Feedback Form

Værd at vide om skat 

Oprettet: 29-04-2019

Skattefri seniorpræmie på 30.000 kr., hvis du arbejder efter pensionsalderen

For at fastholde seniorer længst muligt på arbejdsmarkedet kan pensionister fra 1. juli 2019 få en skattefri seniorpræmie på 30.000 kr., hvis de fortsætter med at arbejde i et år efter folkepensionsalderen.

Seniorpræmien kan optjenes, fra man når folkepensionsalderen og 12 måneder frem, og gælder således kun det første år efter folkepensionsalderen. Første udbetaling sker i 2020.

For at få seniorpræmien skal man

  • Være født efter 1. januar 1954 og nå pensionsalderen på 65,5 år i 2019
  • Arbejde mindst 30 timer om ugen i gennemsnit i det første år, efter man har nået folkepensionsalderen. (Det svarer til i alt 1.560 arbejdstimer)

Der er ikke et krav om, at man skal arbejde 30 timer om ugen i 52 uger. Det er f.eks. muligt at arbejde på fuld tid i ca. 10 måneder, hvor man arbejder 1.560 timer. Men præmien kan først udbetales, efter at der er gået 12 måneder.

Også selvstændige kan få præmien
Selvstændige får også mulighed for at optjene skattefri præmie efter folkepensionsalderen. Timerne opgøres for selvstændige med et overskud før renter divideret med en omregningssats, som forventes at blive på 121,29 kr. pr. time.

Præmien kan optjenes, uanset om man får udbetalt folkepension, eller om man udskyder sin folkepension.

 

Sidst bekræftet: 29-04-2019 Oprettet: 29-04-2019 Revideret: 29-04-2019

Forfatter

Jura og Skat
Specialkonsulent

Bodil Irene Jensen

Jura & Skat, Erhvervsjura


Af samme forfatter

29.08.2019: Kursus: Arbejdsløshedsforsikring og efterløn
Kurset omhandler den nye dagpengereforms betydning for reglerne om arbejdsløshedsforsikring og efterløn med fokus på selvst...
19.06.19
Kurser i Socialjura og Ansættelsesret efteråret 2019
Oversigt over efterårets kurser i socialjura og ansættelsesret - sæt kryds i kalenderen.
19.06.19
07.11.2019: Brush-up for lønassistenter 2019
Lønområdet udvikler sig hele tiden med nye regler og praksis, hvilket alle der arbejder med løn, bør kende til. På dette ku...
18.06.19
Krisehjælpen – har du emner til erfagruppe for landmænd og deres ægtefæller?
Der vil blive oprettet en erfagruppe for kriseramte landmænd og deres ægtefæller. Erfagruppen vil blive oprettet i løbet af...
18.06.19
Sociale Ydelser – hvem, hvad & hvornår - 2019
Håndbogen om sociale ydelser kan købes i boghandlen eller på nettet.
03.06.19