Hvis du betaler for din medarbejders avis, har du fradrag for udgiften på samme måde som for lønnen. Men vil det medføre en beskatning for medarbejderen, at du betaler for avisen? Reglerne er komplicerede, men du får svaret her.
En avis, som leveres på bopælen og erstatter almindeligt avishold i medarbejderens husholdning, er som udgangspunkt et skattepligtigt personalegode. I den situation anses avisabonnementet nemlig for en privat udgift.
Der skal ikke indeholdes A-skat og AM-bidrag af fri avis, der beskattes som B-indkomst, men du har som arbejdsgiver pligt til at indberette værdien af fri avis, dvs. abonnementsprisen.
I skemaet kan du se en oversigt over, hvornår din medarbejder ikke skal beskattes af fri avis.
| Avis, der leveres på arbejdspladsen | Medarbejderen beskattes ikke af de aviser, der leveres og kan læses på arbejdspladsen. |
|---|---|
| Avis, der er leveret på medarbejderens adresse. Avisen holdes i overvejende grad af hensyn til arbejdet. Medarbejderen holder ikke selv en daglig avis. | Avisen er omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder på 6.100 kr. (2018). Avisen er skattefri for medarbejderen, hvis abonnementsprisen ikke overstiger 6.100 kr. Overstiger abonnementet bagatelgrænsen, skal hele abonnementsprisen beskattes. |
| Avis, der er leveret på medarbejderens adresse. Avisen holdes i overvejende grad af hensyn til arbejdet. Medarbejderen holder selv en daglig avis. | Avisen er modtaget i arbejdsgiverens interesse og kan værdiansættes til 0 kr. i relation til bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder. |
| Avis, der ikke i overvejende grad ydes af hensyn til arbejdet. Medarbejderen holder selv en daglig avis | Medarbejderens privatforbrug er dækket via det private avishold. Ifølge praksis kan modtagelse af én arbejdsgiverbetalt avis som personalegode derfor værdiansættes til 0 kr., da der ikke er et sparet privatforbrug. Du har en pligt til aktivt at kontrollere, at medarbejderen kan dokumentere løbende udgifter til privat avishold. |
Hvis avisen er stillet til rådighed under hensyn til arbejdets udførelse og dermed er omfattet af bagatelgrænsen, skal du ikke indberette noget til Skattestyrelsen. Din medarbejder skal selv sørge for at holde styr på, om avisens værdi overstiger bagatelgrænsen.
Det er vigtigt, at din medarbejder kender de skattemæssige konsekvenser af, at du betaler for avisabonnementet, så medarbejderen kan oplyse de rigtige beløb til Skattestyrelsen.
Hovedreglen er, at hvis du aftaler med din medarbejder, at du vil betale avisudgiften, og medarbejderen vil gå tilsvarende ned i løn over en 12 måneders periode, skal vedkommende beskattes af fri avis. I den situation mener Skattestyrelsen nemlig, at der er en klar indikation for, at medarbejderen ønsker at få avisen af private årsager.
Hvis du konkret kan begrunde, at avisen i overvejende grad er stillet til rådighed af hensyn til arbejdet, bliver din medarbejder dog ikke beskattet af fri avis.
SEGES anbefaler, at du snakker med din skatterådgiver, inden du beslutter dig for at betale for din medarbejders avis, så du er helt sikker på, at du får lavet den bedste løsning for dig og din medarbejder.
Emneord