Vi hører hele tiden om, hvor meget data vi har i landbruget og om nye måder at anvende dem på. Der arbejdes på at lave dashboards, der kan samle dine data et sted og gøre det muligt for dig hele tiden at følge udviklingen i dine data. Vi laver budgetter, regnskaber, driftsgrensanalyser, fraktilanalyser, foderopgørelser, udbytteregistreringer og meget mere. Alt sammen med det primære formål, at vi skal bruge disse oplysninger for at blive bedre og træffe beslutninger på det bedst mulige grundlag. Vi ville jo aldrig vurdere, at der skulle arbejdes for en højere ydelse, hvis vi ikke kendte de nuværende ydelsesniveauer, kunne sammenligne det med andre kollegaer og holde det op mod kendte normer mv.
Derfor bliver det afgørende i sidste ende, hvor gode de data er, vi træffer beslutninger ud fra. Ændrer vi næste års markplan på baggrund af lagerbeholdninger, udbytteopgørelse mv., må vi være sikre på, at de input vi har, er nogenlunde præcise. Ellers kan beslutningen være taget på et forkert grundlag og dermed ikke reelt være den optimale. Har udbyttet fra græsset været lavere end det målte, fordi der f.eks. måske lå mindre i stakken end vurderet, kan vi have afsat et for lille areal til græs i næste markplan, og det kan få konsekvenser for den kommende foderplan og for økonomien.
Formålet med denne side er at samle den viden, der kan være relevant i forhold til at øge datakvaliteten og det, som vi kan få ud af vores data. Ved at have fokus på, at regninger konteres korrekt, lageropgørelser og driftsgrensfordelinger laves på et solidt grundlag og meget mere, kan vi være med til at sikre bedre analyser, bedre beslutninger og i sidste ende økonomiske gevinster.
Links til relevante artikler:
Kender du din fremstillingspris – og hvilke krav den stiller til dine data?
Podcast - budget og budgetopfølgninger
Fremstillingspris på græs og majs
Dashboard og økonomistyring:
Vær på forkant med dit budget for 2019 – og det nye dashboard for landmænd
Få det digitale overblik over din økonomi
Podcast - økonomistyring
Udbytteregisteringer:
Udbyttemålinger kan sikre dig en mere korrekt driftsgrensanalyse
Sådan kommer du godt i gang med udbyttemåling
Lagerstyring:
Få styr på bedriftens beholdninger og forbrug
Lagerstyring kan styrke landmandens bundlinje
Disciplineret lagerstyring giver bedre beslutningsgrundlag
Podcast - beholdninger