Feedback Form

Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 23-02-2011

 097

Oprettet: 23-02-2010

Optimer logistikken i markbruget

Større bedrifter, stigende effektivitetskrav og lange transportveje mellem mark og lagre øger behovet for optimering af markbrugets logistik. Hvilke udfordringer er størst, og hvordan løses de?

 
Logistik i markbruget er ”omkostningseffektiv styring af indkøb, transport og lagring af indsatsstoffer og produkter med henblik på at maksimere markbrugets overskud”. I dagligdags ord handler det altså om at flytte, lagre og udbringe planteværn, gødning og afgrøder på den mest hensigtsmæssige og økonomisk fordelagtige måde.

Styringen foregår på to niveauer –

  • det strategisk/taktiske niveau, som knytter sig til valg af transportmidler, afgrøder og lagermetoder, køb og leje af jord samt placering af afgrøder inden for bedriftens arealer, og
  • det operationelle niveau, som knytter sig til den daglige planlægning og driftsledelse.

Som på en anden måde, så bestemmer bedriftens sædskifte, afgrødeplacering og de anvendte transportm idler rammerne for logistikken.

Den daglige driftsledelse har så ansvaret for at udnytte disse rammer bedst muligt, f.eks. ved at minimere spildtid og ved at holde en høj kapacitetsudnyttelse på bedriftens ressourcer.

Produktionsgrene bestemmer transportbehovet

Transportopgaverne i markbruget er tæt knyttet til afgrødevalget. De mest transportkrævende markopgaver omfatter planteværn (inkl. vand), gødning (særligt husdyrgødning) samt den høstede afgrøde. Hertil kommer transport af maskiner samt indengårds transport. I figur 1 ses for udvalgte afgrøder transporterede totale mængder udsæd, planteværn inkl. vand og udbytte inkl. vand.

Figur 1. Transporterede mængder udsæd, planteværn inkl. vand og udbytte inkl. vand for udvalgte afgrøder. Vandindholdet i majshelsæd, slætgræs og energipil er i eksemplet sat til hhv. 34, 34 og 50 procent tørstof.

De største transportbehov i marken er således knyttet til udbytte af kartofler, roer, energipil og grovfoder. Det er da også en af grundene til, at der kan laves midlertidige lagre til disse afgrøder i marken.

Ikke blot mængderne, men også rettidigheden har indflydelse på transportbehovet. En skårlagt frøafgrøde medfører måske blot et transportbehov på 1 ton pr. ha, men til gengæld er det meget vigtigt for det økonomiske udbytte, at transporten sker på det rigtige tidspunkt, f.eks. inden et regnvejr. Denne optimering er en vigtig del af den daglige driftsledelse på bedriften.

Husdyrgødning øger transportbehovet

Transporten af husdyrgødning er en ressourcekrævende opgave på grund af de store mængder. Af den grund kan det også være relevant at kigge på, om det valgte transportmiddel til gyllen – f.eks. traktor og gyllevogn – med fordel kunne erstattes af eller suppleres med lastvognsløsning.

Ved at supplere gyllevogn og traktor med buffertanke og lastvogn (eller eventuelt en supplerende traktortrukken gyllevogn udelukkende til transport) opnås meget væsentligt forøget udbringningskapacitet på gyllevognen. Som en bonus er det også nemmere at køre med korrekt dæktryk, når ekvipagen kun skal køre enten i mark eller på vej.

Der findes mere information om transport af gylle samt værdisætningen af næringsstofferne som en funktion af markedsprisen på handelsgødning her.

Der findes mere information om ligevægten mellem gylleudbringning i efteråret og investering i opbevaringskapacitet her.

Sammenhæng mellem bedriftsstørrelse og arrondering

Mulighederne for at planlægge og gennemføre hensigtsmæssig logistisk planlægning afhænger også meget af den enkelte bedrifts størrelse og arrondering. Jo flere marker der ligger spredt ud over landskabet, des flere udfordringer giver det i forhold til logistikken.

Udfordringerne ligger dels på den enkelte mark, fordi flere små marker giver mere forager og flere vendinger pr. ha end samme areal samlet på en regulær mark, men imellem marker bliver logistikken også mere besværlig, fordi maskiner og hjælpestoffer skal transporteres imellem markerne, og fordi risikoen for spildtid og tab af kapacitet stiger, når der er flere marker.

Sammenlignes to bedrifter med et dyrket areal på 300 ha, kan vi ved at betragte et mark- og vejkort intuitiv pege på den bedrift, der har den mest hensigtsmæssige arrondering.

For at lave en sammenligning kan man desuden udregne et ”arronderingsindeks”, som er et udtryk for bedriftens arrondering. Målet med arronderingsindekset er at kunne sammenligne flere bedrifter med hensyn til arrondering – på hvilken bedrift er arronderingen bedst?

Arronderingen er selvfølgelig bedst på den bedrift, der har store regulære marker tæt på de relevante lagre. En matematisk beskrivelse af arrondering ud fra markstørrelse, antal og vejafstand har vist sig vanskelig, bl.a. fordi vægtningen af de forskellige parametre, der indgår i en sådan sammenligning, er en delvis subjektiv betragtning.

Et relativt simpelt udtryk for arronderingen er

arronderingsindekset AI = ,

hvor N er sættet af marker, areal(i) er arealet af mark i, og afstand(i) er afstanden fra ejendommen til mark i. Dette udtryk tager altså kun højde for arealet og vejafstanden, men ikke størrelsen (og dermed antallet) af de enkelte marker.

Se figur 2. AI er beregnet i fire forskellige situationer nedenfor, hvor bedrifterne A – D alle har et samlet tilliggende på 300 ha, men er arronderet forskelligt. Som det ses, er AI lavere, jo bedre markerne er arronderet. Dog tager AI ikke højde for antallet af marker, hvilket ses ved at bedrift B og D har samme AI, selv om B har én mark mindre end bedrift A.

Figur 2 . En skitse af fire bedrifter (A; D) med forskellig arrondering og beregnede arealindeks AI.

Hvad kan beregningen af et arronderingsindeks så bruges til? En umiddelbar sammenligning af flere bedrifter er en mulighed, der dog altid bør suppleres med mark- og vejkort samt inspektion af adgangsveje.

AI har derimod en større berettigelse, når der regnes på transportbehov på bedriftsniveau. Så kan AI hjælpe i beregningen af det samlede transportbehov ud fra afgrøde, udbytte, vejafstand og markstørrelse. Det samlede transportbehov er relevant at bruge til beregning af totaløkonomi og samlet tidsforbrug til transport.

Og så kan der suppleres med beregninger på nærmeste og fjerneste mark, hvilket er relevant i forhold til at dimensionere transportmidler rigtigt til den enkelte situation og spidsbelastning.

Du kan læse mere om transportanalyse ved hjælp af arronderingsberegninger, markkort og dyrkningsplan her.

Økonomi, kapacitetsudnyttelse og rettid

Et vigtigt mål i planlægning og eksekvering af markbrugets logistik er optimering af økonomien – dels ved at reducere omkostninger til transport og spild, dels ved at maksimere udbytte ved at gøre tingene rigtigt og rettidigt.

En reduktion af omkostninger nås ved

  • høj udnyttelse af maskiner (udnyt kapaciteten),
  • rigtig maskinstørrelse,
  • minimere spildtid (og andet spild i forbindelse med produktionen),
  • udlicitering til opgaver, du ikke selv kan løse billigt nok.

Maksimering af markudbyttet sker, når

  • opgaverne løses rigtigt (vælg det rigtige redskab),
  • opgaverne løses rettidigt (hav tilstrækkelig kapacitet).

På baggrund af en analyse af bedriftens transportbehov kan forskellige transportmidler/løsningsmuligheder opstilles, hver med deres kapacitet og deraf følgende tidsforbrug og økonomi.

Valget af transportmiddel/transportløsning afhænger så af beslutningstagerens præferencer og afvejning af de forskellige parametre i forhold til hinanden.

Mens en beslutning, baseret på økonomisk beregning alene, er nem at træffe, kan det være forbundet med større vanskeligheder at afveje forhold som rettidighed i forhold til hinanden. For hvor meget betyder rettidseffekten i forhold til transportopgaven reelt, og holder de opstillede forudsætninger?

Der kan opstilles generelle tommelfingerregler for antallet af timer, der er til rådighed for de enkelte markoperationer. Se figur 3. Sådanne tommelfingerregler er naturligvis behæftet med vis usikkerhed og geografisk variation som følge af klimatiske forskelle samt de variationer, der er fra år til år.

Figur 3. Grove estimater over tid til rådighed til markopgaver opdelt i 14-dages perioder. Vejr- og jordbundsforhold medfører en meget stor lokal- og sæsonvariation. Tid til planteværn er defineret ud fra begrænsninger på temperatur, fugtighed, nedbør og vindhastighed. Tidspunktet for bedste udførelse af en given opgave, f.eks. høst, varierer med afgrøden. Nogle afgrøder vil også have flere høsttimer end andre afgrøder på samme tidspunkt – f.eks. kan du høste vinterraps og hvidkløver på samme tidspunkt, men når du ikke kan høste hvidkløver, kan du sikkert stadig høste vinterraps.

Rettidseffekten knytter sig sjældent til selve transportopgaven; men da kapaciteten på markredskaberne ofte afhænger af forsyning med f.eks. såsæd og gødning eller frakørsel af udbytte, kan transportopgaven indirekte blive en flaskehals og dermed blive begrænsende for re ttidigheden i arbejdet.

Ved at indtaste sædskifte og maskinkapaciteter i regnearket ”Økonomi i afgrøder og sædskifter” kan du hurtigt få et groft overblik over tidsforbruget til jordbearbejdning, såning og høst.

Du kan finde mere information om beregning af nødvendig vognkapacitet ved høst i den enkelte mark her.

Hvad og hvordan optimerer jeg?

Der er overordnet set to områder at optimere logistikken på afgrøder indenfor bedriftens arealer .

Det strategisk/ taktiske niveau, f.eks.:

1. Arronderingen ved jordhandel/jordbytte.

2. Sædskifte med henblik på at reducere spidsbelastninger.

3. Afgrødeplacering.

4. De anvendte transportløsninger.

Operationelt niveau

5. Daglig planlægning og udførelse af arbejdsopgaver; driftsledelse.

For mange bedrifter er sædskiftet fastlagt af husdyrproduktionens foderbehov. En egentlig ændring af sædskiftet er således ikke mulig. Arrondering og transportbehov bør naturligvis overvejes ved investering i jord, og herudover er placering af afgrøder i hensigtsmæssige blokke en vej til at optimere logistikken. Endelig er det oplagt at finde den bedst egnede og økonomisk mest attraktive transportløsning.

Driftsledelse er nøglen til den daglige optimering på bedriften, også når det gælder planlægning og udførelse af transportopgaver.

Driftsledelse omfatter i denne sammenhæng bl.a.

  • Reduktion af spildtid ved udførelse af opgaver.
  • Korrekt disponering og placering af lagre, f.eks. udbringning af planteværn.
  • Planlagt vedligehold af maskiner i uundgåelig ventetid, f.eks. i regnvejr.
  • Løbende kommunikation om opgaveløsning, f.eks. ved walkie-talkie.
  • Brug af tidsregistrering til at optimere medarbejder- og maskinøkonomi.

Videre med transport og logistik

Hvad bringer fremtiden inden for marklogistik? Svaret er enkelt – teknologien vil give nye muligheder for at optimere! Aarhus Universitet arbejder på styringssystemer og algoritmer, som løbende kan optimere færdselsmønstret for samarbejdende enheder ved f.eks. høst. Se indlægget om emnet fra Plantekongres 2010.

Hvad bringer fremtiden inden for marklogistik? Svaret er enkelt – teknologien vil give nye muligheder for at optimere! Aarhus Universitet arbejder på styringssystemer og algoritmer, som løbende kan optimere færdselsmønstret for samarbejdende enheder ved f.eks. høst. Se om emnet fra Plantekongres 2010.

Allerede i dag giver GPS-teknologien giver mulighed for, at man kan opsamle information om de enkelte mas kiners færdsel i mark og på vej og derigennem beregne kapaciteter og pege på uhensigtsmæssige transportløsninger. Teknologien forventes demonstreret i 2010.

Sidst bekræftet: 23-02-2010 Oprettet: 23-02-2010 Revideret: 23-02-2010

Forfatter

Planter & Miljø

Af samme forfatter

Maskinomkostningernes variation med udbytteniveauet
Regnearket: Maskinomkostningernes variation med udbytteniveauet er videreudviklet og ajourført pr. 28. september 2017 med t...
28.09.17
De vejledende grovfoderpriser for 2017, 2018 og 2019 er klar
SEGES anbefaler, at der anvendes to principper til værdisætning af grovfoder. Det drejer sig om henholdsvis ”Intern grovfod...
14.09.17
Produktionsøkonomi Planteavl 2017 er udgivet
SEGES har udgivet ’Produktionsøkonomi Planteavl 2017’, med analyser af de økonomiske resultater for 2016 og aktuelle produk...
25.08.17