudier opdeles arbejdet I deloperationerne. På grundlag af tidsstudierne, der er gennemført for en række deloperationer for forskellige maskiner og forskellige arbejdsoperationer, kan man beregne det teoretiske forventede arbejdsforbrug ved de forskellige delprocesser og arbejdsprocesser.

I forbindelse med tidsstudier indsamles også andre oplysninger, såsom informationer om arbejdsbredde, dosering, udbytte, læssenes størrelse, transportafstand, vejr- og jordbundsforhold mv.

Tidsforbruget til markarbejde afhænger af:

punkttegn Markstørrelse, ha
punkttegn Effektiv kørehastighed, km. pr time
punkttegn Effektiv arbejdsbredde, meter
punkttegn Vendinger, min pr gang
punkttegn Markbredde, meter
punkttegn Antal vendinger pr omgang
punkttegn Vendinger ved behandling af foragre, min pr. mark
punkttegn Afgrødestop, justering, kontrol, pasning mv., min pr ha
punkttegn Personlige pauser - beregnes normalt som 5 % tillæg
punkttegn Forhold som markform mv. - korrektion for "skæve marker"

Ud over det direkte markarbejde, vil der til mange delprocesser være tale om tid til transport - f.eks. udbringning af gylle, hjemkørsel af korn mv. Der er tale om både transport på vejen og transport i marken.

Transport i marken er meget vanskelig at definere, da kørslen kan gennemføres på mange forskellige måder, men også på grund af faktorer som læssets vægt, udbytte samt vurdering af om det kan betale sig at vende og køre et lille stykke længere for at fylde vognen helt, eller om det bedre kan betale sig at køre hjem med et ikke helt fuldt læs. I denne vurdering skal naturligvis også indgå transportafstand på vejen.

I Beretning 53/1993 fra Danmarks Jordbrugsforskning er redegjort for alle de maskintyper, der ligger bag regnearket DRIFT 2000.

top af side Til top

Forskellige forholds betydning for maskinkapaciteten
I regnearket DRIFT 2000 findes data på forskellige maskintyper og -størrelser, og der er mulighed for at beregne forventet kapacitet under forskellige forhold:

punkttegn Maskinstørrelse
punkttegn Markform
punkttegn Kørselshastighed.

Der arbejdes med følgende markformer:

punkttegn 1:1, som er et kvadrat.
punkttegn 1:2,hvor marken er dobbelt så lang, som den er bred.
punkttegn 1:4, hvor marken er 4 gange så lang, som den er bred.
punkttegn Trekantet med lige lange sider.
punkttegn Polygon - der består af flere sider af uens længde.

Eksempler på markformer (7 kb)

Kapaciteten vil naturligvis variere afhængig af formen på marken. På en mark af formen 1:4 vil man have større kapacitet end ved en polygon. Reduktion af kapacitet målt i ha pr. time vil være større ved små arealer, og ved store maskiner.

I det følgende er vist eksempler på kapaciteter ved forskellige maskinstørrelser, arealer og markformer.

top af side Til top

Eksempel på plovstørrelse
Nedenfor er vist eksempler på, hvad arbejdsbredde og areal betyder for arbejdsforbruget ved pløjning med forskellig plovstørrelse. Der er regnet med markform 2 - altså et rektangel med formen 1:2

Timeforbrug ved forskellig plovstørrelser (7 kb)

Tidsforbruget er større pr. ha ved små marker. Ved marker på 5 ha er kapaciteten målt i timer pr. ha stort set konstant.

Markens form stor betydning for kapaciteten. Ved en trekantet markform ændres kapaciteten radikalt. Især ved små marker bliver kapaciteten noget lavere end ved en mere regulær markform.

timeforbrug ved forskellig plovstørrelse - trekantet mark

Tidsforbruget er op til 30 % større ved små marker med en ikke regulær form. Der er ikke stor forskel mellem de enkelte plovstørrelser afhængig af markform. For at sammenligne kapaciteter er nedenstående vist med 5-furet vendeplov og forskellig markform.

Timeforbrug efter markform

Tidsforbruget er markant større ved meget små arealer af den enkelte mark. Ved en mark på 1 ha bruges der næsten 2 timer pr. ha når marken er trekantet, hvorimod tidsforbruget ved marker på 10 ha eller større, er på godt 1 time stort set uanset markformen.

Eksempelvis vil 10 trekantede marker á 1 ha medføre et tidsforbrug på 18,5 timer med en 5-furet vendeplov. Ved en rektangulær mark på 10 ha vil tidsforbruget kun være på 10,1 timer. Arronderingen har således stor betydning for kapaciteten på den enkelte maskine. I dette eksempel er der tale om pløjning med relativ stort tidsforbrug pr. ha.

top af sideTil top

Eksempel på mejetærskning
Ved mejetærskning vises kapaciteten med henholdsvis 4,2 m og 9,1 m skærebord samt forskellig arealstørrelse og markform.

Timeforbrug ved mejetærskning af forskellige markformer

Ved den mindre mejetærsker opnås omtrent samme kapacitet ved en markstørrelse på 10 ha eller derover og kapaciteten er stort set identisk uanset markstørrelsen.

Ved den store mejetærsker er forholdet stort set det samme, men her halveres tidsforbruget næsten ved at gå fra 1 ha til 30 ha på den enkelte mark. Markformens betydning er især markant ved arealer på under 5 ha. Bliver marken på 5 ha eller derover er der ikke nogen nævneværdig øgning i kapaciteten.

Ved arbejdsoperationer, hvor der indgår afstand mellem mark og lade, f.eks. halmbjærgning, transport af korn eller opfyldning af sprøjte mv. har dels afstand, men også læsstørrelse en væsentlig betydning for tidsforbruget.

top af sideTil top

Eksempel ved sprøjtning
Nedenfor er vist timer pr. ha ved sprøjtning af en 100 ha rektangulær mark, en spredebom på 18 m og med forskellig tankstørrelse og afstand mellem mark og påfyldningssted.

Timeforbrug ved sprøjtning af forskellige markformer

Nedenstående tabel viser tidsforbruget ved forskellig afstand mellem mark og påfyldningssted.

Tankstørrelse

Kapacitet/timer pr ha

500 m mellem mark og påfyldning

5.000 m mellem mark og påfyldning

1.500 liter tank

0,25 tim/ha - 4,00 ha/time

0,34 tim/ha - 2,95 ha/time

2.400 liter tank

0,24 tim/ha - 4,17 ha/time

0,30 tim/ha - 3,33ha/time

3.600 liter tank

0,23 tim/ha - 4,35 ha/time

0,27 tim/ha - 3,70 ha/time

Ved sprøjtning af f.eks. 200 ha, er forskellen i tidsforbruget ved 5 km mellem mark og påfyldningssted på 14 timer ved tankstørrelser fra 1.500 til 3.600 liter - hvis afstanden kun er 500 meter, er tidsforskellen kun på 4 timer.

Ved den lille tankstørrelse og 5 km mellem mark og påfyldning bruges 32 % af tiden til kørsel på vej. Ved den store tankstørrelse anvendes kun 17 % af tiden til transport. Hvis den gennemsnitlige transporthastighed øges fra de 15 km pr. time, der er regnet med, til 30 km pr. time ændres tidsforbruget fra henholdsvis 2,95 ha pr time til 3,45 (+15 %) ved en tankstørrelse på 1.500 l og fra 3,70 til 4,00 (+7 %) ha pr time ved en tankstørrelse på 3.600 l.

Tilsvarende overvejelser bør altid gennemføres ved overvejelser om investering i nye maskiner. Det er vigtigt at man får tilstrækkelig stor kapacitet til at nå arbejdet indenfor et optimalt tidsrum.

top af side Til top

Sammensætning af arbejdsforbrug til arbejdsprocesser
For at få det samlede arbejdsforbrug på bedriften må man tage udgangspunkt i:

punkttegn Mekaniseringsgrad (kapacitet på de enkelte maskiner)
punkttegn Afgrødesammensætning
punkttegn Hvilke arbejdsoperationer, der udføres på den enkelte afgrøde
punkttegn Transportafstande
punkttegn Etc.

Hertil kommer arbejde med vedligeholdelse, klargøring og driftsledelse.

Der findes ingen generelle normer for arbejde med vedligehold. Det afhænger af, hvor meget man selv udfører, og hvor meget der overlades til værkstedet. Typisk vil dette være på 15 % af forbruget ved det direkte markarbejde. Hertil kommer arbejdsforbrug til driftsledelse og tilsyn. Det ligger typisk på 10-20 % af det samlede forbrug.

Arbejdsforbruget kunne f.eks. være sammensat af:

Opgave

Timer/ha

Pløjning

1,20

Såbedsharvning

0,30

Såning

0,65

Gødskning

0,20

Sprøjtning (3 gange)

1,00

Mejetærskning

0,95

Kornkørsel

0,95

I alt

5,25

Vedligeholdelse (15 % af 5,25)

0,79

Driftsledelse (17 % af 5,25)

0,90

I alt pr. ha

6,94

I mange tilfælde kræver arbejdsprocesserne flere maskiner/operationer samtidig - f.eks. kornkørsel ved mejetærskning, hjemkørsel og indlægning ved finsnitning af græs mv. Her er det vigtigt, at få balance i maskinkæden, så der ikke opstår flaskehalse.

Flaskehalse kan ikke altid undgås. Ved investeringsovervejelser er det derfor vigtigt, at det er den dyreste arbejdsoperation, der ikke bliver begrænset i sin kapacitet. Det kan være billigere at have en ekstra mand med traktor og vogn til rådighed, end at lade finsnitteren vente på vognene. Dette må vurderes i det enkelte tilfælde.

Omkostningerne til en finsnitter ligger i størrelsesordenen 1.500 kr. pr time og omkring 450 kr. i timen for en mand, traktor og vogn. Hvis en finsnitter sammenlagt skal vente i 20 min pr. time, fordi der ikke er tilstrækkelig kapacitet på transporten, kan det bedre betale sig at have vogn mere kørende.

top af side Til top

Hvornår skal arbejdet udføres?
Arbejdet skal naturligvis altid udføres rigtigt og rettidigt. Man taler her om såkaldt
rettidseffekt, altså at arbejdet udføres så tæt på det optimale tidspunkt som muligt.

Tabel over rettidseffekt

I figuren er vist en principskitse for rettidseffekt. Det optimale udbytte målt i f.eks. tons pr. ha korrigeret for tørringsomkostninger er omkring dag 6. Før dette tidspunkt er der større omkostninger til tørring og efter dette tidspunkt er der mindre udbytte.

Rettidseffekten kan have relativ stor betydning ved høst og sprøjtning. Men at kunne nå alt arbejde inden for det helt optimale tidspunkt vil ofte kræve en kapacitet, der er meget dyr at opretholde.

Ovenstående er betragtninger ud fra den gennemsnitlige rettid. I de enkelte år kan perioden for det optimale tidspunkt meget vel være både længere og kortere. Der findes desværre ikke ret mange data eller beregninger over rettighedens reelle betydning. For den enkelte må det derfor bero på et skøn over meromkostningerne ved at have for lille kapacitet, så ikke alt arbejde kan udføres på det optimale tidspunkt. Samtidig vil det bero på den risiko, man er villig til at tage, og de alternative muligheder man har. Hvis man f.eks. ikke i alle år kan nå at så den vinterhvede, man egentlig havde planlagt, er konsekvenserne ikke så alvorlige, da man blot kan vælge at så en vårafgrøde. Er der tale om for sent tidspunkt at sprøjte grundet for lille kapacitet, kan konsekvenser være et mindre udbytte og/eller anvendelse af større dosis end normalt nødvendigt.

top af side Til top

Hvor mange timer er der til rådighed for de enkelte arbejdsopgaver?
Når man skal vurdere behov for kapacitet ved en investering må man, ud over det der er nævnt i det foregående, tage hensyn til, hvor mange arbejdsdage det er muligt at udføre arbejdet på, hvor mange dage er det godt vejr, og hvor mange timer kan man arbejde pr. dag. Der er mulighed for overarbejde, men arbejde i stald kan forhindre, at man kan yde tilstrækkeligt antal timer i marken, hvis man har for lille kapacitet.

punkttegn Læs mere om udnyttelsesgrader.

Arbejdsprofiler
For at få overblik over de enkelte arbejdsopgaver og hvornår det kniber med tiden, kan et diagram som vist nedenfor udarbejdes.

Det kræver, at man:

punkttegn har fastlagt kapaciteten på de enkelte maskiner
punkttegn fastlægger præcis, hvilke opgaver der skal udføres
punkttegn har fastlagt, hvor mange dage arbejdet kan udføres i.

eksempel på arbejdsforbrug

I diagrammet er vist det gennemsnitlige arbejdsforbrug pr. dag i de enkelte uger af året. Dette danner et godt udgangspunkt for at få et skøn over, hvad en investering i f.eks. en større plov eller mejetærsker vil betyde på det samlede tidsforbrug, men især i de enkelte perioder, hvor det "kniber" med tiden.

I eksemplet vil man kunne "skære den del af toppene" ved at flytte pløjning og såning om efteråret, lade maskinstation stå for halmbjergning mv. Der er flere muligheder, men uden overblik over, hvordan situationen ser ud, er det vanskeligt at gennemskue, hvad en investering og ændring i kapacitet egentlig betyder set hen over året.

Man behøver naturligvis ikke lave et så detaljeret diagram som vist ovenfor, hvis der kun er enkelte perioder, hvor det kniber meget med tiden. I eksemplet ville en oversigt over perioden fra uge 30 til 40 være tilstrækkeligt til at få et grundlag for at vurdere kapacitet ved høst og efterårssåning mv.

I afsnittet om udnyttelsesgrader kan du læse mere om planlægning af arbejdet, og hvor lang tid der er til udførelse af de enkelte opgaver.

top af sideTil top

Sidst bekræftet: 11-04-2012 Oprettet: 07-04-2003 Revideret: 07-04-2003

Forfatter

Planter & Miljø
Erik Schou Maegaard

Af samme forfatter

Investeringsberegning på markmaskiner
Investeringsberegning giver bedre beslutningsgrundlag ved overvejelse om f.eks. større tilpasninger i maskinpark og maskina...
11.12.15
Udviklingen i planteavlsbedrifters arealstøtte frem til 2020
Dette notat belyser de økonomiske konsekvenser for tre typer af planteavlsbrug. Udgangspunktet for beregningerne er udbetal...
09.04.15
Business Check Kvæg 2012
Business Check Kvæg indeholder resultater fra driftsgrensanalyser af mælke- og grovfoderproduktionen. Hæftet præsenterer et...
06.06.13
Sådan regner du på, om en investering er rentabel
Facts, formler og eksempler på rentabilitet
17.08.07