Feedback Form

Værd at vide om skat 

Oprettet: 06-05-2019

Husk fristen for indskud på etablerings- og iværksætterkonto

Fristen er den 15. maj, når du skal spare op til køb af egen virksomhed med fradrag i skatten

Etablerings- og iværksætterkontoordningen giver dig mulighed for at spare et større beløb op til køb af en landbrugsvirksomhed eller anden erhvervsvirksomhed med delvis skattefinansiering. Hertil kommer, at der samlet set er god skatteøkonomi i at anvende ordningerne.

Sæt pengene i banken
Vil du trække indskud fra ved indkomstopgørelsen for 2018, skal du have indbetalt på en bankkonto (etableringskonto eller iværksætterkonto) i perioden fra 16. maj 2018 til 15. maj 2019.

Hvis du meget snart etablerer dig eller allerede er etableret med selvstændig virksomhed, skal pengene dog ikke altid bindes. Hvis du således har etableret dig senest den 15. maj 2019, kan du få fradrag for iværksætterkonto og etableringskonto for indkomståret 2018 uden at sætte pengene i banken. Hvis du allerede er etableret, gælder særlige regler.

Hvilken ordning skal du vælge?
Du får mest ud af at bruge etableringskontoordningen, hvis du ikke betaler topskat, og mest ud af at bruge iværksætterordningen, hvis du betaler topskat. En indbetaling på en etableringskonto på 1.000 kr. giver en skatteudskydelse på ca. 270 kr., og en indbetaling på 1.000 kr. på en iværksætterkonto giver en skatteudskydelse på op til ca. 520 kr. Når du bruger pengene på din etableringskonto eller iværksætterkonto til køb af erhvervsmæssige aktiver eller udgifter, kan du til gengæld kun afskrive på eller kun få fradrag for en del af udgifterne.

Ingen af reglerne kan dog bruges til skattetænkning. Det kan ikke betale sig at spare op til etablering af selvstændig virksomhed, hvis man ikke reelt ønsker at blive selvstændig.

Det må du sætte ind
Du kan sætte op til 250.000 kr. eller 60 procent af din nettoløn ind på en etablerings- eller iværksætterkonto i et pengeinstitut. Du skal dog mindst indsætte 5.000 kr. om året. Du kan også få fradrag for dine indskud for det indkomstår, hvor du har etableret din virksomhed, og de efterfølgende fire indkomstår.

To betingelser
Du skal opfylde to betingelser, for at du rent skattemæssigt kan anses for at have etableret virksomhed:

  • Du skal investere for mindst 89.500 kr. i 2019.
  • Virksomheden skal have et omfang, som kræver en ikke uvæsentlig arbejdsindsats. Tommelfingerreglen er mindst 50 timer om måneden i sæsonen.

Det må pengene bruges til
Du må bruge pengene til at købe virksomheden med. Pengene kan f.eks. bruges til at:

  • Købe afskrivningsberettigede aktiver som f.eks. bygninger og maskiner. 
  • Betale løn og husleje og andre driftsomkostninger, som er fradragsberettigede.
  • Købe aktier og anparter for at etablere virksomhed i selskabsform.

Etablerer du dig ikke
Hvis du opgiver dine planer om at etablere selvstændig virksomhed, sker der efterbeskatning af de opsparede midler. Det sker ved, at de årlige indbetalinger til iværksætter- eller etableringskontoen forhøjes med 3 procent for hvert år, der er gået siden opsparingsåret. Det kan blive rigtig dyrt at få etableringskonto- og iværksætterkontomidler efterbeskattet.

Sidst bekræftet: 06-05-2019 Oprettet: 06-05-2019 Revideret: 06-05-2019

Forfatter

Jura og Skat
Afdelingsleder

Anna Boel

Jura & Skat, Skat


Af samme forfatter

SKATM-2019-12-01. Indberetning. Andelsforeninger. Kapitalfondsmidler
Andelsforeninger, der udlodder kapitalfondsmidler, skal hvert år indberette udlodninger til Skattestyrelsen.
07.06.19
SKATM-2019-10-02. Etableringskonto. Erhvervsoverskud. Fradrag indskud uden binding
A kunne ikke få fradrag for henlæggelse på etableringskonto uden binding i 2013 på baggrund af virksomhedsindkomst. A havde...
17.05.19
SKATM-2019-04-01. Opbevaring af private effekter i værksted - afskrivning, fradrag og virksomhedsordningen
Der var fuldt fradrag for lokale- og vedligeholdelsesudgifter samt fuld afskrivningsret og berettigelse til at have ejendom...
10.05.19
SKATM-2019-02-02. Erstatning. Strukturskade. Varig forringelse af fast ejendom. Skattefri
Et erstatningsbeløb for strukturskade ydet i forbindelse med nedlæggelse af elkabel m.v. ansås for at være en erstatning fo...
06.05.19
SKATM-2019-11-08. Virksomhedsordningen. Konvertibelt gældsbrev
Landsskatteretten fandt, at et konvertibelt gældsbrev ikke kunne placeres i virksomhedsordningen.
03.05.19