Skattemeddelelse 

Oprettet: 27-11-2014

SKATM-2014-15-03. Bødestraf. Selvangivet for lav en aktieavance

Byretten fandt, at T havde handlet groft uagtsomt ved ikke rettidigt at have meddelt SKAT, at en aktieavance var selvangivet med for lavt et beløb.

Afgørelse:

Byrets dom 669/2014 af 27. juni 2014

Resumé:

T blev idømt en bøde på 10.000 kr. efter skattekontrollovens § 16, stk. 2.

T var tiltalt for groft uagtsomt at have undladt inden 4 uger efter 1. maj 2012 for 2011 at meddele SKAT, at indkomsten var for lav med 130.414 kr. i aktieavance. T havde derved unddraget for 48.389 kr. i skat. T havde på forskudsopgørelsen for 2011 selvangivet en aktieavance på 132.346 kr. Årsopgørelsen havde han modtaget i marts 2012. Den 24. august 2012 blev han opfordret til at foretage endelig angivelse af salget. Først efter SKATs fornyede henvendelse den 1. november 2012 fremkom T med de nødvendige oplysninger.

Bemærkninger fra Videncentret for Landbrug:

Af den juridiske vejledning 2014-2, A.C.3.2.1.2.7, A.C.3.5.5.2 og A.C.3.5.2.1 fremgår blandt andet følgende om bøder efter SKL:

Skattepligtige, der uden at have selvangivet

  • modtager meddelelse om ansættelse af indkomst eller ejendomsværdiskat
  • skal underrette told- og skatteforvaltningen inden for 4 uger efter modtagelsen, hvis ansættelsen er for lav.

Meddelelsen skal således være modtaget, dvs. være kommet frem til den skattepligtige. Der er intet krav om, at den skattepligtige har læst den modtagne meddelelse om ansættelse af indkomst eller ejendomsværdi.

Den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder SKL § 16, stk. 1, straffes med bøde, SKL § 16, stk. 2.

Det strafbare gerningsindhold er realiseret
når der er gået fire uger efter modtagelse af meddelelsen. Gerningsindholdet er således alene, at man forsætligt eller groft uagtsomt har overskredet fristen for at reagere på ansættelsen.

Ved overtrædelse af SKL § 16, stk. 2, er normalbøden en tredjedel af den unddragne skat. Dette gælder både for forsætlige og groft uagtsomme forhold. Det skal dog vurderes, om overtrædelsen er af mere ordenspræget karakter. Hvis dette er tilfældet, gøres der ikke ansvar gældende. Progressionsgrænsen på 60.000 kr. anvendes ikke her.

Der bør udvises tilbageholdenhed med at gøre strafansvar gældende efter § 16, stk. 2. Dette gælder særligt i sager, hvor told- og skatteforvaltningen har haft gode muligheder for umiddelbart at konstatere fejlen.

Tilbageholdenhed bør således udvises i tilfælde hvor 

  • der f.eks. kunne være foretaget en vurdering af de indberettede oplysninger, der ligger til grund for skatteansættelsen, eller
  • det kunne være undersøgt, om en - efter omstændighederne - stor udbetaling af overskydende skat var korrekt.

Ansvar for overtrædelse af SKL § 16, stk. 2 bør dog gøres gældende, hvor forholdet må anses for at have en ikke ringe grovhed. Dette kan især være tilfældet hvor

  • skatteyderen er skyld i den for lave ansættelse, og der ikke er bevis for en forsætlig skatteunddragelse, se SKL § 16, stk. 3. Se SKM2013.292.VLD.
  • skatteyderen burde have forstået, at en udbetalt stor overskydende skat ikke kunne være rigtig, selvom den er opstået ved en fejl hos myndighederne.

Ved overtrædelse af lovgivningen om skat, moms, lønsumsafgift og arbejdsmarkedsbidrag
Bøden beregnes til 2 gange den samlede unddragelse, når der er forsæt til unddragelse, og unddragelsen ikke overstiger 250.000 kr.

Ved grov uagtsomhed udgør bøden 1 gang den samlede unddragelse.

Af den del af unddragelsen, der ikke overstiger 60.000 kr., beregnes bøden kun som 1 gang det unddragne beløb ved forsæt, og som halvdelen af det unddragne beløb ved grov uagtsomhed.

Groft uagtsomt
Bestemmelserne om grov uagtsomhed på skatteområdet findes i skatteforvaltningsloven og skattekontrollovens afsnit 3.

Reglen i SFL § 27, stk. 1, nr. 5, har i praksis kun betydning for ekstraordinære ansættelsesændringer på SKATs initiativ.

Reglen i SKL § 16 omhandler forsætlig eller grov uagtsomhed, når den skattepligtige ikke har selvangivet indkomst eller ejendomsværdiskat og ikke har reageret på SKATs meddelelse inden for tidsfristen.

Om grov uagtsomhed fremgår blandt andet følgende af den juridiske vejledning 2014-2, A.C.3.2.4:

”Hvis det ikke kan bevises, at gerningspersonen på en eller anden måde har forholdt sig accepterende til resultatet af sine handlinger, kan der højst statueres grov uagtsomhed.

Uagtsomhed er som udgangspunkt en bebrejdelsesværdig adfærd. Der foreligger uagtsomhed, når en person ikke har udvist den agtpågivenhed, som vedkommende har pligt til at udvise over for andres rettigheder.

Den grove uagtsomhed er en særlig bebrejdelsesværdig afvigelse fra normal handlemåde. Det kan i bestemte sammenhænge være mere bebrejdelsesværdigt, at gerningsmanden slet ikke ulejliger sig med at tænke over risikoen ved sin handling, end at gerningsmanden når frem til en fejlslutning.

I skatte- og afgiftsstrafferetten er det kun grov uagtsomhed, der er ansvarspådragende. Det vil sige, at borgeren i kvalificeret grad skal have undladt at udvise den påkrævede omhu. Hvis borgeren blot har tilsidesat almindelig agtpågivenhed, foreligger der kun simpel uagtsomhed, og denne skyldgrad er som hovedregel ikke strafbar indenfor skatte- og afgiftsstrafferetten.”

Der kan også ifalde bødestraf efter andre bestemmelser end skatte- og afgiftslove. I Vestre landsrets dom af 11. december 2013 (SKATM-2014-15-02) blev T anset for at have handlet groft uforsvarligt ved ikke at have ladet sig registrere hos SKAT efter råstofafgiftsloven ved udvinding af grus. T havde opkrævet råstofafgiften hos køberne af gruset, men havde ikke indbetalt afgiften til SKAT. Landsretten bemærkede, at der var tale om en enkel og letforståelig registreringspligt, som tiltalte havde fået individuel vejledning om, i forbindelse med tilladelsen til selve råstofindvindingen. Den omstændighed, at tiltalte troede, at revisoren skulle stå for registreringen, kunne ikke føre til anden vurdering af karakteren af den udviste uagtsomhed.

I en byrets dom af 5. marts 2014 (SKM2014.514) blev en revisor anset for at have handlet groft uagtsomt og idømt en bødestraf efter skattekontrollovens § 13, stk. 2. Revisoren havde fortsat med at opgøre indkomsten for en klient efter virksomhedsskatteloven, selv om virksomheden var solgt.

I Byrettens dom af 26. juni 2013 (SKATM-2014-15-01) blev T ved byretten idømt en bøde, efter skattekontrollovens § 13, stk. 2, for ikke at selvangive fortjeneste ved salg af aktier for indkomståret 2010. Byretten mente, at T havde handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive fortjenesten, da det måtte have stået ham klart, at aktiesalget havde betydning for skatteansættelse, og da han ikke utvetydigt havde bedt SKAT om hjælp til at opgøre fortjenesten ved salget af aktierne. Han burde derfor have indset, at skatteansættelsen for 2010 var for lav.

 

Reference:

Skattekontrolloven (SKL) § 16

Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5

Den juridiske vejledning 2014-2, A.C.3.2.1.2.7, A.C.3.5.5.2

Kildehenvisning:

SKM-2014-626

Indkomstår:

2011

Afgørelse i fuld tekst:

Byrets dom 669/2014 af 27. juni 2014.

Parter
Anklagemyndigheden

mod

T

Anklageskrift er modtaget den 27. januar 2014.

T er tiltalt for overtrædelse af skattekontrolloven § 16, stk. 2, jf. stk. 1, ved for indkomståret 2011 groft uagtsomt at have undladt inden 4 uger efter 1. maj 2012, at meddele SKAT, at indkomsten var for lav med 130.414 kr. i aktieavance, hvorved det offentlige blev unddraget skat med 48.389 kr.

Påstande 
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om en bøde på 11.000 kr.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger 
Der er afgivet forklaring af tiltalte og af vidnet V.1.

Forklaringerne er lydoptaget og gengives ikke i dommen.

Rettens begrundelse og afgørelse 
Uanset at tiltalte på forskudsopgørelsen for indkomståret 2011 den 28. september 2011 selvangav en aktieavance på 132.346 kr., havde han i forbindelse med modtagelsen af årsopgørelsen for dette indkomstår i marts 2012 pligt til at kontrollere denne for at sikre sig, at de aktier, som tiltalte har erkendt at have solgt, fremgik heraf. Tiltalte blev ved brev af 24. august 2012 på ny opfordret til at foretage endelig angivelse af salget, men først efter SKATs fornyede henvendelse den 1. november 2012 fremkom tiltalte med de nødvendige oplysninger.

Under disse omstændigheder finder retten, at tiltalte har handlet med den fornødne grove uagtsomhed i forbindelse med ikke rettidigt at have oplyst aktieavancen og at han derfor er skyldig i tiltalen.

Straffen fastsættes til en bøde på 11.000 kr., jf. skattekontrolloven § 16, stk. 2, jf. stk. 1.

Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte, T, skal betale en bøde på 11.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 10 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

 

 

Sidst bekræftet: 27-11-2014 Oprettet: 27-11-2014 Revideret: 27-11-2014

Forfatter

Økonomi & Virksomhedsledelse