Feedback Form

  

Oprettet: 05-11-2018

Evaluering af gennemført afprøvningsforløb af dashboard i perioden januar 2018 - maj 2018

På baggrund af erfaringer og indtryk fra første interviewrunde i maj 2018 evalueres afprøvningen af prototypen på dashboardet.

I bilaget fremgår ønsker til dashboardet fra undersøgelsen. Afprøvningsforløbet har fundet sted i perioden januar – maj 2018, og 19 landmænd har deltaget i afprøvningsforløbet.

På baggrund af erfaringer og indtryk fra første interviewrunde i maj 2018 evalueres afprøvningen af prototypen på dashboardet. I bilaget fremgår ønsker til dashboardet fra undersøgelsen. Afprøvningsforløbet har fundet sted i perioden januar – maj 2018, og 19 landmænd har deltaget i afprøvningsforløbet.

 

Landmændenes anvendelse af data til ledelse og styring

Landmændene udtrykker stor værdi i at kende til deres data, og fortæller, at de forholder sig til de data, som de får præsenteret i dashboardet. De bruger ofte dashboardet både til at se, men også til at bekræfte hvordan det går. De holder sig løbende opdateret på dashboardet, selvom tallene ikke har ændret sig fra sidste besøg på siden, da de økonomiske data på dette tidspunkt kun ændrer sig månedligt.

 

Landmændene er vant til at forholde sig til data fra mælkeproduktionen på løbende basis. Mange har gennem DMS Dyreregistrering en løbende opfølgning på status for nøgletal og mål. Samme løbende opfølgning er landmændene ikke vant til mht. økonomiske data. I dashboardet kan landmændene følge op på deres budget og få konkretiseret, hvorvidt de økonomiske mål nås, eller om der er poster, der giver store afvigelser. Der er en stor interesse i at kunne følge omkostningernes udvikling fra landmændenes side.

 

I anvendelsen skimmer landmændene dashboardet igennem for at se, hvor der er afvigelser. Når dette er gjort, forsøges tallene at retfærdiggøres. Det vil sige, at de forsøger at finde ud af, om afvigelsen passer i henhold til bogføring, periodeforskydning, samt hvad afvigelsen ellers kan det skyldes. Der bruges generelt meget energi på at vurdere, om tallene er reelle, og om hvorvidt det kan bruges som beslutningsinformation.

 

Landmændenes kompetencebehov

Det er indtrykket, at landmændene i projektet er dygtige og engagerede. Ved igangsætning af dashboardet under besøgene og i et spørgeskema udtrykker de, at de har en god indsigt i deres data fra deres bedrift. De anses derfor som en gruppe af landmænd, med et højt kompetenceniveau i forhold til at kunne forstå informationen i dashboardet. Alligevel er der usikkerhed at spore, og i nogle tilfælde misforståelser, når der spørges ind til tal, der præsenteres i dashboardet.

 

Der er især tvivl omkring sammenhængen mellem tallene i kortene og de pågældende bilag, der er bogført. Det fremhæves blandt andet, at der forekommer store forskydninger i tallene fra måned til måned, således at det er svært at gennemskue præcist, hvad der indgår i tallene. Ligeledes nævner enkelte landmænd også, at det er svært at gennemskue, hvilke konti der summerer til tallet i kortet. Fremstillingsprisen bliver også taget op af enkelte landmænd i forhold til, at det også er svært at gennemskue, hvad der ligger til grund for beregning, og hvilke andre kort der påvirker den. Fælles for flere af landmændene er, at der mangler en forklaring på, hvad tallet konkret indeholder.

 

Både usikkerhed og misforståelser hindrer, at det optimale udbytte af dashboardet kan opnås, og de rigtige konklusioner kan drages på baggrund af de data, som vises i dashboardet. Det er derfor vigtigt at få kommunikeret datavaliditet i relation til, hvordan de enkelte tal er beregnet og på hvilken baggrund.

 

Det kræver kompetencer at forstå, hvad der ligger til grund for beregning af tallene, især når nogle er beregnet for hele måneder, og er baseret på økonomidata, og andre er det seneste tal, som findes i DMS. F.eks. kortet ”Mælk minus foder” er der flere fejltolkninger af. Tallet kommer fra DMS, og er baseret på den seneste foderkontrol hos køerne, som ofte kun er baseret på en foderregistrering fra en dag. Flere tror, at tallet er baseret på Ø90-data, og at det dækker en hel måneds data, og derved ikke er en stikprøve.

 

Der er et ønske til at kunne dykke ned i tallene i dashboardet og se data bagved, for at kunne forklare, hvilke poster der er med, og hvad afvigelserne skyldes. Dette nævnes af flere landmænd. Ønsket er, at kunne gå fra kortet og ind bagved og få en uddybning af tallene. F.eks. vil de gerne kunne se de enkelte regninger, der indgår i det realiserede beløb. Dette vil ligeledes være en indirekte måde at hæve kompetenceniveauet hos landmændene på, således at de selv kan analysere deres tal, og finde frem til, hvilke informationer, der bidrager til tallene.

 

Foderomkostningen er den største enkeltudgift på en kvægbedrift, og der er en stor interesse blandt landmændene i at få denne mere udspecificeret. Samtidigt er det dog i flere tilfælde lidt lurvet, hvorledes denne størrelse er opgjort og beregnet. Grovfoderforbruget opgøres på forskellige måder, og i en del tilfælde er det blot anslået. For at kunne opfylde efterspørgslen og samtidig skabe et styringsværdigt nøgletal, er det væsentligt, at dette opgøres så præcist som muligt. Enkelte landmænd har intentioner om at bruge CowConnect og Mark Online, men de konkrete indsatser og intentioner for at opgøre foderforbrug mere præcist stemmer generelt ikke overens med de høje forventninger og ønsker, der er til konkrete nøgletal og datavaliditet indenfor foderforbrug. Landmændene er altså endnu ikke klar til at bidrage med den data, der kan skabe den viden de efterspørger. Det er derfor vigtigt med et kompetenceløft i relation til at forstå, hvordan indsats hænger sammen med data, samt hvordan man ved månedens afslutning præcist aflæser forbruget fra sit foderudstyr, eller fysisk laver en opmåling på sine lagre. Ligeledes er der flere landmænd der fremhæver, at tallene skal opdateres oftere før det kan skabe værdi for styringen.

 

Design og grafisk udtryk af dashboard på PC

Generelt er der positiv melding fra landmændene omkring dashboardets grafiske udtryk. Der er tilfredshed omkring kortene og dashboardets opbygning, som bidrager til et hurtigt overblik og en intuitiv brugerflade. Landmændene fortæller, at det er nemt at se, hvad vej det går, når farverne enten er grønne eller røde. Antallet af kort i dashboardet vurderes af landmændene som værende tilstrækkelig, og at flere kort vil gøre dashboardet mere forvirrende. Hertil kan det nævnes, at kun enkelte landmænd kendte til den funktion, hvor man helt kan fjerne kort fra dashboardet.

 

Landmændene kommer med flere idéer til små forbedringer. Blandt disse er mere grafiske visninger af diagrammer, kurver osv. på forsiden. Dette mener dog ikke alle, da andre har stor tilfredshed i det enkelte overblik med mulighed for at dykke ned i tallene efterfølgende. Her nævnes fremstillingsprisen af enkelte landmænd som et nøgletal, der kan udforskes. Nogle landmænd efterspørger også en visuel og nem opdeling af tallene for måned, år til dato og forventet for året. Ligeledes efterspørges større skrift for budget og realiseret i kortene.

 

Design og grafisk udtryk af dashboard på mobilen

Der var generelt få landmænd under besøgene, der havde set dashboardet på mobilen. Men de, der havde, synes at det var godt og overskueligt. Efter interviewene var der flere landmænd, der var interesseret i at prøve dashboardet på mobilen, også selvom de samme personer generelt ser computeren som et bedre udgangspunkt for brugen af dashboardet.

 

Dog var der områder, som landmændene i udbredt grad var enige om. En mobilversion skaber ikke samme overblik som på computeren. Det skyldes, at der kun kan ses ét kort af gangen. Mobilversionen bruges derfor mere til at følge op på enkelte elementer som eksempelvis mælkeleverancen. Desuden nævnte også flere af landmændene, at en mobilversion bør være i en app og ikke på landmand.dk.

 

Inddragelse af medarbejdere i dashboardet

Der er et generelt ønske til, at inddrage medarbejderne mere i produktionen gennem brug af dashboardet. Landmændene har dog overvejelser omkring, hvilke kort der skal være tilgængelige for medarbejderne alt afhængig af, hvilken slags medarbejder der er ansat, og hvad kortet viser. Det er dog forskelligt, hvilke kort der konkret fremhæves. Enkelte landmænd vil gerne vise hele dashboardet, også de mere følsomme kort overfor medarbejderne, mens resten primært vil udvælge de kort, der relaterer sig til handlinger og mål. Lønomkostninger bliver også fremhævet som noget, der skal holdes adskilt fra medarbejderne. De samme landmænd gør så det, at de går ind og fjerner kortene inden mødet, og så viser det på tavlemøde og bagefter slår dem til igen.

 

Landmændene ønsker derfor at have indflydelse på, hvilke kort medarbejderne skal se, for ikke at skabe forvirring hos medarbejderne. Her skal medarbejderne kun se det, som der måles på gennem handlingsplaner eller opsat som mål. Dashboardets evne til at kunne motivere medarbejderne gennem udvalgte kort bliver ligeledes fremhævet af enkelte landmænd samt muligheden for at erstatte tavlerne med dashboardet på en storskærm.

 

Konklusion

På baggrund af interviewundersøgelsen i maj 2018 kan det konkluderes, at landmændene i høj grad er interesseret i at følge med de økonomiske tal så ofte på bedriften som dashboardet tilbyder dem. Dette er en mulighed, som landmændene ikke er vant til, men som de gerne vil have. Enkelte landmænd tjekker jævnligt dashboardet, også selvom der ikke har været ændringer i mellemtiden. Dashboardet vækker altså landmændenes interesse, som ser muligheder i styringsværktøjet.

 

Ligeledes kan det konkluderes, at landmændene bruger dashboardet til at skabe sig et overblik over deres bedrift gennem de kort, der præsenteres i dashboardet. Her er farverne i kortene gode til at visualisere, hvor det går godt, og hvor der mangler styringsmæssig opmærksomhed. Efter at det første overblik er dannet, dykkes der ned i de forskellige afvigelser. Her bruges dog generelt meget energi på at vurdere datavaliditeten, og hvordan tallene er beregnet, og for hvilken periode. Det er derfor væsentligt at kommunikere bedre ud, hvad der ligger til grund for beregningerne i dashboardet. Landmændene er generelt nysgerrige, og ønsker yderligere at kunne dykke ned og udforske deres tal endnu mere, blandt andet for at få en større uddybning og for at se de bagvedliggende bilag.

 

Landmændene har store krav omkring opgørelse af foderforbrug i dashboardet og ligeledes til oftere opdaterede data, men ønsket lever ikke op til deres intentioner omkring indsatser for at skabe data, der kan give det informationsgrundlag, som de efterspørger. Der foreligger derfor en opgave i at lave et kompetenceløft i relation til at forstå, hvordan data frembringes, og hvorledes det hænger sammen med tallene i dashboardet.

 

Det konkluderes ligeledes, at landmændene i høj grad kan se værdien i at bruge dashboardet overfor medarbejderne, men at de såfremt vil have indflydelse på de kort, som er synlige for medarbejderne. De fremhæver dashboardets evne til at motivere medarbejderne for de mål og handlinger, der er iværksat.

 

Bilag: Landmændenes ønsker til dashboardet

 

Ønsker til nye økonomikort

 

Resultat før finansiering

Landmændene vil gerne have en indikation af, hvad resultatet ender på ved årets slutning. På dashboardet ses i dag en fremstillingspris på mælk og udvalgte kapacitetsomkostninger, men nogle landmænd er usikre på, om de overser noget ved kun at have fokus på de udvalgte kort. Ved at have resultat før finansiering som et kort kan landmændene se, om alle væsentlige indtægter og omkostninger er afspejlet i kortene og i styringen. Kortet skal både kunne vise år til dato og forventet for året.

 

Landmændene argumenterer for, at det er vigtigt, at dashboardet giver et fuldt overblik over hele virksomheden, og ikke kun de udvalgte elementer. Det giver tryghed for landmanden.

 

Ønsket bør prioriteres højt, da kortet er det eneste sted i dashboardet, hvor landmanden kan se hele virksomhedens økonomi.

 

Nøgletal der viser, hvad resultatet ender på ved årets afslutning pr. kg. EKM

Landmændene ønsker sig et nøgletal, der kommer tættest på nulpunktsprisen pr. kg. EKM, og som skal vises som løbende over 12 måneder.

 

Det kunne være nulpunktsprisen, men den er dog vanskelig med den beregnede skat. Landmanden fortæller dog, at han godt kan forholde sig til nøgletallet uden skatteberegningen, men det vil betyde, at der skal opfindes et nyt nøgletal, hvilket ikke er ønskværdigt. Et alternativ kan være konsolideringsnulpunktet.

 

Kassekredit med trækningsret

Landmændene ønsker et kort, der viser saldoen på kassekreditten i forhold til det budgetterede. Nogle af landmændene fortæller, at de vil sætte pris på, at der kun skal logges ind ét sted for at få alt relevant information. Andre vil stadig gerne se kassekreditten i netbanken. Der ønskes således et kort, der kan vise aktuel saldo på kassekredit, en budgetteret saldo, en afvigelse og en restsaldo op til det maksimale træk. Kortet skal kunne vælges og fravælges i visningen overfor medarbejdere.

 

Flere af landmændene mener ikke, at det er et ”rigtigt” dashboard, før de kan se deres saldo på driftskreditten. Målet for dashboardet, som en samlet tilgang til bedriftens økonomi, er ikke opnået, før det bliver muligt at se kassekreditten.

 

Visningen af kassekredit i dashboardet, såfremt det skal være en realtidssaldo, kan vise sig at være en omfattende opgave. Selvom ønsket er vigtigt og relevant, bør det overvejes, hvad der på den korte bane ellers kan udvikles for de samme ressourcer.

 

Fremtidige betalinger

Der efterspørges et samlet overblik over den fremtidige likviditet. Dette ønske skal ses i sammenhæng med ovenstående ønske omkring visning af aktuel saldo på kassekreditten. Landmanden mangler et samlet overblik over fremtidige betalinger til f.eks. DLG, brændstof, betalingsservice mv. Nogle landmænd har 3-5 steder, hvor de skal finde fremtidige betalinger, inden de har overblikket.

 

Ønsket er således et kort, der viser de fremtidige planlagte, men ikke afholdte udgifter, (og indtægter) enten som sum eller som liste. Dette tal skal gerne kunne sammenholdes med den aktuelle saldo, og den uudnyttede trækningsret på kassekreditten og eventuelt overskridelse af den aftalte trækningsret. Visningen kan være grafisk, summeret, stablet osv. Kortet er vigtigt for kortidslikviditetsstyringen, og giver landmanden værdifuld viden om muligheder og begrænsninger i forhold til likviditet.

 

Udviklingen af dette kort skal være i forlængelse af udviklingen af et kort for kassekreditten. Ligeledes mangles datagrundlaget herfor. Det er muligt at hente planlagte betalinger i netbanken, men øvrige forventede betalinger skal hentes på anden vis, og eventuelt skal det indtastes af landmanden selv, før likviditetsvisningen er værdifuld.

 

Indtægt fra salg af dyr

Der er et generelt stort fokus på optimering af omkostningerne, for at kunne skabe en god bundlinje. Ligeledes er der fokus på optimering af toplinjen. Landmændene ønsker derfor et kort med indtægt fra salg af dyr, opdelt efter salg til slagt og salg af levende dyr til eksport eller levebrug.

 

Med et kort som viser dyreomsætningen, kan landmanden følge, om holdbarheden på hans dyr er som forventet. Hvis landmanden bliver nød til at slagte flere køer, eller har færre kælvninger, så mærkes det f.eks. på salg til eksport. Det er ligeledes en betydende post for nogle bedrifter, hvor det kan følges, om der bliver leveret som budgetteret. Et sådant kort vil også skabe synlighed overfor medarbejderne, hvis der eksempelvis ikke er solgt nok dyr.

 

Et kort som viser dyreomsætningen vil give anledning til at se, hvor der sælges mest, og vil virke som en bekræftelse eller status på indtægterne.

 

Det er værd at overveje, at inkorporere kort med fokus på omsætning og toplinje i dashboardet.

 

Afkastningsgrad

Afkastningsgraden er et vigtigt strategisk nøgletal, og et vigtigt emne i ejerlederens dialog med sin kreditgiver. Ønsket er, at kortet skal vise år til dato og eventuelt et forventet for året. Her er det dog vigtigt at formidle, hvilke forudsætninger der ligger bag beregningen af de måneder, der endnu ikke er realiseret. Ønsket går altså på et standardkort med afvigelse, realiseret og budgetteret.

 

Stykomkostninger

Der er et ønske om, at kunne følge de samlede stykomkostninger på bedriften. Herved er det lettere, at få et overblik over, hvilken hovedpost der ikke er leveret på, og derfor skal have styringsmæssig fokus. Ønsket er et standardkort med afvigelse, realiseret og budgetteret.

 

Landmændene udtrykker bekymring for, at man som konkurrencemenneske kun kommer til at fokusere på de områder, hvor der er et kort i dashboardet. Derfor er det vigtigt, at have et kort på de store sumposter.

 

Dækningsbidrag

Der er et ønske om, at kunne følge det samlede dækningsbidrag på bedriften. Herved er det lettere at få et overblik over, hvilken hovedpost man ikke leverer på, og skal give fokus. Ønsket er ligeledes et standardkort med afvigelse, realiseret og budgetteret.

 

Kapacitetsomkostninger

Der er ligeledes et ønske om at kunne følge de samlede kapacitetsomkostninger på bedriften. Argumentet er det samme som de forrige, da det vil blive lettere at få et overblik over, hvilken hovedpost der ikke leveres på, og derfor skal styres.

 

 

Ønsker til ændringer i økonomikort

 

Dyrlæge og medicin skal kunne udforskes

Dyrlæge og medicin indeholder mange forskelligartede omkostninger. F.eks. kan omkostninger til mælkeprøver udgøre op til 50 % af den samlede omkostning. Der ønskes derfor et samlet kort, som kan udforskes ved at trykke på kortet. Således kan det ses, hvor stor en del af omkostninger, der vedrører dyrlæge, medicin og prøver.

 

Som det er nu, har landmanden svært ved at se, om hvorvidt det er dyrlæge, medicin eller prøver der skal ændres på, hvis der ønskes en indsats på området.

 

Opdele foderomkostninger i grovfoder og indkøbt foder (tilskudsfoder)

Flere landmænd synes, at det vil være rart at se, hvor en afvigelse på foderomkostninger kommer fra, og om hvorvidt det er pris eller mængde på indkøbt foder, eller om det er mængden af grovfoder. Det er også vigtigt at kunne se, om grovfoderet og indkøbt foder trækker i hver sin retning, så landmanden ikke tror, at det går godt, når det skyldes lavere pris på indkøbt foder, som så dækker over et overforbrug.

 

Kortet for foderomkostninger er som udgangspunkt godt, men der skal kunne dykkes ned i kortet, så oplysningerne kan deles op i mængde og pris for grovfoder og indkøbt foder. Foderomkostninger er en af de største omkostninger på en kvægejendom, og derfor er der mange penge at hente ved hele tiden at have fokus på, at ligge så tæt på optimum som muligt. Dette er dog kun muligt, hvis informationerne er detaljerede nok.

 

Ønsket bør prioriteres højt, da landmanden ellers har svært ved at rette fokus på den del af foderudgiften, som han har behov for at stramme op på.

 

Sammenlægning af vedligehold i alt

Der er nogle landmænd som ønsker kun at se vedligehold i alt, hvis man via en Power BI kan klikke på kortet og se en visuel visning på opsplitningen af underposterne. Det ønskes altså, at kortene for el, brændstof, energi i alt, vedligehold markredskaber, vedligehold staldinventar fjernes, og at vedligehold i alt kan udforskes.

 

Der blev dog også modargumenteret for dette ønske via den betragtning, at hvis der er positive afvigelser på vedligehold staldinventar og på samme tid negative afvigelser på vedligehold markredskaber, så vil de ikke klikke ind på kortet og se fordelingen, da den ikke vil lyse rød. Argumentet var dog ligeså meget, at det vil skabe plads til nye og værdiskabende kort.

 

 

Ønsker til nye kvægkort

 

Fodermængde og -omkostning

Ønsket er, at kunne følge foderomkostningen og fodermængden i MJ pr. Kg EKM fra foderkontrollen til malkende køer fra dag til dag. Afhængigt af udstyret skal det være seneste foderkontrol eller 8-dags rullende gennemsnit, hvis der er daglig foderkontrol. Der skal yderlig vises en afvigelse, som er i forhold til seneste måneds opnåede foderomkostning.

 

Formålet er at kunne se, om der er afvigelser i fodringen, f.eks. når en afløser har ansvaret i weekenden. Desuden vil man kunne se, om foderomkostningerne og mængden af foder til at producere mælk ændrer sig. Kortet er aktuelt for de bedrifter, som laver hyppig eller daglig foderkontrol.

 

Lager kort

Ønsket er at kunne se den totale mængde grovfoder på lager, og hvordan den udvikler sig. Således kan der skabes et overblik over, om der er tilstrækkeligt med grovfoder på lager ud fra den planlagte høst. Kortet skal vise den totale mængde af grovfoder i alt, og oplysningerne skal komme fra DMS. Bag ved kortet skal man kunne se de enkelte beholdninger og deres seneste status i forhold til mængde. Tallet skal gerne kobles med et planlagt budgettal for beholdningen.

 

Det er vigtigt at kunne planlægge køb og salg af grovfoder, og måske allerede på høsttidspunktet, således at der kan træffes beslutninger om mere eller mindre høst af helsæd, vælges mellem majsensilage og kolbemajs osv.

 

Kortet er aktuelt for alle bedrifter, men det kræver villighed til at bruge grovfoderopmålinger.

 

Mælkepris med fuldt tillæg

Der ønskes et kort, der viser den opnåede mælkepris og som sammenligner med den maksimale mælkepris. Kortet skal vise den seneste måned og år til dato.

 

Kortet kan således bestå af de tre elementer i formlen; mulig ekstra indtjening = muligt kvalitetstillæg - opnået kvalitetstillæg. Alle 3 tal trækkes fra kvæg DWH og beregnes på følgende måde:

  • Muligt kvalitetstillæg = (Kvalitetstillæg celletal + kvalitetstillæg kimtal) * Råvareværdi hvor kvalitetstillæg beregnes jf. tabel i kvægdatabasen, og her skal bedste klasse anvendes (sæt celletal, kimtal =1).

     

  • Opnået kvalitetstillæg = (Kvalitetstillæg celletal + kvalitetstillæg kimtal) * Råvareværdi, hvor kvalitetstillæg beregnes jf. tabel i kvægdatabasen og ud fra driftsenhedens aktuelle kvalitetstal hhv. celle-, kimtal fra DWH.

Landmændene argumenterer for, at kortet vil hjælpe med at kunne følge med og vise, om der er et potentiale, og hvor stort det er ved at gøre en indsats for at forbedre celletal og kimtal.

 

Kortet er mest relevant for Arla leverandører, idet mælkeprismodellen er baseret på deres afregningsmodel. Det kan også være relevant at inkludere flere af de øvrige tillæg såsom tankstuds m.m., og vise om hvorvidt dette er opnået.

 

 

Ønsker til ændringer i kvægkort

 

Mælk leveret

Der er et ønske til at ændre visning i kortet mælk leveret. Forslaget er at vise afvigelse, realiseret og budgetteret kg. mælk i linje 1. Afvigelse, realiseret og budgetteret kg. EKM i linje 2. De tre øverste faner skal være for 8 dage, 30 dage og år til dato. Der skal også være en bagvedliggende Power BI, hvor de enkelte måneder mm. kan ses. Det er således også et ønske, at kunne dykke ned i tallene og danne sig et overblik.

 

Power BI er testet, så det er oplagt at for kortet tilpasset til det bedste match.

 

Graf på mælkeydelsen

Der er et ønske om en bedre visning af den opnåede mælkeydelse i forhold til det planlagte. Mælkeydelsen er et centralt produktionstal for mælkeproducenterne, som de gerne vil kunne udforske.

 

Dette kan med fordel implementeres med udgangspunkt i en Power BI funktion på mælk leveret.

 

Døde køer og kalve

Landmændene vil gerne have vist, hvor mange der er døde seneste måned, rullende 12 mdr. og år til dato. Pointen er, at give et procentmæssigt overblik over om døde er højere end forventet. Disse tal kan trækkes fra kvæg DWH. På kortet skal det være opgjort i antal, og bagved, på en side 2, kan det vises procent. Procenterne skal beregnes over en længere periode, da det ikke kan beregnes på månedsbasis. Formålet er således at få et overblik, der rækker længere tilbage, og som er mere i tråd med perioden for økonomiopgørelsen.

 

 

Ønsker til nye markkort

 

Fremstillingspris grovfoder

Ønsket er, at den reelle grovfoderpris pr. afgrøde skal kunne findes, og at der skal kunne handles herefter. Der er generelt problemer med registrering af arbejde, forbrug og udbytter, og derfor er det fint med en samlet pris pr. afgrøde i første omgang. Men målet bør være, at det kan beregnes på markniveau senere.

 

Landmændene vil gerne have et kort, hvor prisen pr. afgrøde vises op mod budgettet. Enten vist pr. afgrøde eller som en samlet pris, hvor der kan dykkes ned i Power BI for at se priserne pr. afgrøde.

 

Nøgletallet er meget efterspurgt. Landmændene er godt klar over, at det er svært at få det til at være retvisende, men argumentet er, at vi skal starte et sted, og så må det blive bedre med tiden.

 

Udbytte pr. slæt

Ønsket er at vise udbytter pr. slæt, så der kan handles herefter. Der eksisterer samme problem med registreringen som førnævnt. For at det kan give data, skal der bruges en flowmåler eller brovægt samt tages tørstofprøver for at få en valid måling.

 

Ligesom ved fremstillingsprisen på grovfoder, ønskes et kort, hvor udbytte pr. slæt vises pr. afgrøde mod budgettet. Alternativt kan kortet vise det samlede udbytte, med mulighed for at dykke ned i Power BI for at se udbytterne pr. afgrøde.

 

Dette er ligeledes et efterspurgt nøgletal blandt landmændene, der ligeledes godt kan leve med, at det ikke viser så nøjagtige tal i starten.

 

Afgræsningsprognoser

Afgræsningsprognoser kan være relevante, og ligeledes kan slætprognoser og friskgræsprognoser. Desuden ønskes det også at kunne anvende disse til at fastsætte tidspunkt for næste slæt, da det har en stor betydning for bedriftens økonomi.

 

Forslaget er et kort, der viser slætprognosen, og som opdateres i henhold til, hvor i landet bedriften befinder sig.

 

Dette skal dog kun vises i græssæsonen.

 

Grovfoderkvalitet - MJ pr. kg. tørstof (MDF)

Det er ikke nok at lave meget grovfoder, det skal også være af god kvalitet. Derfor er ønsket, at vise græskvaliteten for hvert slæt som MJ pr. kg. tørstof. Om hvorvidt det skal være en tabel eller en graf med en sammenligning til branchen kan diskuteres. I grafen kan landmanden vurdere sin fraktilmæssige ændring. Tallet kan vises efter hver af de 5 slæt samt for majs. Eksempel herfor fremgår af figuren nedenfor.

 

 

Mange landmænd oplever meget svingende kvalitet på deres grovfoder. Ved at vise kvalitet og udbytter, kommer der mere synlighed og herved opmærksomhed på kvaliteten. Der ligger store økonomiske potentialer i god grovfoderkvalitet, og sammenhængen over til ydelsesstigningerne er store.

 

 

Visuelle ønsker til dashboardet

 

Udforskning af tallene bag – Power BI

Samtlige landmænd har selv udtrykt, at det vil være godt, at kunne dykke ned i tallene. Når de ser et tal der lyser rødt, så ønsker de at finde årsagen til afvigelsen. Første overvejelse er, hvordan tallet er fremkommet. Efter denne forståelse kan der sættes handling på.

 

Forslag til Power BI:

  1. Visning af bilag så det kan ses, hvilke der har givet resultatet på det pågældende kort.

     

  2. Fremstillingspris mælk: Søjlediagram, der stablet viser, hvordan den samlede fremstillingspris er fremkommet pr. EKM. Ligeledes sat op mod tidligere perioder.

     

  3. Grovfoder og indkøbt foder: Da foderomkostningerne udgør så stor en andel af fremstillingsprisen, ønskes der at få delt kortet op i to yderligere kort; grovfoder og indkøbt foder, og samtidig at kunne se visuelt, hvordan foderomkostningen fordeler sig og fremkommer.

 

Kortene giver generelt et godt overblik over de forskellige emner. Her vil en mere visuel visning give mening ved hjælp af en knap og Power BI.

 

Måned for måned – bagud

Landmændene vil gerne kunne se en graf med en søjle pr. måned, afvigelse, budget og realiseret for at få et overblik. Det vil give et godt overblik i forhold til periodiseringer. Herudover vil tendenser til mistet fokus i de perioder, hvor der er travlt i marken, også blive mere synlige.

 

Dette kunne ligeledes være et godt overblik, når næste års budgetovervejelser skal laves. Der vil ligeledes være en kompetenceudvikling i, at skulle forholde sig til sidste års budget og næste års budgetteringsniveauer. Et forslag er et søjlediagram med budget og realiseret pr. måned.

 

Dette vil fremme landmandens kompetencer og interesse for budgettet, og vil ligeledes skabe overblik over tidligere beslutninger.

 

Fjern ’Gå til Summax’

Ønsket er, at fjerne ’Gå til Summax’ knappen, hvis der ikke kan linkes direkte, ellers skal den beholdes. Knappen er god, hvis landmanden via linket kan komme ind og se lige netop de betalinger, der skaber sumværdien på det pågældende kort.

 

Landmændenes ønske er at se de betalinger som skaber sumværdien og afvigelsen. Her kan Power BI også være en løsning.

 

Baggrundsfarve

Når der er flere visninger og faner, så skal man kunne se på kortene, om det er måned, år til dato eller forventet for året ved hjælp af farveramme, baggrundsfarve el. lignende.

 

Der er en bekymring blandt landmændene for, at nogle kort er år til dato, mens andre kort er forventet for året. Det er vigtigt at kunne skelne mellem tiden i tallene for økonomistyringen.

 

Definitionen på nøgletallet

Der er ønsker til at kunne se definitionen på nøgletallene. Hvad indgår f.eks. i fremstillingsprisen og om besætningsforskydninger, prisforskydninger, mængdeforskydninger osv. er med i beregningerne? Hvordan er fordelingen af brændstof? Kan man indtaste en fast mængde til stalden, hvor resten fordeles til mark?

 

Der er mange der ikke kan forholde sig til en række af kortene, idet de ikke ved, hvad der ligger bag beregningerne. Der er således nogle landmænd, der har sagt, at de kun vil forholde sig til de rene kort f.eks. el og maskinstation og ikke til de beregnede. Et forslag kan være at bytte linket ’Gå til Summax’ ud med en definition.

 

Visning af et kort på PC

Hvis man kan vise et enkelt kort på PC, giver det mulighed for at smide kortet op på skærmen, når der holdes møde med medarbejderne en gang om ugen. Det vil give synlig ledelse af, hvilket kort der har fokus i denne periode.

 

Der er kort som landmanden ikke ønsker, at medarbejderne skal se. Det er derfor et ønske at kunne vise et udvalgt kort, før det smides op på storskærmen. Der er ligeledes argumentet for ideen af, at vise et eller to kort til sin erfagruppe.

 

Prioritering af kort-rækkefølge

Der ønskes en let prioritering af rækkefølgen på kortene. Landmændene vil gerne kunne hive kort op med musen i forhold til, hvad der er mest aktuelt.

 

I dag skal man trykke på hjerterne i en helt speciel rækkefølge, inden man kan få den ønskede rækkefølge. Denne metode er ikke fleksibel. Hvis man vil fjerne f.eks. kort nr. 2, hvis den ikke er i fokus længere, skal hele processen gentages for at få den rigtige rækkefølge.

 

 

Sidst bekræftet: 05-11-2018 Oprettet: 05-11-2018 Revideret: 05-11-2018

Forfatter

Erhvervsøkonomi
Konsulent, Cand.merc.

Morten Aebeloe

Erhvervsøkonomi


Af samme forfatter

Undersøgelse af nye datakombinationers informationsværdi
Hvad synes landmænd om løbende beregning af fremstillingspris på mælk?
15.11.18
Interviewguide for interviews af deltagende landmænd efter gennemført anden afprøvningsforløb
En interviewguide til brug for interviews af landmænd, der har gennemført anden afprøvningsforløb med dashboard.
07.11.18
Digitalisering: Landmænds forventninger til fremtidig rådgivning
Der er i et projektforløb omkring Business Intelligence, der omsætter data til handling på bedriften, foretaget en række un...
07.11.18
Problemstillinger på landbrugsbedrifter og tilhørende relevante KPI’er til udarbejdelse af koncept for Business Intelligence
Følgende notat oplister de mest almindelige problemstillinger på en bedrift, på baggrund af ønsker fra landmænd og rådgiver...
05.11.18
Notat, der beskriver formålet med landmandens dashboard samt målgruppebeskrivelse
Notatet indeholder en beskrivelse af en række effekter, som landmanden kan realisere via brug af dashboardet. Notatet indeh...
02.11.18