Feedback Form

  

Oprettet: 06-10-2017

Mælkeproducent finder penge i hver budgetproces

Et år var det vandet, et år mineralerne, og lige nu er det strømmen, der er for dyr. Thomas Hansen fra Rødding finder penge, hver gang han lægger budget.

Det regnede og regnede og regnede. Og hvad gør man så, når man egentlig burde høste? Hvis man hedder Thomas Hansen, begynder man på næste års budget.

”For ikke at blive helt deprimeret over alt det regnvejr, begyndte jeg faktisk på budgettet allerede i høst. Jeg har hentet tilbud hjem på den gummiged, vi skal have skiftet ud i 2018. Og så er jeg begyndt at få styr på markplan og gylleaftaler. Men nu holder jeg nok en pause, indtil majsen er i hus. Så kan jeg begynde at få målt den op og komme i gang med produktionsbudgettet,” fortæller Thomas Hansen, der er mælkeproducent ved Rødding i Sønderjylland.

Han laver selv sit produktionsbudget med DMS Lagerstyring og produktionsbudget-redskaberne og kunne aldrig drømme om at overlade det arbejde til en konsulent.

”Jeg kan ikke drive en gård uden at vide, hvad der skal ske næste år. Når du er inde i dit budget, så har du en linje for bedriften, og selv om det ikke kommer til at gå snorlige efter den, så ved du, hvis du afviger fra den,” lyder det fra Thomas Hansen, der laver sit budget sammen med sin kone Marlene.

Finder penge hvert år

Thomas Hansen er overbevist om, at det godt kan betale sig selv at være dybt involveret i sit budget. Ikke så meget på grund af sparede konsulenttimer, men fordi han hvert år i budgetprocessen bliver opmærksom på områder, hvor han kan spare penge.

”Man kommer ind i mange produktionsøkonomiske ting i sådan en proces, så man opdager mange ting og får en rigtig god føling med, hvordan det går,” fortæller han.

Og eksempler har han nok af. Sidste år opdagede han fx, at udgifterne til mineraler lå højt i forhold til gennemsnittet og fik straks et nyt tilbud hjem. Og et år opdagede han, at det var rigeligt dyrt at være på offentligt vandværk.

”Vi regnede på økonomien i at etablere vores egen vandboring, og det viste sig, at den var tjent hjem i løbet af to år,” fortæller han.

Den gode føling med økonomien hjælper ham også, når han har sælgere i telefonrøret.

”Vi har fastprisaftale på strøm lige nu, og det har godt nok været irriterende, når vi har lagt budget de sidste par år. Derfor har jeg været meget standhaftig, når de har ringet fra el-selskabet og ville lave en ny fast aftale. Hvis jeg ikke havde opdaget i budgetprocessen, at det var for dyrt, var jeg måske faldet i og var kommet til at sige ja til en ny fast aftale.

Han har en plan – eller to

At gummigeden skal udskiftes næste år kommer ikke bag på Thomas. Faktisk er der ikke ret meget, der kommer bag på ham. Ud fra sin strategiplan har han lagt en femårsplan og et femårsbudget. Det bliver revideret hvert år og implementeret i årsbudgettet.

”I strategiplanen prøver man jo at tænke lidt ud af boksen. Det kunne fx være, at vores medarbejdere skal opkvalificeres, eller at ydelsen skal hæves så og så meget. Og det lægger vi så ind i vores femårsplan, femårsbudget og derefter årsbudgettet,” forklarer den 42-årige mælkeproducent.

Heller ikke vedligeholdelsesomkostningerne kan overraske ham. Han laver nemlig også en vedligeholdelsesplan, der går fem år frem i tiden.

”Det gør jeg for at få udgifterne fordelt. Det betyder, at jeg kan tage tingene i opløbet, så der sker ikke ret mange hovsa-ting hos os. Fx beregnede jeg for to år siden, at gummigeden ville have gået 5-6.000 timer i 2018, og at det ville være tid til at få den skiftet ud for at undgå de dyre reparationer,” forklarer han.

Planerne deler han selvfølgelig med banken, så de også er forberedt på større investeringer i god tid.

”Jeg synes, jeg har en utrolig god dialog med banken, måske fordi jeg ikke kommer med så mange hovsa-ting,” vurderer Thomas Hansen.

Vedligeholdelsesplanen betyder også, at Thomas Hansen går mod strømmen og har haft faldende kapacitetsomkostninger pr. ko de seneste år.

”Posten ’Diverse kvæg’ har en tendens til at eksplodere rundt omkring. Derfor prøver jeg på at trække ting ud af den, i stedet for at der kommer nye til. Fx er jeg holdt op med at bruge det bakteriedræbende pulver, man kan strø med, og det er der ikke sket noget ved. Og jeg stoppede med at kåre køerne, da vi begyndte med genomisk test,” fortæller den omkostningsbevidste landmand.

Relaterede links
Læs mere om produktionsøkonomi på kvægbedrifter
Hvad gør du når mælkeprisen svinger?
Kapacitetsomkostninger kan og skal styres

Hør ThomasHansen fortælle mere om budgetprocessen i podcasten her


Artiklen har været bragt i  KvægNYT nr. 18, 2017

Sidst bekræftet: 06-10-2017 Oprettet: 06-10-2017 Revideret: 06-10-2017

Forfatter

Kvæg
Kommunikationskonsulent

Lone Sylvest Søgaard

Marketing & Fagkommunikation, Fagkommunikation


Af samme forfatter

Kvægnyt nr. 16 - 2019
Fokus på medarbejdernes trivsel giver pote; Udsigt til majshøst fra midt i september; Tjek nu for drægtighed før I sender ...
06.09.19
Lokale fødevarer betyder mest i Sverige og Norge
Opfattelsen af kvalitetsfødevarer er ikke helt ens i Danmark, Norge og Sverige. Det viser en ny forbrugerundersøgelse, der ...
23.08.19
Kvægnyt nr. 15 - 2019
Totalt stop for brug ar humankritiske antibiotika til kvæg; Sådan konserverer du årets høst af hestebønner .... m.m
23.08.19
Små film lærer svenskerne om kød
Den svenske kødbranche, Svenskt Kött, har udviklet en digital grunduddannelse i håndtering og tilberedning af kød til forbr...
09.08.19
Kvægnyt nr. 14 - 2019
Reducer klimaaftryk og tjen flere penge; IFCN spår positive takter for den globale mælkeproduktion de næste 20 år; Bliv klo...
09.08.19

Læs også